Cameron tog konsekvenser og træder tilbage om få måneder.
En ny regeringsledelse skal tale briternes sag de næste par år og sikre, at 'Brexit' bliver til 'Flexit' mht. frihandel, kapitalens og arbejdskraftens nogenlunde frie bevægelse de skilsmisseramte parter imellem.
Det bliver en lang og sej proces.
Storbritanniens befolkning er splittet, og Pro-EU London kan skue ud over et øvrigt England med betydelig EU- og systemskepsis.
Eliten, Bruxelles og Strassbourg synes at bevæge sig længere og længere væk fra vælgerne - jeg tvivler på, at den proces stopper med Brexit.
EU ligger, som det har redt, og kolossens demokratiske legitimitet er udfordret som aldrig før.
En noget apatisk virkende Løkke ønsker ingenlunde en tilsvarende afstemning i Danmark, hvilket næppe kan undre ovenpå et pressemøde præget af regeringens flommefede EU floskler.
Når målinger ovenikøbet viser et pænt stort flertal for at blive, er denne modstand mod at spørge den danske befolkning temmelig uforståelig.
Magthaverne udviser en stigende angst for at blive overruled at dem, der har sørget for deres mandat og finansierer beslutningsdygtigheden. Det er faktisk den mest triste konklusion, der ligger lige for at drage i analysen.
I det lys er briternes nej tak mere at betegne som et demokratisk sundhedstegn i kølvandet på en veritabel og massiv skræmmekampagne. Gør som vi ønsker, eller der falder brænde ned.
Lad os få et betydelig slanket EU med langt mere fokus på samhandel og samarbejde på de større linjer, hvis denne konstruktion overhovedet skal bevare en berettigelse med et folkeligt forankret mandat bag sig.