Landmænd giver os mad på bordet - politikere giver os bureaukrati, skatter og cirkusklovneri

Landmænd er selvstændige, der knokler firs timer om ugen, ofte med et meget ringe økonomisk udbytte til følge. Landmænd udfører det hårde, beskidte arbejde, der sikrer os alle den mad og drikke, mange tager som en selvfølge. Landmænd er gennem de sidste fire årtier blevet marginaliseret som gruppe af politikere og presse. Evig og altid spiller politikere og presse samme vise om landmænd som nogle asociale miljøsvin, der skal ned med nakken. Og desværre er mange folk begyndt at tro på det, politikere siger, og det som pressen skriver. Mange byboere er simpelthen begyndt at hade landmænd. Dette er en direkte konsekvens af årtiers bevidst propaganda fra politikere og presse. Men tænk lige over det ironiske et øjeblik: Byboer, for hvem naturen er en ren fritidsting, hader de mennesker, som skaffer dem føden på bordet. Der lever en forestilling i byen om landmænd som nogle svin, der voldtager Danmarks bakker, dale og enge. I realiteten findes der dog en langt større naturforsåelse blandt de daglige brugere af landet end blandt byfolk. <span class="pullquote">Det er så let for en bybo at kritisere landbruget på et mangelfuldt grundlag</span>. På behørig afstand af alt det praktiske. Det er så let at forvente mad på bordet. Uden at ville løfte en finger for det selv. Hadet mod landruget er ikke blot udtryk for politisk propaganda og en rådden presse. Det er også udtryk for intellektuel dårskab blandt byens mennesker. Ren og skær dovenskab og mangel på interesse. Byboer hader det, de ikke forstår. De færreste, som elsker at hade landbruget, har nogensinde gjort en væsentlig indsats for at skabe et alternativ. Ej heller har de gjort en indsats for at forstå naturen, eller hvordan vi bruger den i fødevareproduktion. Byboer gør krav på naturen som et rent fritidsområde, uden tanke for fødevareforsyning eller samfundsøkonomi. Det er i virkeligheden en ufattelig uansvarlig, kortsigtet og selvoptaget naturforståelse, der lever hos mange byboer: "Naturen er der bare for min egen nydelses skyld" Naturen reduceret til terapi-rum for byboen. Naturen bliver da en forlængelse af narcissismen. Natur reduceres til et sted, hvor man kan spejle sin egen selvretfærdighed ved at have de rette anti-landbrugs holdninger. Samtidig med at man i øvrigt spiser videre af den mad, landbruget skaffer på bordet. Det er hykleri. De foretrækker at bo i byen, men begiver sig lejlighedsvis på landet og mener straks, at alt der så skal omdannes efter eget selvbillede. Det er mangel på realitetssans og ydmyghed. Det er en form for storhedsvanvid, der trives hos teoretikeren fra byen. Det er den revolutionære romantikers barnlige mangel på realitetsans, logik og sund fornuft, vi her er vidner til. For sandheden er, at danske landmænd langt hen ad vejen har fundet en bedre balance mellem produktion og miljøhensyn end folk i byen ved af. <span class="pullquote">Landmændene har løst miljøproblemer hen ad vejen</span>, mens skrighalse i byen er blevet gule i ansigtet af fejladdresseret vrede og had. Lad nu ikke politikernes og pressens propagande gøre jer blinde af had mod dem, som skaber føden og arbejder hårdt for vores velstand. Det er i orden at være kritisk og søge forbedringerne, men ret nu også det kritiske søgelys mod politikere og presse. Presse og politikere kan altid finde fælles fodslag, når initiativrige, selvstændige og produktive mennesker skal kanøfles. Men når alt kommer til alt snakker og beskatter presse og politikere, mens landmænd giver mad på bordet. Ja, kære læser. Det var lidt at tænke over.