Anders And gjorde det først. En dansker gjorde det i virkeligheden

Anders And fyldte en sunket yacht med bordtennisbolde og fik den op igen. Femten år senere hjalp den danske opfinder Karl Krøyer med at rejse et kæntret fragtskib ved at pumpe millioner af lette plastkugler ind i det. Ligheden er virkelig. Om Krøyer kendte tegneserien, ved vi ikke.

I Kuwaits havn lå et fragtskib, som ingen havde planlagt skulle ligge sådan. Al Kuwait var kæntret i september 1964 med en last af får om bord. Dyrene døde, og den vanskelige bjærgning var også et spørgsmål om at få hånd om lasten i havnen.¹

Det er her, historien bliver værd at fortælle en lørdag: En dansk opfinder ville hjælpe et tungt skib op ved hjælp af noget, der var så let, at det kunne flyde.

Millioner af små hjælpere

Karl Krøyer havde udviklet en metode, hvor man gennem et rør fylder et havareret skib med opdriftslegemer. I Kuwait blev der ifølge en gennemgang fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, WIPO, brugt omkring 27 millioner plastkugler.²

Kuglerne var lavet af ekspanderet polystyren, et let skummateriale. De kunne trænge ind i skibet og fortrænge vand. Efterhånden som vand blev erstattet af det lette materiale, voksede opdriften og hjalp skibet op.¹

Det lyder næsten for enkelt. Den tunge del er at få tilstrækkeligt meget let materiale ind på det rigtige sted og styre kræfterne undervejs. Lex beskriver netop kontrollen over opdriften som et problem: Et skib kan komme op med voldsom kraft.³

Al Kuwait blev rettet op. En dansk opfindelse havde mødt et virkeligt problem langt hjemmefra.

En yacht i Andeby

Femten år tidligere havde tegneren Carl Barks sendt Anders And og nevøerne ud på en opgave i en tegneserie fra 1949. En yacht tilhørende Onkel Joakim var sunket. Anders fik den op ved at fylde den med bordtennisbolde.⁴

Den ene historie blev fortalt med tegninger og en talende and. Den anden krævede et rigtigt fragtskib, en bjærgningsaktion og millioner af kugler. Men grundideen er let at genkende: Fyld et skib med noget, der flyder, og lad opdriften hjælpe med arbejdet.

Vi ved ikke, om Krøyer havde læst historien, eller om den inspirerede ham. Ligheden mellem to ideer er ikke i sig selv et bevis for, hvordan den ene opstod. Det gør ikke sammenfaldet mindre morsomt.

Og så kom historien om patentet

Der findes en ekstra krølle, som er næsten for god: Krøyer skulle have søgt patent i Nederlandene og fået afslag, fordi en patentmedarbejder kendte Anders And-historien. Idéen var jo allerede blevet offentliggjort.

Den fortælling er blevet gentaget af blandt andre den tyske patentmyndighed. Men patentjuristen Arnoud Engelfriet, som har undersøgt sagen, skriver, at de nederlandske sagsakter er blevet ødelagt, og at det derfor står åbent, om tegneserien faktisk var grunden til et afslag.⁵¹

Vi kan derimod slå fast, at Krøyer fik patenter på metoden i blandt andet Storbritannien og Tyskland.⁵ Den lille and kan altså ikke uden videre have stoppet alle hans patenter.

Kuglerne kom også til Grønland

Kuwait var ikke sidste gang, Krøyers kugler kom i arbejde. I 1967 blev M/S Martin S hævet fra cirka 50 meters dybde ved Sukkertoppen i Grønland og senere slæbt til Nakskov, fortæller Lex.³

Anders And behøvede ingen ingeniører, tilladelser eller transport af plastkugler over store afstande. Karl Krøyer arbejdede i en verden, hvor alle de besværligheder skulle løses. Alligevel står billedet tilbage: En tegner forestillede sig, at små flydende bolde kunne løfte en yacht. Nogle år senere var en dansk opfinder med til at få et virkeligt skib op ved hjælp af samme grundprincip.

Det er en god weekendhistorie, også når vi lader den udokumenterede del blive under vandet.