I dag skrev jeg en leder her på avisen, hvor jeg kaldte to folketingspolitikere for voksenbabyer.
Det er faldet en del for brystet.
Og givet er der en grænse for, hvad man bør kalde andre mennesker, også selvom de opfører sig uansvarligt og rent ud sagt idiotisk, som i det her tilfælde.
Personligt mener jeg ikke, at 'voksenbaby' er et særligt hårdt udtryk.
De fleste forstod jo godt, hvad det betød.
Simpelthen at de to folketingspolitikere ikke opfører sig alderssvarende og med den værdighed, vi engang mente at kunne forvente af mennesker, som sidder med så meget magt over os alle sammen.
De spilder simpelthen vores tid og vores penge.
Jo, men der er jo nogen, som har stemt på dem, ikke? Kunne en og anden finde på at indvende.
Ganske rigtigt. Der er nogen, som har stemt på dem.
Med lidt held begår de ikke den fejltagelse igen.
Lad mig forklare:
Det er mediernes opgave at gøre det klart, hvad politikerne render og laver, mens de er på "arbejde" (det vil sige, mens de har travlt med at bestemme over os andre) - så vælgerne kan overveje, om de har lyst til at stemme på de samme en gang til.
De to omtalte politikere bruger vores penge på at indkalde til ligegyldige og latterlige samråd om et syv år gammelt blogindlæg. Det ved vælgerne jo nu. Takket være pressen. Takket være Folkets Avis.
Se - det er jo kernen her.
Hvis vælgerne har læst lederen her på Folkets Avis, så har de nu et bedre grundlag at stemme ud fra. Simpelthen.
Vælgernes beslutningsgrundlag forbedres simpelthen, når pressen afdækker politikernes gerninger og ugerninger.
Nu har man muligheden for at fravælge at stemme på de to politikere næste gang.
Skulle jeg så have kaldt dem noget andet end voksenbabyer?
Det mener jeg ikke selv. For det er jo en barnlig og svigefuld adfærd, jeg holder dem op på.
Jeg er lydhør over for forslag om andre ord, som måske havde været mere dækkende. Men jeg mener ikke, jeg ramte helt forbi skiven.
Jeg ville da ønske, at de talte lige så rent ud om os, som jeg i dag har talt om dem. For de må jo antage os for at være ret dumme, når vi igen og igen finder os i, at de tager os ved næsen. Men det siger de selvfølgelig ikke.
Jeg kom så til at tale rent ud af posen.
Og en anden ting:
I modsætning til de øvrige medier i Danmark, så har Folkets Avis hverken et ønske om eller noget incitament til at forblive gode venner med folk på Christiansborg.
Hvis de kan klare mosten er de selvfølgelig mere end velkomne til at forblive gode venner med mig. Ingen problemer. Men det er ikke noget mål i sig selv, og jeg har ingen ambitioner om at skulle gnubbe skuldre med politikere eller gå smilende rundt på Christiansborg.
Folkets Avis får ikke mediestøtte. Så vi er ikke afhængige af at skulle tale socialdemokrater fra hverken det ene eller det andet parti efter munden.
Jeg siger det, som jeg ser det. De andre medier har munden fyldt op med hold-kæft-bolsjer.
Jeg vil gerne rose politikerne, når de gør noget godt. Det fylder så bare ikke ret meget, fordi jeg mener, det bedste politikerne kunne gøre, var at fyre sig selv og lade civilsamfundet og virksomhederne komme til i stedet for at beskatte alting ihjel.
En ting er dog sikkert:
Jeg vil bestemt forbeholde mig retten til at komme efter dem - i det omfang jeg nu kan - når de gør noget dumt, som skader den danske befolkning.
Jeg er på folkets side. Det kan jeg lige så godt sige rent ud.
Og jeg håber, I læsere er på min.