Skolevægring: Vejen tilbage i skole
Illustrationsfoto fra Vantaankoski-skolen i Vantaa, Finland, 12. maj 2010. Foto: Leo-setä. CC BY 2.0. Wikimedia Commons.
Skolevægring kan hænge sammen med angst, belastninger i skolen og behov, der ikke bliver mødt. Forskningen peger på muligheder for hjælp, men også på et afgørende problem: Mere fremmøde betyder ikke nødvendigvis, at barnet har fået det bedre.
Fraværet kan tælles. Det svære er at forstå, hvad der gør skoledagen uoverkommelig, og hvad der skal ændres, før barnet kan deltage igen.
Et dansk lodtrækningsforsøg viser, hvorfor den forskel er vigtig: Resultaterne for psykiske vanskeligheder og fremmøde fulgtes ikke ad.1
Der er altså grund til at undersøge både, om barnet kommer i skole, og hvordan barnet har det, når det er der.
Ordet fortæller ikke, hvad der er galt
I international forskning bruges “school refusal” typisk om vanskeligheder ved at komme i skole eller blive der, som ledsages af følelsesmæssigt ubehag. Det kan være angst, men også depressive symptomer. Forældrene kender som regel til fraværet og forsøger at få skolegangen til at fungere.2
Skolevægring beskriver et problem, som skal undersøges. Begrebet er ikke i sig selv en forklaring på årsagen. En forskningsoversigt fra 2025 behandler det netop som et symptom, hvor man må lede efter de bagvedliggende forhold.3
“Bekymrende skolefravær” er bredere. Det kan omfatte forskellige fraværsmønstre og årsager. Social- og Boligstyrelsen understreger, at også drypvist fravær og tidlige tegn på mistrivsel kan kræve opmærksomhed. Et barn behøver ikke være helt ude af skolen, før der er et problem.4
Skellet til pjæk kan være nyttigt i forskningen, men børn passer ikke altid i én kategori. Et barn kan have følelsesmæssige problemer og samtidig skjule noget af sit fravær. En registrering som “ulovligt fravær” fortæller heller ikke alene, hvad der ligger bag.1
De danske tal må læses med omtanke
VIVE foreslår i en rapport fra august 2026 en afgrænsning af langvarigt bekymrende skolefravær: mindst 20 procent fravær i to sammenhængende kvartaler.
Med den definition lå andelen omkring 3 procent frem til skoleåret 2018/19. Den toppede på 5,4 procent i 2021/22 under pandemien. Efterfølgende faldt den, men lå fortsat over niveauet før pandemien.5
Tallene er ikke en optælling af børn med skolevægring. De omfatter fravær med forskellige årsager. De fortæller heller ikke, at et bestemt barn kan vente på hjælp, til to kvartaler er gået.
VIVE finder en social skævhed, men også børn fra alle dele af samfundet. Over en tredjedel af eleverne i gruppen har en mor med en videregående uddannelse. Et langt fraværsforløb kan ikke aflæses af en families uddannelse eller ydre ressourcer.5
Flere veje ind i samme problem
En systematisk forskningsoversigt af Karissa Leduc og kolleger samlede 15 studier af børn og unge med angstpræget skolevægring. Forskerne undersøgte 67 forhold og fandt forskelle mellem børn med og uden skolevægring på 44 af dem. Angst og forskellige læringsbehov var centrale.6
Det er viden om sammenhænge. Det er ikke 44 dokumenterede årsager, og listen kan ikke bruges som en test af et enkelt barn.
En anden oversigt, fra 2024, omfattede 40 forskningsartikler. Den beskrev blandt andet forbindelser til mobning, depressive symptomer, lav tro på egne evner og pres om præstationer. Støttende lærerrelationer og velfungerende venskaber optrådte som beskyttende forhold.7
Det betyder, at undersøgelsen må gå videre end spørgsmålet om, hvad barnet er bange for. Er kravene til at forstå undervisningen realistiske? Hvad sker der i frikvarteret? Er der en voksen, barnet kan gå til? Hvilke situationer fungerer bedre end andre?
Et barn kan have brug for hjælp til angst og samtidig have brug for, at noget på skolen bliver ændret. De to behov kan eksistere på samme tid.
Ondt i maven skal tages alvorligt
En systematisk oversigt fra 2021 samlede 148 artikler om kropslige symptomer ved skolevægring. Mavesmerter, hovedpine, kvalme, svimmelhed og træthed var blandt de beskrevne symptomer. Kropslige gener kunne være det første, barnet fortalte om.8
I mange af de beskrevne tilfælde fandt man ikke en fysisk sygdom, der forklarede symptomerne. Angst var en hyppigt beskrevet sammenhæng. Det gør ikke smerterne opdigtede.
En lægelig vurdering kan afklare, om der er fysisk sygdom eller behov for anden udredning. Man bør hverken på forhånd forklare alle symptomer med skolevægring eller lade en undersøgelse uden fysiske fund afslutte hjælpen. Oversigten peger på samarbejde mellem sundhedsfaglige, psykologer og skole.8
Autisme kræver særlig opmærksomhed
En forskningskortlægning fra 2025 samlede 27 artikler om skolevægring med relevans for autisme. Den fremhævede blandt andet problemer i relationer til andre børn, mobning og samtidig angst. Den pegede på behovet for at tilpasse skolegangen.3
For et barn med autisme kan det derfor være relevant at undersøge sansebelastning og uforudsigelighed sammen med de sociale og faglige krav. Oversigten giver ikke grundlag for at konkludere, at skolevægring sædvanligvis skyldes uopdaget autisme. Forfatterne efterlyser netop bedre undersøgelser af sammenhængen.3
Forskning i én gruppe kan heller ikke uden videre overføres til alle andre. Et behandlingsforløb bør vurderes ud fra, hvem det faktisk er undersøgt hos, og hvilke tilpasninger det enkelte barn har brug for.
Hvorfor fraværet kan blive ved
En indflydelsesrig forklaringsmodel undersøger, hvad fraværet hjælper barnet med at undgå eller opnå. Hvis det at blive hjemme fjerner stærkt ubehag, kan den umiddelbare lettelse være med til at fastholde undgåelsen. Modellen omfatter også behov for nærhed til betydningsfulde voksne og belønninger uden for skolen.9
Det er en model for mulige vedligeholdende mekanismer. Den kan ikke afgøre, hvad der startede et bestemt barns vanskeligheder, eller om dets skolemiljø er trygt.
En faglig undersøgelse må derfor skelne mellem det, der udløste fraværet, og det, der holder det i gang. Arbejdet kan både kræve ændringer af belastende forhold og støtte til at genvinde deltagelse. En forklaring med undgåelse kan ikke alene begrunde at sende barnet tilbage til uændrede problemer.
Familien skal med uden at blive gjort til forklaringen
En ny forskningsoversigt fra november 2026 fandt en gennemsnitlig sammenhæng mellem belastninger i familien eller mindre beskyttende familieforhold og skolevægring. Den statistiske sammenfatning byggede på 13 studier, og resultaterne varierede betydeligt.2
Forfatterne understreger, at det overvejende observationsbaserede materiale ikke kan afgøre årsagernes retning. Familievanskeligheder kan komme før fraværet, opstå under det eller indgå i et gensidigt belastende forløb.
Derfor kan forskningen begrunde at tilbyde familien støtte. Den kan ikke bruges som bevis for, at forældrene har skabt et bestemt barns skolevægring.2
Det har også betydning for organiseringen. Social- og Boligstyrelsen beskriver, at forældre i mange sager ender med at koordinere indsatsen. Styrelsen peger på behovet for en tovholder og samarbejde mellem skole, PPR og socialområdet. PPR er kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning.4
Hvad ved vi om behandling?
Kognitiv adfærdsterapi er blandt de mest undersøgte tilgange. Den kan omfatte arbejde med bekymringer, mestring og gradvis øvelse i situationer, som er blevet svære. Forældre og skole indgår ofte i arbejdet.10
En metaanalyse fra 2025 omfattede fire lodtrækningsforsøg og 11 åbne forsøg med i alt 932 børn og unge. Sammenlignet med kontrolgrupper fandt forskerne en gennemsnitlig forbedring af skolefremmøde ved kognitiv adfærdsterapi. Der var ikke statistisk sikre gennemsnitlige forskelle på angst og depression.11
De større forbedringer fra før til efter behandling kan ikke alene vise behandlingens virkning. Børn kan også få anden hjælp eller ændre sig over tid. Derfor vejer sammenligninger med kontrolgrupper tungere.
Oversigten fremhæver forskellige målemetoder, risiko for skævheder og behov for flere lodtrækningsforsøg. Manglende statistisk sikker effekt på angst betyder, at der er usikkerhed om forskellen, ikke at ingen børn får mindre angst.11
Den ældre Campbell-oversigt fandt også bedre fremmøde, men ingen statistisk sikker effekt på angst. Den viste samtidig, hvor lidt sikker viden der var om virkningen på længere sigt.10
Gradvis øvelse er således en del af flere undersøgte behandlingsforløb. Det er ikke et forskningsmæssigt mandat til at bruge samme tempo og samme krav til alle børn. På baggrund af forskningen er det relevant at spørge, hvad barnet skal øve sig i, hvilken støtte der er til stede, og hvilke belastninger skolen først skal håndtere.
Det danske forsøg giver både håb og en begrænsning
Back2School-forsøget fra 2024 omfattede 152 børn og unge mellem 6 og 16 år med mindst 10 procent fravær i de foregående tre måneder. Deltagerne blev ved lodtrækning fordelt mellem et struktureret forløb med kognitiv adfærdsterapi og den hjælp, de ellers kunne få.1
Back2School involverede barnet, forældrene og skolen. Gruppen klarede sig bedre på flere mål, blandt andet følelsesmæssige vanskeligheder og troen på at kunne håndtere skolegangen. Fremmødet steg i begge grupper, uden en statistisk sikker forskel mellem grupperne.
Forsøget undersøgte en bredere gruppe med skolefraværsproblemer. Resultaterne er derfor ikke et løfte om samme effekt for ethvert barn med skolevægring.1
Et overblik over evidensen
| Spørgsmål | Hvad undersøgelserne peger på | Vigtig begrænsning |
|---|---|---|
| Hjælper kognitiv adfærdsterapi? | Bedre gennemsnitligt fremmøde end kontrol i en metaanalyse. | Få lodtrækningsforsøg; usikker ekstra effekt på angst og depression.11 |
| Hjælper Back2School? | Bedre resultater på flere mål for psykiske vanskeligheder end sædvanlig hjælp. | Ingen påvist forskel i fremmøde mellem grupperne.1 |
| Kan skoler forebygge fravær? | Relationer, tidlig opfølgning og samarbejde er gennemgående spor. | Begrænset sikker viden om de enkelte indsatsers effekt.12 |
| Er medicin en løsning på skolevægring? | Den direkte forskning er sparsom. | Små og hovedsageligt ældre forsøg dokumenterer ikke en sikker fordel over placebo.13 |
| Hvad med digitale tilbud? | Der findes forsøg med blandt andet onlineforløb og digitale redskaber. | En kortlægning dokumenterer ikke, at en bestemt app løser problemet.14 |
Tabellen skelner mellem dokumenterede resultater og lovende arbejdsretninger. Den er ikke en rangliste over, hvad et bestemt barn skal tilbydes.
Medicin kan være et særskilt lægefagligt spørgsmål, hvis barnet har en behandlingskrævende lidelse. Oversigten over medicin mod selve skolevægringen fra 2018 omfattede syv forsøg med 306 deltagere og betydelige metodiske begrænsninger. Den kan ikke afgøre, om et bestemt barn skal have behandling for en samtidig lidelse.13
En forskningskortlægning fra 2026 samlede 31 interventionsstudier, heraf seks med digitale redskaber. Den viser bredden i forsøgene, men også variationen i metoder og resultater. At et tilbud opleves som brugbart, er noget andet end at påvise mindre fravær.14
Hvad skal der ske på skolen?
VIVE gennemgik i 2026 viden om skolebaseret forebyggelse. Rapporten peger på tidlig opsporing, et tillidsfuldt samarbejde med hjemmet og stærkere tilknytning til skolen. Samtidig siger den klart, at der mangler robuste effektstudier og sikker viden om overførbarheden til danske skoler.12
Begrænset forskning er derfor en grund til at følge indsatsen tæt og ændre den, når den ikke hjælper. Den er ikke en grund til blot at afvente mere fravær.
Social- og Boligstyrelsens samarbejdsmodel lægger vægt på, at barnet og forældrene høres tidligt, at forhold på tværs af barnets hverdag undersøges, og at der sættes fælles mål med opfølgning. Barnet kan have brug for en anden samtalepartner end den lærer, som indgår i problemet.15
Omsat til et møde om hjælpen kan det give disse spørgsmål:
- Hvad fortæller barnet selv, og hvordan bliver det hørt, hvis et stort møde er for svært?
- Hvilke konkrete forhold i skolen bliver undersøgt og ændret?
- Hvem har ansvar for hver aftale, og hvem koordinerer?
- Hvornår følger vi op, og hvad gør vi, hvis planen bliver for belastende eller ikke hjælper?
- Hvordan følger vi barnets trivsel og deltagelse ved siden af fremmødet?
Spørgsmålene er en praktisk sammenfatning af modellens principper, ikke en behandlingsmetode, der er afprøvet som en samlet pakke.15
Barnet kan have brug for undervisning under fraværet
Undervisningsministeriets vejledning om sygeundervisning omfatter både fysisk sygdom og psykiske lidelser. Efter en konkret individuel vurdering kan også psykisk mistrivsel være omfattet uden en stillet diagnose.16
Skolelederen skal snarest muligt og senest efter 15 skoledages relevant fravær kontakte forældrene for at vurdere behovet for sygeundervisning. Vejledningen siger udtrykkeligt, at skolen ikke skal vente tre uger med at foretage vurderingen. Hyppigt, kortvarigt sygefravær tæller også med efter vejledningens regler.
Det er en pligt til at tage stilling til behovet, ikke en automatisk tildeling af et bestemt antal timer ved enhver form for fravær. At barnet klarer sig godt fagligt, kan ifølge vejledningen ikke i sig selv begrunde at undlade sygeundervisning.16
En politisk aftale fra januar 2026 varsler yderligere krav om kontakt og støtteplaner. Ministeriets udmelding angiver forventet ikrafttrædelse af lovændringer fra skoleåret 2027/28. De varslede regler skal holdes adskilt fra den gældende vejledning.17
Vejen videre skal kunne ændres
Forskningen giver grund til håb om hjælp, men ingen sikker tidsplan for det enkelte barn. Oversigterne omfatter forskellige børn og forskellige forløb. Nogle vigtige spørgsmål, blandt andet om varige forbedringer og den rette hjælp til bestemte grupper, er fortsat utilstrækkeligt belyst.1011
Det mest brugbare mål er en skolegang, barnet kan deltage i og holde til. Fremmøde er en del af det mål. Tryghed, læring og tilhørsforhold må også indgå, når de voksne vurderer, om hjælpen virker.
Barnets fravær gør et fælles problem synligt. Den videre opgave er at finde ud af, hvad der skal ændres, og sørge for, at nogen har ansvar for at gøre det.
Om kilderne
Historien bygger på udvalgte forskningsoversigter, et dansk lodtrækningsforsøg og danske myndighedskilder, gennemgået 16. november 2026. Den er en journalistisk vidensoversigt, ikke en udtømmende systematisk gennemgang af al forskning. Forskningsoversigter kan indeholde de samme studier; deres deltagerantal skal derfor ikke lægges sammen. Råd til et bestemt barn kræver en individuel vurdering.
Daniel B. Johnsen m.fl., The Effectiveness of Modular Transdiagnostic Cognitive Behavioral Therapy Versus Treatment as Usual for Youths Displaying School Attendance Problems: A Randomized Controlled Trial, 2024. ↩ ↩ ↩ ↩ ↩
Family factors and school refusal among children and adolescents: a systematic review and three-level meta-analysis, Frontiers in Psychology, 2026. ↩ ↩ ↩
Camille Escoffier m.fl., School refusal: what if it’s an autism spectrum disorder? A scoping review, 2025. ↩ ↩ ↩
Social- og Boligstyrelsen, Børn med bekymrende skolefravær. ↩ ↩
VIVE, Langvarigt bekymrende skolefravær, 27. august 2026. ↩ ↩
Karissa Leduc m.fl., School Refusal in Youth: A Systematic Review of Ecological Factors, offentliggjort online i 2022, tidsskriftsårgang 2024. Abstract anvendt. ↩
Sümeyye Ulaş og İsmail Seçer, A systematic review of school refusal, 2024. ↩
Anne Li m.fl., A Systematic Review of Somatic Symptoms in School Refusal, 2021. Abstract anvendt. ↩ ↩
Armando A. Pina m.fl., Psychosocial Interventions for School Refusal Behavior in Children and Adolescents, 2009, om den funktionelle model og behandlingslitteraturen. ↩
Brandy R. Maynard m.fl., Psychosocial Interventions for School Refusal with Primary and Secondary School Students: A Systematic Review, Campbell Systematic Reviews, 2015. ↩ ↩ ↩
Sarah Jakobsen m.fl., Cognitive Behavioral Interventions for School Attendance Problems: A Systematic Review and Meta-analysis, 2025. Abstract anvendt. ↩ ↩ ↩ ↩
Mikkel Giver Kjer og Maja Corydon, VIVE, Forebyggelse af skolefravær, 21. august 2026. ↩ ↩
Amalia Londono Tobon m.fl., A Systematic Review of Pharmacologic Treatments for School Refusal Behavior, 2018. Søgning frem til juli 2017; abstract anvendt. ↩ ↩
What to do with school refusal? A scoping review of digital and non-digital interventions, Frontiers in Education, 2026. ↩ ↩
Social- og Boligstyrelsen, Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær, især afsnittene om samarbejde, kortlægning og inddragelse. ↩ ↩
Børne- og Undervisningsministeriet, Vejledning om sygeundervisning i folkeskolen og frie grundskoler, nr. 9580 af 19. august 2024, især afsnit 2.1 og 2.2. ↩ ↩
Børne- og Undervisningsministeriet, Ny aftale sikrer elever hurtigere hjælp ved mistrivsel og fravær, 15. januar 2026. Politisk aftale med forventet lovikrafttrædelse i 2027/28. ↩