Poul Madsen har altid travlt med, hvor meget andre nasser. Hvor ofte har han ikke været efter Kongehuset, fordi det modtager penge fra det offentlige?
Man kan undre sig over, at det aldrig falder Poul Madsen ind, at hans egen avis år på år på år modtager mediestøtte. Typisk et to-cifret millionbeløb årligt.
En mediestøtte som i den grad er med til at polstre Poul Madsens fede chefredaktør hyre.
Rent ud sagt så lever Ekstra Bladet jo af luderpenge og mediestøtte.
Poul Madsen kommer utroligt nok som regel godt fra sine udfald, fordi ingen tænker på, at han selv og hele avisbranchen (med få undtagelser såsom nærværende Folkets Avis) er understøttet af staten.
Og i øvrigt ikke betaler moms som alle andre.
Netop fordi hele avisbranchen får tilskud gennem mediestøtten, er det en velbevaret hemmelighed for mange danskere. Aviserne fortæller jo ikke ligefrem selv, at staten betaler dem for at holde igen med systemkritikken.
Det er ikke alle, som svarer igen på Poul Madsens udfald. Men Lars Seier Christensen gjorde altså her til aften på Facebook.
På Poul Madsens anklage om, at Lars Seier Christensen kun bidrager til Danmark med Facebook-opdateringer, kunne Seier svare, at han alene i 2015 bidrag med over 12 millioner.
På den anden side modtog Ekstra Bladet et to-cifret millionbeløb i mediestøtte.
Ekstra Bladet, som jævnligt bidrager med artikler om folk der fiser under bryllupper og anden uundværlig og samfundsrelevant journalistik, er altså en byrde for samfundet, mens Seier er en støtte.
Måske skulle vi gøre det til en vane, at minde om Ekstra Bladets nasseri, hvor gang bladet angriber andre for mangel på samfundssind.
Men på den anden side, så kunne vi jo ikke lave andet.
Poul Madsen vil uden tvivl gerne provokere og forarge, så folk kommer ind og læser hans leder.
Det er bare ærgerligt, at han ikke formår at skrive noget intelligent – eller i det mindste noget som bare har en gran af sandhed i sig.
Men ok, når man har luderpenge og mediestøtte i baghånden, så behøver man jo ikke lave ordentlig journalistik, som folk rent faktisk frivilligt vil betale for.