Ja, ikke af de to ærværdige herrers ædlere dele.
Dog ikke.
Billedet fra ceremonien omkring indsættelsen af Obama og et fra ceremonien omkring indsættelsen af Trump.
Sat op ved siden af hinanden, så det er nemt at sammenligne. Det var blandt andet New York Times der fandt denne ligegyldige sammenligning værd at bruge masser af spalteplads og tid på.
Medierne - både de gamle, de nye og de sociale - er gået fuldstændig i selvsving over disse billeder, som tolkes på tusind forskellige måder af millioner af mennesker.
Trump og hans administration er gået med på spøgen. Hvor medierne gør hvad de kan for at tale Trumps ned, forsøger han selv at tale sin op. Tilsyneladende har ingen af parterne noget bedre at tage sig til.
Men jo mere man tænker over det, jo mere vanvittig forekommer denne evindelige målekonkurrence. Det er som om, det er medierne meget magtpåliggende at fastholde, at Obama tiltrak en større mængde mennesker.
Hvorfor det er så vigtigt, ved ingen. Og hvorfor Trump ikke bare trækker på skuldrene over mediernes forsøg på at "stage" en pissing contest vides heller ikke.
Men jeg tror, jeg kan give lidt af forklaringen.
Det store postyr understreger en påstand, jeg har fremført ved flere lejligheder - også her på Folkets Avis.
Politik er et cirkus.
Politik er absurd teater.
Politik er showbizz.
Og ingen kan showbizz som amerikanerne.
Fair nok.
Men hvorfor så megen opstandelse over dette i Danmark?
Hvorfor bruger så mange danskere så meget tid på det?
Hvem amerikanerne vælger til høvding – og om den nye eller den gamle høvding har den største tissemand er vel os uvedkommende.
Når det nu er en amerikansk pissing contest.
Man kan sige, at hele forløbet og det hysteriske efterspil understreger, at identitetspolitik nu er en fuldstændig globaliseret størrelse.
Og det gælder både pro-Trump og anti-Trump og pro-Obama og anti-Obama.
Det er en interessant global polarisering, vi er vidner til – og opførslen er ikke just moden på hverken den ene eller den anden side.
Dybest set oplever vi, at den vestlige verdens krise udstilles for åbent tæppe:
Der bliver ikke for alvor gjort noget ved problemerne. Der bliver ikke født børn nok. Befolkningen aldres. Det demografiske pres fra syd tager til. Det går ned ad bakke.
Og så bruges der en hulens masse energi på stillen sig an og mudderkastning. Og hanekampe uden substans.
Og i mens får den danske presse ikke set på de hjemlige udfordringer og danske politikere har frit spil til at lave ulykker.
Danskerne bliver kvalt af en formynderisk stat og verdens højeste skatte- og afgiftstryk. Og bruger tid på en ligegyldig amerikansk hanekamp.
Det er faktisk trist at overvære.
Og danske medier er stadig ved at koge over her tre-fire dage efter.
Er vi mon snart færdige med at måle størrelsen på Obama og Trumps tissemænd?