Gå til hovedindhold

Kan du gætte hvem: Dansk politikers imponerende CV tager landet med storm

Af Lennart

Danske politikere udgør generelt en overvældende forsamling. En prægtig flok.

Landets skarpeste hjerner i skøn forening, der sammen leder landet imod stadigt større triumfer.

Men nogle er alligevel mere imponerende end andre. Og få slår den unavngivne politiker, hvis levnedsskildring det her er Folkets Avis' store ære at kunne præsentere. Et sandt pragteksemplar. En gigant blandt kæmper.

Hvis ikke følgende CV kan blæse dig ned af stolen, så er der intet som kan:

 

Vagt ved Tværvejens limonade-bod (med to veninder).

Ansvarlig for mælkekassen i børnehaveklassen.

Tavlevisker i 2. og 3. klasse på Nørre Usseldrup lilleskole.

Menigt medlem af elevrådet i 4. klasse. To gange (gik om).

Sælger to år i træk på loppemarked under årets gadefest.

Overduks fra 7. til 9. klasse. I 8. og 9 klasse - med særlige beføjelser.

Ferieafløser som avisomdeler to uger i sommeren 92.

Elevrådsformand ved Tørring Amtsgymnasium.

Påbegyndelse af to forskellige universitetsstudier. Og stadig i gang.

Ulønnet praktikant i mindre nordvestjysk partiorganisation.

14 års arbejde i det danske Folketing.

Det er jo lige til at blive svimmel over.

Men så kan den gode politiker også se frem til en tidligere pension end alle os dødelige.

Og det er da i den grad fortjent!

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.