Gå til hovedindhold

Økonomidirektør: 1.400 kr/t er almindeligt konsulenthonorar i det offentlige

Af Lennart

BT afslører i en række artikler veninde-tjenester i Rigspolitiet: En afdelingschef udbetalte 20 millioner kroner til to veninder over en periode på blot tre år.

Oplysningerne er kommet frem gennem aktindsigter. Det er fremragende arbejde fra BT af den slags, vi ellers normalt slet ikke ser nok til i de gamle medier.

Og der er ingen tvivl om, at det også er den slags grove misbrug af skatteydernes penge og nepotisme som politikere og bureaukrater helst ser, at vi borgere aldrig får noget at vide om.

For tror nogen i fuld alvor på, at det BT har afdækket er andet end toppen af et gigantisk isbjerg?

BT har kun lige ridset lidt i lakken.

I forbindelse med sagen udtaler økonomidirektøren for rigspolitiet da også, at 1400 kr i timen er et helt almindeligt konsulenthonorarer i det offentlige.

Her på Folkets Avis har vi i en række artikler og gennem aktindsigter afsløret at:

Politikere og embedsmænd tildeler sig selv og hinanden en lang række ekstra bonusser, eftervederlag, urimelige tillæg ved fornyelse af åremålskontrakter, særlige pensioner og meget, meget mere.

Vel at mærke oven i en i forvejen meget høj grundløn.

Nu ved vi, at det ikke kun er toppen af de ansatte i det offentlige, der forgyldes af skatteydermidler betalt af verdens mest skatteplagede folk.

Der findes også en række konsulenter og virksomheder, som betjener det offentlige til helt ublu priser.

Faktisk vil jeg påstå, at man i flere brancher har været opmærksom på, at det offentlige var et "let offer" i mange år.

Konsulenter lægger ud med en meget høj pris, så der er noget at forhandle om. I en privat virksomhed bydes de modstand på prisen, men i det offentlige går den oftere bare lige igennem.

I det offentlige siger man ikke fra, for pengetanken virker så uendelig stor. Og pengene kommer fra fælleskassen.

Det er noget helt andet end i en mindre virksomhed hvor det i bund og grund er ejeres egne penge, der betales med. Eller en større virksomhed hvor man står direkte ansigt til ansigt med aktionærer på generalforsamlingen.

Men der er også en anden dynamik på spil:

I en større privat virksomhed skal der være til profit eller udbytte. Og man er altid i konkurrence med andre virksomheder. Stiger udgifter for meget, så stiger priserne også for meget, og så forsvinder kunderne over til konkurrenten med de lavere priser.

Så man er tvunget til at holde udgifterne nede og derfor forhandle hårdt med konsulenter og leverandører, som man ikke ustraffet systematisk kan overbetale.

Sådan er det ikke i det offentlige.

For det første er det offentlige et monopol. Et klart eksempel er Rigspolitiet, som nu er i søgelyset. Så man skal ikke konkurrere med andre om at holde udgifterne nede.

For det andet har hver afdeling i det offentlige ofte sit eget budget. Og det søger man altid at få brugt. For bruger man ikke sit budget bliver pengene næste år flyttet til en anden afdeling. Og det vil man for alt i verden undgå.

For at sikre at pengene fortsat flyder til en afdeling gælder det om at bruge pengene - alle sammen. Og gerne flere til, så man kan sige, at budgettet for næste år skal være større.

Her er eksterne konsulenter er genialt sted at lede budgetoverskuddet hen. Og det sker.

En ting er i hvert fald sikkert. Pengene bliver aldrig sendt tilbage til skatteyderne. Uanset hvad.

Det kræver en personlig integritet og en samvittighed at sige stop for udgifter, som de fleste ledere i det offentlige ganske simpelt ikke besidder.

Så vil man hellere betale sine venner, end at pengene går til en anden afdeling. Det handler også om at hver enkelt afdelingsleder bilder sig selv ind, at lige netop deres eget område jo er så vigtigt, så vigtigt.

Alle bruger mere end nødvendigt. Og så kan man jo altid bare hæve skatten. Og det bliver så gjort.

Et historisk tilbageblik over den danske stats udvikling viser en entydig tendens. Den bare vokser og vokser.

Samlet set stiger skattebyrden på folket, mens en forkælet overklasse af topfolk i det offentlige og disses konsulentvenner henter overbetalinger ud af borgernes lommer.

Forvent ikke at dette ændrer sig af sig selv.

Forvent ikke at politikerne ændrer det andet end kortvarig fokus for at profilere sig og hente stemmer på det.

Det offentlige har indbygget perverse incitamenter.

Og der skal et folkeligt skatteoprør til for at stoppe udviklingen mod den stadigt mere overvægtige og ineffektive stat.

Intet mindre.

 

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.