Hej

Det ser ud til, du bruger AdBlock - fair nok :) Du kan alligevel støtte os her, hvis du har lyst. Bemærk, køber du abonnement og logger ind som abonnent, så slipper du både for reklamer og denne påmindelse!

Ryst din røv – så tager mændene skraldet

Primære faneblade

Alle holdninger udtrykt i indlægget er skribentens egne og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den redaktionelle linje på Folkets Avis

Kvinder udskammes af mænd, mener unge feminister. På billedet ses en bagdel.

Gammel feminisme på nye kroppe.

Der er som sædvanlig gang i kvindekampen i DR's Deadline og i Politikens debatspalter.

Nu er vi så nået til feminisme 4.0

Der er sådan noget med at ryste røv, kneppe fem fyre på en aften og kræve, at samfundet respekterer en for det.

For det er skam ikke nok, at "samfundet" blander sig uden om og giver plads.

Nu skal kvindelig promiskuøsitet anerkendes som noget eftertragtelsesværdigt i sig selv.

Fordi.

Ja, hvorfor egentligt?

Fordi det er ligestilling da!

Feminister forestiller sig, at mænd giver hinanden high fives, hver gang de har fået et blow job af en kvinde.

Og at samfundet respekterer og dyrker den slags mænd.

Det gør samfundet selvfølgelig ikke i synderlig grad.

Faktisk griner vi lidt ad de mænd, som ikke har andet i hovedet.

Men feminister har alligevel lidt ret.

Benovelsen er større, når en mand scorer fem kvinder på en aften, end når en kvinde scorer fem mænd.

Det virker da også en smule uretfærdigt.

Men sagen er bare denne:

Det er nemmere for en kvinde at score fem mænd på en aften, end det er for en mand at score fem kvinder.

Og folk bliver ikke imponerede over det, som er nemt. De bliver imponerede og benovede over det, som er svært.

At det er lettere for en kvinde at "nedlægge" mange mænd på en aften, end det er for en mand at "nedlægge" mange kvinder, har noget med biologi at gøre.

Men den slags behøver feminister jo ikke tage højde for. De skyder bare skylden på et "sexistisk" samfund.

Underforstået: Mænd er nogle røvhuller.

Unuanceret og hovedsagelig forkert. Men en god nok forklaring for de rettroende.

Selv når Mette Fugl kritiserer feminisme 4.0, er det i virkeligheden mændenes skyld.

Som Nikita Klæstrup forklarer, er de holdninger, kvinder giver udtryk for, nemlig ikke deres egne (med mindre de stemmer overens med Klæstrups, forstås).

Men noget som mænd har skabt og indlejret i kvinder gennem "internalisering". Ren tankekontrol.

Rigtigt smart at man sådan kan få lagt skylden på mænd, når kvinder er uenige.

For det er altid mænds skyld. Mænd som åbenbart ikke har andet i hovedet end at udskamme unge, smukke kvinder.

Det er mænds skyld, at unge kvinder angiveligt udskammes seksuelt. Også når kvinder gør det.

Vi bor godt nok i et samfund der i den grad anerkender hvis ikke decideret tilbeder unge kvinders skønhed.

Men.

Men. Det er mænds skyld!

Eller noget.

Det fortæller den unge, smukke kvinde med sine 43.000 Facebook følgere os. Ja, hun er virkelig blevet udskammet af mænd.

Det skal jeg da lige love for.

Kunne man måske overveje, at kvinder - som har mindre erotisk kapital end de smukke unge feminister - havde en legitim interesse i at få fokus væk fra kroppen? 

Nej, naturligvis ikke. De kvinder, som ikke underkaster sig den uhæmmede nydelsessyge, er jo blot mandens villige redskaber. Selvfølgelig.

Nå, altså. Vi kommer åbenbart ikke uden om en nedslående konklusion. 

Feminisme 4.0 er lige så navlepillende og mandebebrejdende, som feminisme har været de sidste 50 år.

Det handler om at gøre manden til skurk.

Men det bliver svært at gøre manden til skurk i et moderne og ligestillet samfund uden samtidig at tage ansvar og selvstændighed fra kvinder.

Når de nye feminister hævder, at kvinder gennem internalisering underkaster sig mænd, så fratager man kvinderne den selvstændighed, som man ellers påstår at ville udstyre dem med.

På den måde kan de unge feminister beskylde de ældre feminister for at lide af falsk bevidsthed – og omvendt.

Det eneste, de gamle og de unge kan blive enige om, er, at det er mænd, som i sidste ende er skyld i alle problemerne.

Indpakningen er ny.

Men feminismen er den samme navlebeskuende og unuancerede konspirationsteori om mænd, som de onde bødler og kvinder som de uskyldige ofre.

Vil I prøve en reel ny feminisme?

Så prøv med noget, hvor manden ikke på forhånd er udpeget som fjende.

Se, det villle være nytænkning inden for feminismen. Og nærmest utænkeligt.

Følg os på Facebook

Ligestilling og alt det der halløj