Gå til hovedindhold

DR-top får lønforhøjelser: Chefen nu med løn på mere end 300.000 kroner – om måneden!

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Kildemedier

Der er noget galt i DR.

Man smider om sig med licens-kroner til alt fra hustruers heste-transporter til tårnhøje chef-lønninger.

Og selvom lønningerne længe har været fyrstelige i toppen af DR, så kunne ledelsen alligevel fejre lønstigninger i 2016 i en størrelsesorden, som andre kun kan drømme om.

Det skriver gravermediet Journalista.dk efter at have gennemgået en oversigt over DR-ledelsens lønninger i 2016, inklusive eventuelle engangsvederlag.

Tallene viser, at DR-bossen Maria Rørbye Rønn så småt begynder at nærme sig en årsløn på fire millioner kroner. Helt nøjagtigt ligger hun nu på 3.622.979 kroner og 4 øre om året.

Hvad der måske er lige så opsigtvækkende, er, at hun alene i 2016 fik en lønstigning på næsten 61.000 kroner. Som om de 3.562.377 kroner, hun tjente i 2015, ikke var nok i forvejen.

Journalista.dk kommer også ind på lønningerne til flere andre medlemmer af DR's top. Lønninger på små to millioner om året er bestemt ikke noget særsyn i den forbindelse. Snarere reglen i det næstøverste lag.

I det hele taget ser det ud til, at ledelsen i DR ikke bare er yderst vellønnet, for nu at sige det mildt, men at den også formår at hive store lønstigninger hjem år efter år - på trods af skandalerne i DR.

Så kan seerne jo kun undre sig over de mange genudsendelser og amerikanske serier, mens de spørger – hvad blev der af Public Service?

Og hvorfor tvinges jeg gennem licensen til at forgylde en DR-boss, hvis løn er mellem dobbelt og tre gange så høj som statsministerens?

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden