Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

332

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

LEDER: Skattelettelser - vi har ikke råd til at lade være

Antal

Sandheden er nærmere, at vi ikke har råd til at lade skatten forblive så kvælende høj, som den er i dag.

En rapport fra Erhvervsstyrelsen viser, at der ikke er blevet skabt store danske virksomheder med over 1000 ansatte de sidste 20 år.

IKKE EN ENESTE!

På tyve år!

Alle, der selv har forsøgt at skabe en virksomhed i Danmark, ved, hvor svært det er, at få den gjort betydelig af størrelse.

Ser vi på et land som Sverige, går det på dette punkt langt bedre end herhjemme. Simpelthen fordi erhvervsklimaet er mindre giftigt derovre.

Og det er ikke bare Sverige, der klarer sig bedre end Danmark. Det er stort set alle lande, vi normalt sammenligner os med - og såmænd også de lande vi ikke sammenligner os med - der klarer sig bedre.

Danmark ligger nemlig i den dårlige halvdel - ja faktisk i bunden - når det gælder væksten. Vi får ikke skabt nok nyt.

At en høj skat kvæler samfund har man vidst i århundreder, men den simple sandhed har svært ved at trænge igennem den danske mediemur, som langt hen ad vejen er finansieret af skatteopkræverne.

Dertil er Danmark et bureaukratisk land. Hvad bureaukrati angår, er vi ikke det værste land - som vi er, hvad skat angår. Hvad bureaukrati angår, er vi blot middelmådige.

Man siger typisk, at en virksomhed, der udvider fra én mand altid udvider til tre og aldrig til to. Én til at producere og så én til at stå for det ekstra bureaukrati, der opstår, så snart man skal have blot én ansat.

Er der så noget at sige til, at virksomheder i Danmark forbliver små? De mange små enkeltmandsvirksomheder har det ikke for nemt.

Virksomheder vokser sig ikke store i Danmark. Det viser tallene.

At det forholder sig sådan er måske en overraskelse for nogen.

Men ikke for os her på Folkets Avis, hvor vi har forsøgt at sætte fokus på det i årevis. Ikke mindst har blogger Steffen Kirkegaard gjort en stor indsats på området.

Hvor væsentligt er det for Danmark, at virksomheder får mulighed for at vokse sig store?

Jo, de store virksomheder står for halvdelen af Danmarks samlede eksport.

Det viser meget godt, hvor afgørende det er, at vi får et bedre erhvervsklima med lavere skatter og mindre bureaukrati i Danmark. Lige nu er forholdene alt for ringe.

Hvis vi danskere ikke langsomt skal sejles agterud, så skal skatterne sænkes. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

18/02/2016 - 12:01

Seneste ændring: 

28/03/2019 - 09:36

Typer: 

Ledere

Emner: 

Debat

Del eller citer med linket her