Vi skal bruge 334 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Self made man

Antal

Debatindlæg af Knud Damgaard

Og hvis ikke – ja, så kunne han være hvem som helst og jeg tør slet ikke Google hvor mange med det navn der findes.

Der er sikkert flere gode borgere imellem, men ham jeg taler om er nu noget særligt.

Vi skal tilbage til 1990, hvor Lonnie Devantier vandt det danske melodi grand prix med sangen ”Hallo Hallo”. Da tour bandet skulle sammensættes faldt valget på den dengang kun 16-årige guitarist, Søren Andersen. Det må have været et godt valg, for de blev samtidig kærester. Sørens far var ikke meget for, at Søren ikke fulgte sine kammerater i gymnasiet, men 60 job henover sommeren og små 100.000 kr. i baglommen var ikke alene en overraskelse for Sørens far, men også Søren selv.

Da Lonnie er par år senere er blevet træt af dansktop glider de to gradvist fra hinanden og Søren er med til at skabe det, på den tid, nye håb Kick The Kangaroo med medlemmerne af Lonnies backing band. KTK kæmpede en brav kamp for at være på landets spillesteder, fik udsendt albums og fik endda en tur til Australien – lidt stardom blev det da til.

Bandet, som havde været placeret i 3-kants området, anede ideen i at flytte til København, hvor det hele sner, og da Søren, med sin forkærlighed får smukke sangerinder, var blevet kæreste med vores allesammens Signe Svendsen, var turen over bæltet ikke alene praktisk, men også fyldt med glæde og velvære.

Søren som tidligere havde ernæret sig som guitarlærer, hvor hans faste indtægt kom fra, så nu sig selv stå i København med udsigten til at komme på støtten. Det var måske ikke lige det han havde tænkt sig, så gode råd var dyre, men ved hjælp af bandet og en god portion netværksarbejde, fik Kick The Kangaroo bygget et studie som hurtigt blev velbesøgt og bidrog til dagen og vejen: "Man kan leve for ganske få kroner når man bor på et værelse til 1800,- om måneden."

The Club, som studiet på Drejevej hed, havde 200 m2 til sin rådighed, og da de kun skulle bruge de 100, fik Søren den ide at udleje de sidste 100 til bands, der skulle øve op til en tour. Nu kunne man så også lige få en optagelse med på vejen, og det hele blev en succes, hvor bands som Gnags, Baal, Pernille Rosendahl og flere andre slog deres folder.

Imidlertid var der nogen, som havde fået kig på lokalerne, men drengene ville ikke flytte, så en tidlig morgen, efter at studiet var lukket sent om natten, kunne Søren vågne til Politiet i den anden ende af røret. Studiet var blev brændt ned!

Forsikring af udstyret var en tvivlsom affære, lidt personlig her og der, lidt i gennem musikerforbundet, men langt fra nok til at dække tabet.

På grund af The Clubs gode ry og alle de fornøjelige timer diverse musikere havde haft, blev nogle stykker enige om at lave en støtte koncert ”Brandalarm” i Store Vega, med kunstnere som Kira and the Kindred Spirit, Clemens, Michael Falck, Kim Larsen og ikke mindst Dizzy Mizz Lizzy – som blev gendannet for en enkelt aften – lykkedes det at skrabe 300.000 kroner sammen.

I stedet for at kaste sig ud i genopbygning af studiet på Drejervej, blev det til et køb af de historiske Medley Studier på Vesterbrogade. Medley studierne havde igennem 80erne og 90erne været omdrejningspunkt for stort set alt god dansk rockmusik. Med det ny overtagne klientel i bagagen var der dømt masser af nye muligheder.

Søren Andersen har aldrig været arbejdssky, tværtimod så har det ofte været svært at følge med i hvad han lavede og han har aldrig været bleg for at deltage som demonstratør til diverse musikmesser, hvilket førte til at han landede et job som demonstratør for danske TC Electronics. Med det job i bagagen fandt Søren Andersen sig snart i Los Angeles på NAMM messen, hvor den ene kendis efter den anden falder over hinanden.

Med Sørens sans for direct marketing, fik han smidt så tilpas mange visitkort omkring sig at han en dag blev ringet op at Glenn Hughes (Deep Purple/Black Sabbath mm.) og fik tilbudt en mindre tour. Samtidig havde Søren gang i indspilning sammen med vores allesammens Boom-Boom Mike Tramp, samt efterfølgende Danmarksturne.

Ind imellem dette program skulle studiet også passes, og det er slet ikke til at holde ud at skulle nævne, hvem som har brugt studiet. Dizzy, DAD, Mads Langer og hele vejen til Prince – alle har brugt det studie og alle kender den omgængelige Søren Andersen.

The Dead Daisies, det amerikanske ”get together” band, har problemer med den ene guitarist, David Lowy (ejer af Westfield butikskæden), kalender og med en tur sammen med KISS i Europa, er det ikke en god ide at aflyse. Søren bliver derfor kontaktet, og i løbet af en uge er han klar og spiller opvarmning for KISS, rundt omkring på de allerstørste europæiske scener.

Hjemme igen bliver han ringet op af Jesper Binzer fra DAD. Stig er faldet på scenen dagen før og med fare for at turen skal aflyses, ringer han til Søren, som kender bandet ud og ind i forbindelse med deres arbejde i Medley studierne.

Søren er til sin søsters fødselsdag og bytter straks den gode rødvin ud med kaffe, hovedtelefoner og guitar, efter at have forsikret Binzer om, at han spiller bassen næste dag – han gør det sgu! Springer ind i national klenodiet som om intet var hændt, én fejl blev det til i første koncert – ikke meget må man sige.

Uden af gøre ret meget væsen af det bliver Søren også hyret til Anne Linnets nye plade og tur.

Prøv lige engang at se en kalender, der ser sådan ud. Alt passer til punkt og prikke, selvom der er et par flyrejser i løbet af en dag for at nå alt sammen – også et par ture i helikopter, når det blev rigtig snært.

Sideløbende med, at Søren har kalenderen fuld af sit eget band Electric Guitars sammen med bl.a. Mika Vandborg, bliver han kontaktet af Glenn Hughes som spørger ”er der ikke noget med at du har et studie og er producer?”

De to bliver enige om, at Glenn's næste solo album skal indspilles i Medley. Det bliver en stor succes og endnu et rend af top-musikere, blandt andet da Chad Smith fra Chili Peppers lige dropper forbi og lægger tromme til et par numre.

En henkastet kommentar på Facebook, som bliver til flere, til Victor Ray Ronander (søn af Sanne Salomonsen) udvikler sig til en tår kaffe og et venskab, hvor Søren lufter, at han altid har været vild med Sannes musik. Ikke mange uger senere tilbyder Victor Søren, at han kan overtage de sidste 3 sommerjobs her i 2016, fordi Victor skal på barsel og den anden mulighed ikke har tid. Prøv lige at få fat i kalenderen igen og se; Anne Linnet, Sanne, Electric Guitars og plade indspilning med Hughes hjemme i studiet!

Nu er frugten af Sørens energiske indstilling til sin branche på et nyt højdepunkt, idet han fra nu af og hele året samt lidt af næste, er på turne med Glenn Hughes som startede 9. august i Annapolis i Maryland og forsætter over hele USA til 3. september, derefter 7 job i Sydamerika og så en Europa tour med kick off i England den 8. oktober som varer til den 14. december – ja så må man jo sige, at det bliver nok tid til en rolig jul i det Andersenske hjem.

Da jeg fortalte Søren, at jeg ville skrive en historie om ham som et eksempel på en Self Made Man, måtte han erindre mig om, at jeg selv havde været med til at sparke til hans karriere dengang i starten af 90erne. Knap havde han købt sin LAG guitar af den lokale musikhandler i Fredericia, før jeg tilbød ham en strenge sponsorat, mod at trække lidt på ham i reklame øjemed. Det blev aldrig til noget – jo Søren fik sine strenge – og et vigtigt anerkendende klap på de nu stjernebesatte skuldre.

Under alle omstændigheder så har vi her en entreprenør, en drømmer, en visuel eksplosion, der cruiser rundt i en tourbus ”over there” og lever de fedeste drengedrømme ud til fulde, samtidig med at han får en god månedsløn med hjem.

Det her kan umuligt være den sidste store ting, som Søren kommer til at deltage i og med smag for det, bukker jeg mig dybt i stjerne støvet.

Udgivet: 

24/08/2016 - 14:11

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:53