Men overskriften "Forskningsminister vil have flere kvindelige professorer" ser vi med jævne mellemrum.
Det er statsfeminisme.
Statsfeminisme er når staten går ind og skaber rammer som fremmer kvinder på bekostning af mænd.
Det har staten i Danmark ofte travlt med. Faktisk i en grad så man har en organisation som KVINFO.
Vi kunne også kalde ønsket om at få flere kvinder i toppen, men aldrig noget ønske om at få flere kvindelige vejarbejdere eller nedrivere for direktørfeminisme.
Direktørfeminisme vedrører en lille gruppe af kvinder, som gerne vil skyde genvej til topposter på universiteterne eller i de større virksomheders bestyrelser.
Som skatteyderne ønsker man derimod, at et professorat besættes af den bedste kandidat, fordi man ønsker mest muligt for sine skattekroner.
At gøre køn til et kriterie for udvælgelsen af professorer er vanvittigt.
Rent ud sagt vanvittigt.
Det bør være kunnen - og ikke køn - som kommer i betragtning, når en given stilling skal besættes.
At regeringen overhovedet finder på at gøre køn til en faktor, det viser alt om at regeringen ikke er en liberal eller borgerlig regering.
Vi må også på dette område konstatere at vores regering er ganske uduelig.
Og hvornår ser vi et forslag om ligestilling i vejarbejde eller andre tilsvarende fag?
Hvis man går ind for at der skal være lige mange mandlige og kvindelige professorer, må man vel også gå ind for, at der skal være lige mange mandlige og kvindelige vejarbejdere.
For feminisme handler da om ligestilling, ikke?
Eller måske handler den oftere om at få skubbet mændene tilside og få egne folk ind på samfundets magtposter.