Fyrede Microsoft-ansatte anklager firma for Gaza-medvirken
Softwareingeniør Hossam Nasr og datavidenskabsmand Abdo Mohamed blev fyret af Microsoft i efteråret 2024, efter de holdt en mindehøjtidelighed for palæstinensere dræbt i Gaza uden for virksomhedens hovedkvarter. De er medlemmer af gruppen "No Azure for Apartheid", som opfordrer Microsoft til at stoppe med at levere sin cloud computing til det israelske militær. Gruppens underskriftsindsamling argumenterer for, at teknologiarbejdere er bevidste om, at deres arbejde, især med fremskridt inden for AI og cloud-teknologier, potentielt kan muliggøre skade og krænkelser af menneskerettigheder, og at de ikke kan passivt se til, mens deres arbejdskraft bruges til at understøtte undertrykkelse.
Ifølge teksten betragter den palæstinensiske BDS Nationalkomité Microsoft som "måske det mest medskyldige teknologiselskab" i Israels "ulovlige apartheidregime og igangværende folkedrab mod 2,3 millioner palæstinensere i Gaza". Teksten beskriver, hvordan medlemmer af No Azure for Apartheid i marts 2025 forstyrrede en begivenhed i Seattle, hvor Microsofts præsident Brad Smith og tidligere administrerende direktør Steve Ballmer deltog. Måneden efter fyrede Microsoft to ansatte for at forstyrre en 50-års jubilæumsbegivenhed i protest mod virksomhedens forretninger med Israel. En af disse, Vaniya Agrawal, blev øjeblikkeligt fyret trods tidligere at have fået to ugers opsigelse.
I et interview fortæller Nasr, Mohamed og Agrawal om den voksende kampagne. Agrawal udtaler, at Microsoft ikke har udsendt nogen offentlige eller private udtalelser siden fyringerne. Hun observerer, at bevidstheden om Microsofts medskyldighed er vokset på sociale medier, selvom Microsoft har slettet eller deaktiveret kommentarer. Nasr mener, at bevægelsen har skabt en "revne" i Microsofts PR-opbyggede billede som et etisk og menneskrettighedsforkæmpende teknologiselskab. Han argumenterer for, at virksomhedens partnerskaber med det israelske militær har afsløret dette billede som falskt, både blandt medarbejdere og offentligheden. Medarbejdere har ifølge Nasr lært om omfanget af Microsofts medskyldighed gennem lækager og artikler fra forskellige medier, suppleret med Microsofts interne forsøg på at kvæle uenighed, ignorere og gengælde mod medarbejdere, der taler op.
Nasr understreger, at partnerskabet mellem medarbejderorganisering og masseengagement gennem boykotter, demonstrationer og offentligt pres er den eneste måde at presse virksomheder til at afslutte partnerskaber med det israelske militær. Han mener, at et vendepunkt er nået, med enorm interesse og en fordobling af interne underskrifter på medarbejdernes underskriftsindsamling siden den seneste forstyrrelse. Dusinvis af medarbejdere har kontaktet kampagnen med ønske om at forlade Microsoft, da de ikke længere anser deres arbejde for etisk eller moralsk.
Mohamed beskriver Microsofts taktik som "fuldstændig tavshed" og afvisning af at kommentere offentligt på profitable kontrakter, fyringer eller krav fra No Azure for Apartheid. Internt slettes spørgsmål om disse emner, og tråde lukkes for at undgå at besvare dem. Denne interne undertrykkelse og offentlige undvigelse har dog kun øget presset og mobiliseret flere medarbejdere.
Nasr forklarer, at omfanget af Microsofts kontrakter med det israelske militær ikke er offentligt kendt. Informationerne stammer fra lækager og undersøgelser, ikke fra virksomhedens egen gennemsigtighed. Dette betyder, at Microsofts medarbejdere ofte er uvidende om, at deres arbejde potentielt bruges direkte til at medvirke til drab på palæstinensere i Gaza. Der mangler medarbejdernes samtykke; i modsætning til selv våbenproducenter, tilbyder Microsoft ikke medarbejderne mulighed for at fravælge arbejde med militære eller dual-use produkter. Nogle medarbejdere i udlandet føler sig tvunget til at arbejde med supporthenvendelser fra det israelske militær, der ofte er slørede med falske navne for at skjule deres oprindelse, hvilket får medarbejdere til at føle sig snydt og forrådt.
Ifølge teksten er Microsoft Azure og AI essentielle for det israelske militærs mest følsomme og fortrolige arbejdsbyrder og er afgørende for accelereringen af, hvad der beskrives som verdens første AI-assisterede folkedrab. Microsoft leverer cloud-, AI-, oversættelses- og lagringstjenester og lagrer masseovervågningsdata indsamlet fra palæstinensere (13,6 petabyte). Disse data oversættes fra arabisk til hebraisk og føres derefter ind i AI-målretningssystemer, der angiveligt afgør, hvem der skal leve eller dø, og mærker palæstinensere som terrorister. Microsoft Azure driver også måldatabasen for det israelske militær og civilregistret for den palæstinensiske befolkning via et system kaldet Rolling Stone. Derudover driver Azure en app, der håndterer tilladelser for palæstinensere, der bor på Vestbredden, og derved håndhæver Israels apartheidregime. Microsoft Azure betragtes som den mest betroede cloud- og AI-partner for det israelske militær og behandles som et våben i sig selv; israelske militærofficerer citeres for at sige, at uden disse civile cloud-tjenester ville de ikke være så effektive.
Agrawal tilføjer, at Microsofts medskyldighed rækker ud over cloud, idet virksomheden indlejrer medarbejdere i israelske militærenheder for at arbejde på klassificerede projekter som overvågningssystemer. Microsofts personale og entreprenører yder specialiseret rådgivning og teknisk support, både eksternt og fysisk på militærbaser. Dette inkluderer partnerskaber med regering og fængsler samt operationer på ulovligt besat land.
Teksten argumenterer for, at Microsofts relation til det israelske militær krænker virksomhedens egne interne regler og politikker, herunder deres AI-politikker, der har klare restriktioner mod brug af teknologi til at skade andre. Microsoft opretholder en facade af at være engageret i menneskerettigheder, selvom de ifølge teksten sælger OpenAI-teknologier til det israelske militær. Forsøg fra medarbejdere på at rapportere potentielle menneskerettighedskrænkelser gennem virksomhedens egne kanaler er ifølge Mohamed mislykkedes, herunder et telefonnummer, der angiveligt gik direkte til telefonsvarer.
Mohamed påpeger, at Microsoft ignorerer opfordringer fra FN's særlige komité om at undersøge relationer til apartheidregimet og frasælge aktiver. På trods af tilsagn til den universelle menneskerettighedserklæring tages ingen handling. Teksten nævner, at Microsoft tidligere har frasolgt sig fra apartheid-Sydafrika (1986), stoppet salg til Rusland efter invasionen af Ukraine og tidligere afhændet en investering i en israelsk cyberovervågnings-startup under pres. Dette viser, at Microsoft har præcedens og mulighed for at frasælge sig, men vælger at prioritere profit frem for menneskerettigheder og egne standarder.