En smuk sø ved Louisiana var en krigsfælde mod England
RomanDeckert, 5. august 2022. Kirkegårdssøen mellem Humlebæk Kirkegård og Louisiana, resterne af den ufærdige inderhavn. CC BY-SA 4.0. Wikimedia Commons.
Søen mellem Louisiana og Humlebæk Kirkegård var tænkt som en beskyttet inderhavn for kanonbåde under krigen mod England. Den blev aldrig færdig, men projektet flyttede både huse og veje og satte spor i det landskab, der siden blev ramme om kunst og gravsteder.
Vandet ligger stille under træerne. Gravstederne står på skråningerne, og Louisiana ligger ovenfor. Kirkegårdssøen ved Humlebæk har det meste af det, man forbinder med et fredeligt sted.
Frederik 6. havde andre hensigter med området. Her skulle små krigsfartøjer kunne søge beskyttelse og få et udgangspunkt for operationer i Øresund. Naturstyrelsens beskrivelse af stedet identificerer den nuværende sø som det planlagte indre bassin.1
Den smukke sø er et levn fra et militært projekt, der aldrig nåede sit fulde omfang.
England havde taget flåden
Baggrunden var katastrofen i 1807. Efter bombardementet af København sejlede briterne bort med den hjemmeværende danske flåde. Danmark sluttede sig til Napoleon, og krigen mod England fortsatte frem til 1814.2
Danmark forsøgte blandt andet at gøre farvandene farlige med små kanonbåde. De var rofartøjer med tungt skyts, og deres beskedne størrelse kunne være en fordel tæt ved kysterne. Orlogskaptajn og historiker Ole Ventegodt beskriver to danske hovedtyper: kanonchaluppen med to kanoner og kanonjollen med én.3
En sådan flåde havde brug for steder, hvor bådene kunne ligge i ly. Humlebæk lå mellem Helsingør og København, tæt på skibstrafikken gennem Sundet.
Den 4. januar 1810 besluttede Frederik 6., at der skulle anlægges en havn ved Humlebæk. Ifølge havnens egen historiske redegørelse begyndte arbejdet samme forår under oberstløjtnant Diedrich Adolph von der Reckes ledelse. Omkring 350 soldater samt officerer blev udkommanderet, og håndværkere blev hentet ind.4
Fiskernes huse stod i vejen
Projektet omfattede en yderhavn ved Øresund og en inderhavn gravet ind i kysten. Beskyttelsen skulle også komme fra batterier nord og syd for havneområdet.
Der boede allerede mennesker, hvor staten ville anlægge havnen. Hovedparten af fiskerlejets huse måtte flyttes til det, der nu er Gl. Strandvej. Den nye bebyggelse fulgte en stram plan, beskriver Fredensborg Kommunes kulturmiljøkortlægning.5
Også Strandvejen blev ført uden om havnearealet. Forsvarsprojektet ændrede dermed både kysten og de civile forbindelser gennem byen.
Når de gamle fiskerhuse virker så velordnede, er det en del af forklaringen. Den idylliske bebyggelse voksede frem efter en militær plan, som beboerne måtte give plads til.
Krigen sluttede før byggeriet
Arbejdet trak ud. I september 1813 bad Recke kongen om flere penge. Ansøgningen er gengivet af lokalhistorikeren Asger Schmelling.6
I maj 1814 standsede kongen den videre udbygning indtil videre. Molerne skulle dog færdiggøres for at beskytte det arbejde, der allerede var udført.
Først den 26. oktober 1815 meldte Recke molerne færdige.4 Planen om havn i det indre bassin var opgivet. Schmelling fandt ikke tegn på, at bassinet havde fået bolværk eller anlægsplads.6
Tilbage lå det ufærdige bassin, som blev til Kirkegårdssøen.
Vilhelm Petersen, «En bådehavn. Humlebæk», 1854. Statens Museum for Kunst, KMS3620. Public domain. Wikimedia Commons.
Kanonbådene havde allerede fundet vej ind
Det er fristende at fortælle historien som havnen, der kom for sent til sin egen krig. Men yderhavnen var taget i brug, mens byggeriet stod på.
I brevet fra 1813 skrev Recke, at otte kanonbåde havde ligget i ly under en østlig storm sammen med omkring 100 andre små fartøjer. Nogle af de civile både måtte trækkes på land for at give kanonbådene plads.6
Brevet er en vigtig præcisering: Den ufærdige inderhavn blev aldrig den beskyttede base, som var planlagt. Havneanlægget ude ved Sundet kunne alligevel bruges.
Det gav siden fiskere og handelstrafik et sted at søge ind. Krigsplanen efterlod noget, det civile samfund kunne bruge.
Så kom kirken og kunsten
I de følgende årtier fik den gamle havnejord andre formål. Bent Skov Larsen beskriver i den lokalhistoriske forenings årsskrift fra 2008, hvordan arealerne blev en del af historien om både Louisiana og kirken. En tidligere havnefogedbolig kom også til at tilhøre Louisiana.7
Humlebæk Kirke blev indviet i 1868 på jord skænket af Krogerups ejer. Nationalmuseets «Danmarks Kirker» beskriver kirkegårdens stærkt kuperede terræn omkring den lille sø.8
Louisiana åbnede som kunstmuseum i 1958. På de tidligere havnearealer lå nu et sted for kunst og en kirkegård omkring et stykke ufærdig krigsinfrastruktur.7
Man behøver altså ikke finde en bunker for at få øje på de militære planer i et dansk landskab. Ved Humlebæk er sporet vandet mellem træerne, vejen uden om og fiskerhusenes placering. Kongens inderhavn blev aldrig færdig. Området blev ved med at tage form omkring den.
Naturstyrelsen: Krogerup-folderen, afsnittet «Humlebæk – fiskeri og krodrift». Identificerer kirkegårdssøen som det planlagte bassin og angiver, at planerne blev forladt i 1815. ↩
Frank Allan Rasmussen: «Englænderkrigene», Lex, om flådetabet i 1807 og kanonbådskrigen frem til 1814. ↩
Ole Ventegodt: «kanonbåd», Lex, om rofartøjerne og de danske hovedtyper. ↩
Humlebæk Havn: «Havnens Historie». Havnens egen redegørelse for beslutningen i 1810, arbejdsstyrken og anlægsarbejdet. ↩ ↩
Fredensborg Kommune, COWI og NIRAS: «Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn», kulturmiljøkortlægning 2014, især sider 5–9. ↩
Asger Schmelling: «Humlebæk Fiskerleie», Fra Frederiksborg Amt, årbog 1971, især trykte sider 50–52. Gengiver Reckes brev af 18. september 1813 samt beslutningen i 1814 og afslutningen på molebyggeriet i 1815. De oprindelige arkivsager er ikke undersøgt særskilt. ↩ ↩ ↩
Bent Skov Larsen: «Louisiana», Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske forenings årsskrift 2008, sider 42–49. ↩ ↩
Nationalmuseet: «Humlebæk Kirke», Danmarks Kirker, fra side 854. ↩
