USA - et imperium under opløsning

Alle imperier i historien, uanset størrelse og styrke, falder før eller siden:

Fra Romerriget, som varede i over et årtusinde, til Det Osmanniske Rige, som bredte sig over flere kontinenter, og Sovjetunionen, som omformede det moderne politiske landskab – de er alle til sidst smuldret under deres egen vægt.

Se også: Ibn Khaldun om storhed, diversitet og forfald

En undersøgelse af disse tidligere imperiers fald giver indsigt i USA's skæbne.

Romerriget blev f.eks. ikke besejret af eksterne kræfter, men snarere svækket indefra af internt forfald. Den sociale ulighed voksede, da eliten levede overdådigt, mens almindelige mennesker kæmpede i fattigdom. Økonomiske problemer, såsom skatteforskelle og en faldende middelklasse, skabte ustabilitet og vrede.

I USA kæmper man med samme problemer. Formuerne er i stigende grad koncentreret i de rigestes hænder som køber sig til politisk indflydelse og yderlige fordele.

Kløften mellem rig og fattig i USA er enorm og bliver stadig større, og mange amerikanere er ikke i stand til at betale de basale leveomkostninger. Denne voksende velstandskløft fører til social uro og utilfredshed og minder om forholdene i tidligere faldne imperier.

Et andet symptom på nedgang, som vi har set i historiske imperier, var erosionen af blød magt. Det Osmanniske Riges fald var præget af dets svigtende indflydelse på forskellige befolkninger og stigende nationalisme.

Moderne paralleller kan ses i den faldende globale beundring af USA. På trods af dets historiske rolle som leder af demokrati og kulturel indflydelse har uoverensstemmelser mellem dets værdier og handlinger svækket dets bløde magt.

Krænkelser af menneskerettighederne og involvering i kontroversielle internationale konflikter har skadet USA's image, både nationalt og internationalt.

Hård magt, en afhængighed af militær magt, repræsenterer det tredje symptom. Sovjetunionens økonomiske problemer i forbindelse med opretholdelsen af sin militære tilstedeværelse spillede en væsentlig rolle i dets sammenbrud.

USA bruger også ublu mange penge på militæret, opretholder talrige militærbaser og deltager i langvarige konflikter uden at kunne fremvise mange resultater i form af sejr eller stabilitet.

I mellemtiden fortsætter de interne problemer, mens skatteydernes penge flyder ind i krige og udenlandske interventioner i stedet for at tage sig af indenlandske behov.

Nye alliancer, såsom BRICS, udfordrer USA's økonomiske og politiske dominans og underminerer et system, der i høj grad er bygget til USA's fordel. Globale systemer, der er afhængige af amerikansk indflydelse, synes i stigende grad uholdbare, da de udnytter befolkninger, mens de lover beskyttelse og velstand.

Efterhånden som tegnene på forfald bliver flere og flere, er spørgsmålet ikke, om USA vil opleve en nedgang, men hvor hurtigt og hvor dybt dette fald vil være.