Hvorfor trak Mette Frederiksen sit køn ind i den politiske debat

Mange politikere er gennem tiden blevet kaldt magtfuldkomne. Og det er de jo også.

Men hvorfor gjorde Mette Frederiksen det til et spørgsmål om køn?

Det var jo oplagt ukorrekt når hun påstod at mandlige statsministre ikke var blevet anklaget for magtfuldkommenhed.

Faktatjek: Mette mener hun kritiseres for at være magtfuldkommen fordi hun er kvinde

Risikerede Mette Frederiksen ikke også ved at spille kvindekortet og gemme sig bag sit køn at komme til et ligne en som løb fra ansvaret?

Hvis vi spoler lidt tilbage, så har Mette Frederiksen tidligere i sin karriere haft nogle markante synspunkter på det kønspolitiske område.

Men som statsminister har hun nedtonet disse. At hun nu bryder med det mønster, gætter jeg på hænger sammen med at vi nærmer os valget.

Jeg tror ganske enkelt at Mette Frederiksen håber på at kunne skabe en form for kvindekoalition baseret hovedagelig på det store antal offentlige ansatte.

Hvis hun kan skabe identifikation med store mængder kvinder i samfundet, kan hun måske sikre sig nogle ekstra stemmer.

Så hun spiller altså på den utilfredshed som af og til kommer til udtryk omkring at kvinder angiveligt får en lavere løn fordi de er kvinder.

Se, som jer, så bliver også jeg behandlet uretfærdigt fordi jeg er kvinde - er budskabet mellem linjerne.

Reelt får kvinder jo en lavere løn i snit fordi de vælger et arbejde ud fra nogle andre kriterier end lønnen, nemlig i høj grad ud fra interesse. Og så tilbringer de i snit færre timer på arbejdspladsen end mænd fordi de prioriterer nogle andre ting.

Ligesom Mette kritiseres for at være magfuldkommen som konsekvens af de valg hun selv har truffet som statsminister.

Men i stedet for at sige sandheden og tale til ansvarfølelsen i folk og til deres agens og moral, så taler Mette Frederiksen til en identitetspolitisk misundelse.

Det er også bare fordi vi er kvinder at vi bliver behandlet så dårligt! Det er budskabet.

Og det er nemt at identificere sig med for en mange mennesker fordi det er så banalt og passer så perfekt ind i den måde som tidsånden former verdenssynet på i mange mennesker.

Det er en kollektiv måde at argumentere på frem for at betone det individuelle valg.

For som vi alle ved, så er der jo stadig nogle "usynlige strukturer" der holder kvinder nede. Og som selv en statsminister bliver straffet af hvis hun er kvinde.

Mette Frederiksen trækker kvindekortet fordi det skaber samhørighed - vi er alle som kvinder i sidste ende i samme båd - uanset om vi er statsministre eller sosu-assistenter.

Den kommende tid må vise om Mette Frederiksen er villig til at ofre de mere principorienterede vælgere for dem som er til falds for den her slags manipulerende identitetspolitk.

Det kunne godt ligne en satsning på offentlige ansatte en bloc og en tilnærmelse til de mere kvindeorienterede partier som Enhedslisten og SF. Så kommer Inger Støjberg til at spille den modsatte rolle.