Skibet sejlede mod Kina. Næsten to år senere var det hjemme

Da kinafareren Fredensborg Slot kom tilbage til København i sommeren 1767, havde den været væk i næsten to år. Ombord lå kinesisk porcelæn og te. Rejsen fortæller om et Danmark, der brugte skibe, kapital og kongelige privilegier til at gøre forretning på den anden side af verden.

Skibet havde ikke taget turen for at opdage Kina. Det sejlede for at købe varer, som kunne sælges videre med fortjeneste. Men først skulle det hele vejen derud.

Fredensborg Slot tilhørte Asiatisk Kompagni, det kongeligt privilegerede handelsselskab med hovedsæde på Christianshavn. Det var en stor kinafarer efter sin tids målestok, bygget på kompagniets værft og bemandet med omkring 150 mand.¹

Sølv ud, te hjem

På sin første rejse, der begyndte i 1765, sejlede skibet ud med bly og sølv. Udrejsen tog knap otte måneder. Derefter lå det i fem måneder på Perlefloden neden for Canton, det nuværende Guangzhou i Sydkina.¹

Her blev returlasten taget om bord: 1.231 kasser porcelæn nederst og tusinder af blyforede kister med te ovenpå, skriver historikeren Ole Feldbæk på baggrund af rejsens oplysninger.¹

Hjemrejsen tog under seks måneder. Den 28. juni 1767 kunne kaptajn Lars Swane afslutte sin journal efter en rejse, der ifølge Feldbæk var endt godt.¹

Tallene siger ikke, hvor stor fortjenesten blev på netop den rejse. De viser derimod operationens omfang: et skib og en stor besætning var bundet til én handelsrejse i næsten to år, før varerne nåede hjem.

Kineserne bestemte, hvor handlen foregik

Det danske flag gav ikke danske købmænd kontrol over Kina. De europæiske handelsbesøg var underlagt kinesiske regler, og handlen foregik gennem Canton. De store europæiske skibe lå længere nede ad floden, mens kinesiske fartøjer stod for transporten tættere på handelshusene.²

Handlen krævede derfor meget mere end en kurs på et søkort. Sølv skulle skaffes, et stort skib bygges og udrustes, besætningen lønnes, og varerne købes og bringes sikkert hjem. Derefter skulle der findes købere.

I København blev de asiatiske varer solgt på auktion. En del blev købt af udenlandske købmænd og sendt videre. Havnen var dermed ikke bare endestation for en dansk rejse, men et led i en europæisk handel.³

Kongen gav eneret

Asiatisk Kompagni blev oprettet i 1732 med kongeligt privilegium til dansk handel i området. Det var organiseret som et aktieselskab, hvor københavnske købmænd var blandt de største aktionærer. Staten gav blandt andet selskabet særlige handelsrettigheder.³

Kompagniet hentede bomuldstekstiler i Indien og te og porcelæn i Kina. Det administrerede også danske besiddelser i Indien frem til 1777. Den oversøiske handel var knyttet til koloniale magtforhold, selv om der ikke fandtes en dansk koloni i Kina.³⁴

I anden halvdel af 1700-tallet kunne neutralitet under andre europæiske landes krige give dansk skibsfart særlige muligheder. Men neutralitet var ingen garanti for evig vækst. Da Danmark kom med i Napoleonskrigene i 1807, fik de gode tider en brat afslutning.⁵

Et lille land på en stor rute

Det tog næsten to år at sende Fredensborg Slot til Kina og få lasten hjem. Bag rejsen stod søfolk, handelsfolk, aktionærer og en stat, som havde givet selskabet særlige rettigheder. Ved den anden ende stod kinesiske handlende og myndigheder, der bestemte betingelserne for europæernes adgang.

København havde tidligere tjent på andre landes skibe gennem Øresund. Det fortalte vi i første historie om Danmarks sømagt. Kinafarerne viser en anden side: danske skibe sejlede selv ud på de lange ruter og kom hjem med varer til hele det europæiske marked.

En kasse te kunne have begyndt rejsen i Sydkina. Før den nåede en køber i Europa, havde den været en del af et langt større foretagende til søs.