Pakken blev mindre. Hvad skete der med prisen?

Prisen på en pakke fortæller kun halvdelen af historien. Når indholdet bliver mindre, skal prisen falde tilsvarende, hvis du skal have lige meget for pengene. Et tysk eksempel viser, hvor stor forskellen kan blive, når prisen samtidig stiger.

En plade Milka Alpenmilch vejede 100 gram og kostede 1,49 euro. I 2025 fandt forbrugerorganisationen Verbraucherzentrale Hamburg en ny udgave på 90 gram til 1,99 euro i tyske butikker.¹

Prisen på pladen steg med knap 34 procent. Men der var også mindre chokolade i den. Regnet pr. kilo steg prisen fra 14,90 euro til cirka 22,11 euro, en stigning på 48,4 procent.

Det er et eksempel fra Tyskland, ikke en måling af danske Milka-priser. Butikker kan have forskellige priser og tilbud. Eksemplet viser, hvorfor man må sammenligne både prisen og indholdet, når en pakke ændrer størrelse.

Når indholdet bliver mindre

Den danske Wikipedia-artikel om skrumpeflation peger blandt andet på Magnum og Toblerone. Her er de to eksempler sammen med nogle af de varer, vi undersøger i denne artikel. De historiske ændringer siger ikke nødvendigvis noget om pakkerne i butikkerne i dag.

En mindre pakke beviser ikke alene en prisstigning. For Magnum og leverpostejen mangler vi sammenlignelige før- og efterpriser. De tyske priser er forbrugerorganisationens observationer og kan variere mellem butikker.

Det lille regnestykke

Fænomenet kaldes skrumpeflation: en vare bliver mindre, uden at prisen falder i samme forhold. Det afgørende tal er prisen pr. kilo, liter eller styk.

Forestil dig en pakke på 100 gram til 20 kroner. Den koster 200 kroner pr. kilo. Hvis pakken bliver til 90 gram og stadig koster 20 kroner, er kiloprisen steget til cirka 222 kroner. En nedgang på 10 procent i mængden giver altså en stigning på cirka 11 procent i kiloprisen, når pakkeprisen er uændret.

Eksemplet er et regnestykke, ikke en måling af en bestemt dansk vare. Hvis prisen falder samtidig med mængden, skal begge ændringer med, før man kan afgøre, om indholdet er blevet dyrere.

En billigere pakke kan være dyrere

Den tyske forbrugerorganisation fandt også et eksempel med Kölln chokolademüsli i 2025. En stor pakke på 1.700 gram til 9,99 euro blev erstattet af en pakke på 1.050 gram, som ifølge organisationen ofte kostede 7,99 euro.⁵

Pakkeprisen faldt, men mængden faldt mere. Vores beregning giver cirka 5,88 euro pr. kilo før og 7,61 euro efter, en stigning på 29,5 procent. Kölln forklarede ændringen med ændrede behov i husholdninger og mindre risiko for madspild. Forbrugerorganisationen var ikke overbevist af forklaringen.⁵

I et andet tysk eksempel faldt en Marabou Mjölkchoklad-plade fra 220 til 170 gram, mens prisen ifølge organisationen typisk fortsatte på 4,99 euro. Det svarer til cirka 29,4 procent mere pr. kilo. Priserne er tyske observationer og fortæller ikke, hvad de samme varer kostede i Danmark.⁶

Leverpostejen i den blå bakke

Også danske forbrugere er stødt på mindre pakker. Forbrugerrådet Tænk beskrev i 2024, at en bakke grovhakket Stryhns leverpostej var gået fra 450 gram i 2022 til 400 gram.⁴

Det er 11,1 procent mindre leverpostej. Havde prisen været den samme, ville kiloprisen være steget 12,5 procent. Vi har ikke fundet sammenlignelige danske hyldepriser for begge størrelser og kan derfor ikke fastslå den faktiske prisændring ud fra vægten alene.

I en undersøgelse fra Coop Analyse i 2024 svarede 84 procent af de 1.009 deltagere, at de havde oplevet mindre indhold i nogle fødevarepakker. Resultatet beskriver folks oplevelse. Det fortæller ikke, hvor stor en andel af varerne i butikkerne der faktisk er blevet mindre.⁷

Mindre kød i Danmark

I 2024 meddelte REMA 1000, at kæden ville gøre flere af sine pakker med hakket oksekød mindre. Varianterne med 8–12 og 15–18 procent fedt gik ifølge kæden fra 500 til 400 gram. Den magre variant gik fra 400 til 350 gram.⁸

Kæden oplyste samtidig, at priserne ville blive sænket tilsvarende, og begrundede ændringen med et ønske om at sænke forbruget af oksekød. Vi har ikke fundet sammenlignelige hyldepriser umiddelbart før og efter ændringen og kan derfor ikke konkludere, hvad der skete med kiloprisen.⁸

Et andet dansk eksempel handler om brød. Samvirke beskrev i 2022, hvordan nogle pakker Schulstad-hotdogflutes var gået fra seks til tre. Producenten forklarede ændringen med, at mindre husholdninger kunne nå at bruge brødene. Her mangler vi også de sammenlignelige priser.⁹

Hvorfor ændres pakken?

Producenter kan ændre størrelsen af flere grunde. Mondelez, som producerer Milka, henviste i sit svar til den tyske forbrugerorganisation til højere udgifter til blandt andet kakao, energi, emballage og transport. Organisationen satte spørgsmålstegn ved, om omkostningerne alene forklarede prisstigningen.¹

Det er butikkerne, der fastsætter deres salgspriser. Den tyske forbrugerorganisation skriver, at det ikke er klart, hvor stor en del af prisstigningen der tilfalder producenten og forhandleren. En højere hyldepris viser derfor ikke i sig selv, hvem der har fået større fortjeneste.¹

En mindre pakke kan også passe bedre til nogle husholdninger, hvis den betyder, at mindre mad bliver smidt ud. Den fordel afhænger af, hvordan varen bliver brugt. Den ændrer ikke på, at kunden har brug for en tydelig pris pr. enhed for at sammenligne varerne.

Se efter kiloprisen

Det kan være svært at huske, hvad der stod på pakken sidste gang. Derfor er kiloprisen eller literprisen på hyldeforkanten et nyttigt sted at begynde. Sammenlign også selve varen: opskrift, kvalitet og størrelse kan være forskellige, selv når emballagen ligner.

Danmarks Statistik offentliggør forbrugerprisindeks for varegrupper og bruger i høj grad kassedata til fødevarer. Indekset kan vise den generelle prisudvikling, men det er ikke en offentlig liste over de enkelte pakker, der er blevet mindre.¹⁰

For den enkelte vare kan både pakkepris, mængde og den aktuelle kilopris være nødvendige for at se, hvad der faktisk er sket.