Gå til hovedindhold

Kronprinsessens feminisme går over stregen

Kronprinsesse Mary skal være protektor for en stort anlagt konference i København midt i maj, under organisationen ”Women deliver”. I den anledning har hun givet to lange interviews, til Berlingske Tidende og til Eurowoman (hhv. 27. marts og nr. 220, som udkom 20. april).

Hun siger til Berlingske: ”Jeg har naturligvis holdninger og synspunkter . . . men jeg er meget opmærksom på, hvorhen og hvor langt jeg kan gå med at udtrykke dem.” Alligevel er hun her gået over stregen; men først noget om anledningen, ”Women Deliver”.

”Women Deliver” arbejder for at flere skal forstå, at det kan betale sig at investere i kvinders velfærd i u-landene. Der er problemer nok at kæmpe med:

Omskæring af pigebørn. Børne- og tvangsægteskaber. Gravide kvinder som dør under fødslen. At kvinder presses til at føde flere børn end de ønsker. Og manglende adgang til prævention – 225 mio. kvinder i verden har ikke adgang til prævention. Dette er meget væsentlige emner at tage fat på.

Det er også meget væsentligt at få flere piger i skole og flere kvinder i uddannelse, og det er formentlig sandt at det kan direkte lønne sig for samfundene at yde særlig økonomisk støtte til kvinder, f.eks. gennem mikrolån. Så langt så godt. Man må ønske arrangørerne alt muligt held med at udbrede forståelsen for at disse problemer skal der gøres mere ved.

Marys engagement i alt dette forekommer at være ægte, og at have været længe undervejs. Til Eurowoman siger hun: ”Jeg har beskæftiget mig med det her emne i næsten 10 år, så det ligger mig meget på sinde.”

Marys engagement i dansk feminisme

Men Mary går videre. Hun bevæger sig også ind på manglende ligestilling for kvinder i Danmark. Og her går det galt. Det er lidt som om alle kvinder ønsker at være ofre. Man kan næsten høre de velstående hvide kvinder være misundelige på de andre kvinder i verden og sige: ”Vi vil også være ofre! Vi vil også have opmærksomhed!”. Så Mary sørger for også at inddrage danske kvinders problemer.

Mary siger til Eurowoman: ”Selv om kvinder i Danmark tager mange basale menneskerettigheder for givet, lader udviklingen en del tilbage at ønske, når det kommer til fx ligeløn. . . Jeg tror de fleste danskere er klar over, hvor godt vi har det, og at der er stor undertrykkelse i andre dele af verden. Men jeg håber at konferencen kommer til at skabe diskussion, fordi den også sætter fokus på de udfordringer, vi stadig har i Danmark, som vold i hjemmet og for få kvinder på topposter. ”

Og til Berlingske siger hun: ”Vold mod kvinder er i dag den måske største forbrydelse mod menneskerettighederne . . . Det . . sker i alle samfundslag i alle lande . . . og det gør det til den mest udbredte forbrydelse mod menneskerettighederne i verden.” Denne sætning bliver slået stort op på Berlingskes forside, som en knytnæve i ansigtet på alle mandlige læsere, med hvide bogstaver på en stor, sort baggrund. Derved bliver Mary en del af den særlige feministiske dagsorden der går ud på at påføre mænd størst mulig skamfølelse.

I Eurowoman går hun nærmere ind på sine forestillinger om forholdet mellem kønnene. ”Der er noget, som tyder på, at kvinder bliver misforstået, når de giver udtryk for deres ambitioner”, siger hun. ”Fordi vi er forskellige. Mænd og kvinder er forskellige. Det er bare et faktum.”

Derfra går hun videre til nogle tanker om, hvor disse forskelle kommer fra. ”Vi er vidt forskellige i forhold til hvad vi ønsker os, drømmer om og lader os begrænse af. Det er ikke genetisk bestemt, om jeg er karrierefokuseret eller gerne vil være hjemmegående, eller om en mand drager mindre omsorg for sit barn end en kvinde. Mænd føler lige så stor omsorg for deres børn, så det er traditioner og kulturelle normer, der dikterer, hvordan vi agerer. Der er også landsbyer i Afrika, hvor det er mændene, der bliver hjemme med børnene, mens kvinder forsørger familien. Det er deres kulturelle og sociale normer. ”

Hvad angår mandlige børnepassere i Afrika, så vil jeg tro hun refererer til hvad en antropolog offentliggjorde for få år siden. Han havde opholdt sig i et stammesamfund i Vestafrika og meddelte, at her brugte mændene mere tid på børnepasning end kvinderne. Det er muligvis rigtigt; men indtil nu har vi kun hans ord for det, og det er for lidt at bruge som grundlag for at det alle andre steder i verden skulle være kulturelle normer der gør at kvinder og ikke mænd giver mest omsorg til børn.

Nuvel, Mary mener at der er forskelle mellem kønnene, og at disse forskelle skyldes kulturelle normer. Hun siger ”Vi er stadig bundet af nogle kulturelle normer i vores samfund, som er meget stærke . . . Og det er vigtigt at fortsætte kampen i Danmark, for der skal være lige muligheder for alle. Og det kræver ændringer af de normer, der hersker, også i Danmark.”

Om vold mod kvinder siger hun at det er et ømtåleligt emne også herhjemme. Og det skyldes ikke specielt voldelige mænd i bestemte lavere sociale lag. ”Du kan ikke pege en kvinde ud og sige `hun ville aldrig blive slået af sin kæreste eller sin mand´.” Hun fortsætter: ”Vi skal slå fast, at vold mod kvinder aldrig kan accepteres og retfærdiggøres. . . Det er ikke et tegn på svaghed, at kvinder bliver udsat for den slags forbrydelser. Det er et tegn på ulighed.”

Man må protestere mod hendes udsagn

Hvorfor skal vi have at vide, at vold mod kvinder aldrig kan accepteres ? Hvad så med mænd ? Betyder det at vold mod mænd godt kan accepteres ? Og når Mary taler om ulighed på det punkt, så tager hun direkte fejl.

Der er lige så meget partnervold fra kvinder mod mænd som omvendt; det fremgår af sammenfatninger af talrige undersøgelser, og det er også f.eks. resultatet af en undersøgelse i Norge. Da kvinder er fysisk svagere end mænd, tager de mere skade af ”almindelig” grov vold; men episoder hvor der anvendes våben, skoldende væsker eller andet livstruende, begås lige så ofte af kvinder som af mænd. Når Mary eksplicit siger, at forskellen ikke begrundes i kvinders svaghed, så tager hun altså direkte fejl. Vold sker lige hyppigt begge veje. Den eneste forskel ligger i at kvinderne er fysisk svagere og derfor ikke rammer mænd så hårdt når de slår.

Vi får at vide i Eurowoman, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark er 17 – 20 % og ikke har ændret sig i de sidste 10 år. Vi får at vide at det skyldes i høj grad et kønsopdelt arbejdsmarked; men selv renset for det forhold tjener mænd stadig 7 % mere. Hertil er at sige, at hvis man også tager hensyn til ubekvemme arbejdstider, risikoen ved arbejdet, ansvar for usikre beslutninger m.m., så krymper de 7 % lønforskel ind til stort set ingen ting.

Med andre ord: Der er ikke nogen løndiskrimination i Danmark. Hvad angår det kønsopdelte arbejdsmarked, så foretrækker kvinder som oftest mere behagelige indendørs jobs med gunstige arbejdstider og moderat ugentligt timetal. Denne forskel er formentlig biologisk betinget. Det gælder overalt i hele verden, også i primitive stammesamfund, at kvinder foretrækker arbejde nær hjemmet og med lav risiko.

Mary siger at der skal være lige muligheder for alle, også i Danmark. Dét udsagn kan ses som en fornærmelse mod mandskønnet, som om vi stadig holder kvinderne tilbage med vilje. De har jo lige muligheder.

Sagen er at kvindekampen er kammet over og er gået for langt. I dag er det mandskønnet, der er dårligst stillet. Mænd aftjener værnepligt. Mænd stilles dårligt i skilsmissesager især m.h.t. samvær med børnene. Mænd får hårdere straffe for samme forbrydelse end kvinder får. Mænd latterliggøres systematisk i komiske TV-serier og reklamer. Drenge halter bagud i skolen og i hele uddannelsessystemet, som er tilpasset pigers behov mere end mænds. Mænd kommer ud for flere arbejdsulykker. Og som samlet resultat af det alt sammen har mænd kortere levetid end kvinder.

##Mary går for vidt

Som kongelig person kan Mary godt tillade sig at engagere sig i noget, som stort set alle omfatter som en god sag. Men hvis hun engagerer sig på punkter, hvor befolkningens holdninger er delte, og hvis hun gør det ud fra en bestemt ideologisk holdning som ikke alle deler, så misbruger hun sin position. Hun er ikke demokratisk valgt, og har derfor ikke ret til at bruge sin position til at fremme en bestemt politisk dagsorden og ideologi.

Men på dette punkt gør hun netop det. Hun tager alle feministernes kernepunkter til sig som sine egne – netop det som feminister bruger som flagskibe for at fremme deres egen dagsorden – vold mod kvinder, flere kvinder i bestyrelser, lønforskelle. Og lige som feministerne benægter hun at forskellene kan forklares biologisk; hun mener at det handler om kulturelle normer, som kan ændres og udryddes, på trods af at ingen nogensinde har haft held til at bryde den norm, at det er kvinder mere end mænd der tager sig af børnepasningen, mens mænd koncentrerer sig om at tjene flest mulige penge hjem til familien.

Det er muligt at Marys opfattelser virker som generelt udbredte og accepterede, hvis man ser på, hvad der fremgår af medierne. Men her er problemet, at der er en omfattende censur i medierne – i TV, i aviser, i radioen, og i bogudgivelser. Overalt sidder der feministisk indstillede personer, som sætter hælene i og modsætter sig at der kan offentliggøres noget, som taler imod den feministiske dagsorden. Når der endelig er en person der siger noget andet, f.eks. Joachim B. Olsen som har udtalt sig imod Mary, så fremstår vedkommende som en provokatør og outsider, simpelt hen fordi der er så få der kommer igennem med de synspunkter.

Realiteten er, at der meste af det, feministerne fremfører – og med dem Mary – ikke holder vand.

Det er ikke i orden, at en ikke demokratisk valgt person som Mary på den måde udnytter sin position til at fremme en bestemt politisk dagsorden, som ellers ikke mangler støtte og opbakning – på bekostning af den modsatte mere solidt og fagligt funderede opfattelse, som lider under at blive systematisk undertrykt i medierne.

Vi har ikke brug for Mary til at gøre billedet endnu mere ensidigt, end det allerede er, og at støtte dem der allerede får masser af støtte, imod dem der lider under for lidt opmærksomhed – drenge der mistrives i skolen, fædre der nægtes samvær med deres børn, og mandlige ofre for partnervold.

Kåre Fog er biolog og forfatter