Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Erfaringen vandt i Storbritannien

Antal

Debatindlæg af Camilla Paaske Hjort Kiil

Aldersfordelingen blandt de briter, der har stemt om Storbritanniens EU-medlemskab, bliver af EU-tilhængere brugt som bevis på, at BREXIT-fløjen er uansvarlig.

Det er nemlig i høj grad de ældre generationer, der har stemt landet ud af EU.

Det vil sige, at dem, der skal leve kortest med deres valg, nu har ødelagt det for dem, der gerne ville blive i EU, og som har en lang fremtid foran sig som borgere i et Storbritannien, der nu ikke længere er en del af unionen. Sådan lyder det fra den fløj, hvor man ærgrer sig over Storbritanniens exit.

Til det må man indvende to ting:

For det første er det demokratiets vilkår, at et mindretal må indordne sig under et flertal.

Man kan ikke forvente, at borgere i et demokratisk land skal stemme imod deres egen overbevisning, fordi andre borgere i andre aldersgrupper nærer en anden type politiske forhåbninger og lægger vægt på andre ting. Hvis man mener, at ældre borgere i mindre grad er egnede til at træffe demokratiske beslutninger, end unge er, fordi de alligevel snart skal dø (det er jo det, de ærgerlige BREXIT-modstandere siger) er den logiske konsekvens at begrænse disses indflydelse, for eksempel ved at indføre en øvre aldersgrænse for deltagelse i folkeafstemninger.

Noget kunne imidlertid tyde på, at det ville være en dårlig idé, ikke mindst set ud fra et borgerligt-liberalt synspunkt. Meningsmålinger i Danmark har gang på gang vist, at hvis det udelukkende var de unge generationer, der bestemte her i Danmark, ville Enhedslisten og Alternativet stort set kunne gå enegang på Christiansborg. Og bevares, det er da et scenarie, nogle regner som ønskeligt, men det er næppe det, de fleste danske BREXIT-modstandere, hvoraf mange er liberale, drømmer om.

Der er altså intet, der tyder på, at unge mennesker generelt set stemmer mere ”fornuftigt” eller ansvarligt end ældre – snarere tværtimod. En passant vil jeg i den forbindelse tillade mig at nævne, at ifølge den biologiske viden, vi har i dag, udvikles hjernens evne til at overskue de langsigtede konsekvenser af beslutninger relativt langsomt.

Det behøver vi egentlig slet ikke videnskaben til at fortælle os. Vi ved det alle sammen intuitivt og erfaringsmæssigt: En typisk 2-årig kan ikke overskue konsekvenserne af at trække en stol hen til et vindue og læne sig for langt ud. Og en typisk 16-årig kan ikke overskue konsekvenserne af at indgå et ægteskab eller en anden form for (principiel) livstidskontrakt, få en tatovering eller optage et lån. Derfor har vi love og regler, der i særlig grad beskytter unge, også mod konsekvenser af valg, de selv kunne tænkes at træffe. Unge under 18 må ikke stemme, de må ikke optage lån og de må ikke gifte sig uden Kongebrev – og indtil for ganske nylig måtte de heller ikke køre bil.

Når de bliver 18, giver samfundet dem myndigheden over sig selv, og dermed friheden til at gøre blandt andet de nævnte ting. Men stadig er det almindeligt forekommende, at man i ungdomsårene gør ting, man senere ser tilbage på med fortrydelse, ærgrelse eller i det mindste undren. ”Hvis bare jeg havde vidst…”. At danske studerende statistisk set forgælder sig til op over begge ører i løbet af deres studieår, i en tid, hvor meget få uddannelser er ensbetydende med jobgaranti, er et godt eksempel.

Kort sagt er der utvivlsomt gode, erfaringsbaserede og efter al sandsynlighed biologisk funderede grunde til, at alle demokratier har en nedre og ikke en øvre aldersgrænse for deltagelse i folkeafstemninger.

Den anden indvending mod, at BREXIT-fløjens aldersgennemsnit tyder på uansvarlighed hos de EU-negative, er, at det netop er de ældre, der har levet længst under EU’s faner. De har i højere grad end de unge været vidner til, hvordan EU over tid har udviklet sig til et monstrøst bureaukratvælde, hvor flere og stadig mere indgribende og detaljerede beslutninger tages henover hovedet på medlemslandenes borgere. Få har indvendinger mod et europæisk fællesskab med fokus på fred og frihandel, men mange – og åbenbart ikke mindst de ældre – ønsker ikke at være underlagt et tungt magtapparat, der kvæler friheden og den nationale selvbestemmelse.

Det er mit personlige gæt, at rigtigt mange ældre briter har stemt for udmeldelse af unionen, ikke så meget for deres egen skyld (for – som pro-EU-fløjen så smagfuldt har mindet os om: de kreperer jo alligevel inden længe) men netop for de unge generationers skyld, for deres børn og børnebørn.

Men børnene ville jo gerne blive i EU? Indvender den kvikke læser. Ja – og det er jo det, demokratiet er til for: Via den demokratiske valghandling afgør vi, hvilken vej, nationen skal. De voksne børn har været ligeså frie til at stemme for BREMAIN, som deres forældre har været til at stemme for BREXIT. Og heldigvis for det.

Herfra skal lyde et stort tillykke til Storbritannien – og desuden en stille, personlig henstilling om, at vi måske pakker den uklædelige foragt for de ældre generationer, der har præget vestlig kultur de senere årtier, lidt væk. Erfaring er ingen ulempe.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

24/06/2016 - 13:03

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:29

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper