Kære politikere,
Imens i tilsyneladende indleder 2016 med, at bekymre jer om eget løn- og pensionsniveau, hvor mange millioner og tjenere en pensioneret wannabe royal skal have, samt terrorsikring af de 179 varme sæder.
Så har JEG travlt med at shoppe nye accessories, som passer i min håndtaske...
- Og blive optrænet i optimal brug af samme...
Jeg har travlt med, at bekymre mig om de rædselsovergreb, der skete på kvinder i hele Europa nytårsnat.
Jeg er en ganske fredelig persona. 32 somre og vokset op i den Jydske muld. I min fritid mediterer jeg, tegner og lytter til jazz...
Jeg nyder primært alkohol i forbindelse med private middage i gode venners lag. Men jeg er single.
Så cirka hver anden måned eller så, smutter jeg også en tur ud i det københavnske natteliv, jeg går på barer, klubber og jeg danser. Dette, for at møde nye mennesker, jeg måske lukker ind i min sfære for eftertiden. Måske blot, for at udveksle et enkelt smil i natten...
Jeg er Kvinde, med stort K. Jeg er Feminin, med, om muligt, endnu større F.
Mit klædeskab består hovedsageligt af kjoler.
Nogle er lange, andre er lårkorte, nogle er skræddersyede jakker med nederdel til. Jeg kan også finde på, at gå med bare ben under disse. Nogle ganske få er sågar udringede, så man kan se lidt kavalergang.
Jeg ejer 50 par sko... 46 af dem, har hæle på 10 cm eller der over.
<span class="pullquote">Jeg er vokset op i blandt stærke, frigjorte kvinder</span>. Nogle endda så stærke på overfladen, at det ikke var godt, for deres egen psyke i længden. De var topløse på stranden. De levede i kollektiver og havde 10 forskellige mænd.
De var forretningskvinder. De var kunstnere. De var alkoholikere.
De levede præcis, som de havde lyst til at leve. For de var fu*king FRIE!
Personligt føler jeg, at jeg har fundet det rette sted for mig at være i mit sind.
Men jeg NÆGTER, at være den næste kvinde, der bliver overfaldet i en europæisk storby, imens uniformerede betjente kan se magtesløse på.
Jeg tager gerne skeen i den anden hånd... En udfordring har aldrig skadet nogen. Men jeg vender IKKE den anden kind til.
På nuværende tidspunkt har jeg ingen form for følelse af, at jeg er tryg i det Københavnske natteliv, næste gang jeg skal luftes...
Bør jeg holde mig hjemme i min hule, til faren er drevet over?
Næ!
JEG ER FRI!
"Jeg nægter, at være den næste kvinde der bliver overfaldet i en europæisk storby, mens uniformerede betjente ser magtesløse på"
De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.
Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.
Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.
Bak op nu!