Påvirker mediestøtten nyhedsdækningen i Danmark?

Når en Henrik Sass Larsen går ud og truer aviser på mediestøtten, hvis de ikke omlægger den redaktionelle linje, så bekræfter han en formodning om, at mediestøtten har en vis indflydelse på nyhedsdækningen i Danmark. Det benægtes dog hårdnakket af DJ. <div markdown="1" class="premi"> Eller hvad med en Morten Bødskov, der skoser Clement Kjersgaard for at stille åbne spørgsmål? Mediestøtten gør medierne mere afhængige af systemet, og det er et problem for armslængdeprincippet. Hvis et medie fik millioner fra for eksempel olieindustrien, ville de fleste kunne se problemet. Medier er mindre kritiske over for et system, som fodrer dem med penge, end de ville være, hvis systemet ikke understøttede dem. Medier, der modtager støtte, er sårbare over for økonomisk pres fra det system, som tildeler eller fratager. Sådan hænger tingene normalt sammen. Men ikke alle er enige. De to gange jeg spørger ind til mediestøtten, afviser Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, blankt, at den påvirker mediernes uafhængighed. Hele systemet omkring mediestøtten, påvirker det mediernes uafhængighed? "Nej."

 Så du mener, mediebranchen modtager penge uden nogen form for modydelse?

 "Ja." Se også: Mediestøtte: Skal skatteyderne understøtte branche med gennemsnitlig månedsløn på over 45.000? Vibeke Borberg, forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er næsten lige så kategorisk i sin afvisning af, at mediestøtten skulle have nogen betydning for mediernes nyhedsdækning.

 Hun argumenterer dog mere for sin sag: 

"Det er jo embedsmænd - ikke politikere - som afgør, hvem der skal tildeles mediestøtte."

 "Og embedsmændene i kulturstyrelsen skal holde sig inden for rammerne af de kriterier, som man kan anvende."

 Hun mener derfor, at politikernes indflydelse er begrænset. Og at eventuelle trusler om at fratage mediestøtten - a la den fra Henrik Sass Larsen - mest handler om at skabe polemik.

 Mediestøtten har dog en hvis betydning, erkender hun, "mediestøtten skulle gerne sikre, at regionale og smalle medier rent faktisk kan eksistere, selvom der ikke er et kommercielt marked".

 "På den måde påvirker det den pluralisme og den mangfoldighed, der er i mediebilledet."

 Reelt går langt, langt hovedparten af mediestøtten dog til de landsdækkende og brede medier. Og måske er det netop i kraft af kriterierne for tildeling, at mediestøtten påvirker nyhedsdækningen. Det mener i hvert fald, Anders Krab-Johansen, som er ansvarshavende chefredaktør og administerende direktør for avisen Børsen: "Mediestøtten påvirker nyhedsdækningen gennem de kriterier, som afgør, hvem der får og hvem der forbigås."

 Anders Krab-Johansen mener, at mediestøtten favoriserer dækningen af kulturområdet, af politik og af andre områder, som kunne kaldes "alment dannende."

 Det giver os rigtigt meget af det "generelle" og i mindre grad nyheder om sport og økonomi.

 "Kriterierne minder mig lidt om gymnasiet," siger Anders Krab-Johansen med henvisning til, at det er overordnede temaer, der understøttes. 

På den måde bliver det typisk nyheder og medieindhold af en type, som tiltaler den "snakkende klasse", som opnår støtte. Mens folk der interesserer sig for motorsport eller lignende må se langt efter støtten. Denne sidste konklusion står for min egen regning.
 Både formanden for Dansk Journalistforbund Lars Werge og forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg afviser altså, at mediestøtten har væsentlig betydning for mediedækningen eller mediernes uafhængighed af magthaverne i Danmark.

 Omvendt mener Anders Krab-Johansen, som til dagligt arbejder med nyheder, at den har. Og det er ikke kun direkte gennem politisk opstillede kriterier: "Mediestøtten påvirker også inddirekte, fordi den er med til at presse omkostningerne op hen over mediebranchen. Støtten giver højere lønninger." "Og det er et problem for nye medier, som ikke modtager støtte og som skal i gang med at etablere sig."

 Se også: Mediestøtte: Skal skatteyderne understøtte branche med gennemsnitlig månedsløn på over 45.000? Barrier to entry hæves simpelthen af mediestøtten, og det giver et mindre pluralistisk og mere fastfrossent mediebillede, end vi eller ville have haft. 

Og ikke det mere pluralistiske billede, som påstås at være hensigten med ordningen.

 For mig er det oplagt, at mediestøtten er med til at bevæge mediebilledet i en bestemt retning. Og det er oplagt, at den fastholder medierne og forhindrer nyskabelse. Dermed giver det ikke meget mening at sige, at medierne er uafhængige af mediestøtten. Så længe den trækker i en bestemt retning og dermed påvirker linjen, så er der reelt ikke tale om uafhængighed eller en fuldstændig selvstyrende presse. Det man understøtter, får man mere af. Og hvis ikke mediestøtten påvirkede mediernes dækning, hvorfor er det eneste medie, der skriver kritisk om mediestøtte, så Folkets Avis, som jo netop er et af de få medier, som ikke får den?

 Normalt ville det da være guld for enhver avis at grave i, hvorfor en "rig branche" bliver forgyldt af staten på "de fattiges" regning – men nej, ikke her.

 Det er ellers den slags historier, som en avis som EB normalt er god til at få lavet.

 I går så jeg spisesedlen på EB - noget med at partistøtten malkede skatteyderne for millioner. Tjah, det er jo småpenge i forhold til, hvad mediestøtten malker skatteyderne for, men det skriver EB sjovt nok ikke nær så meget om - hvis overhovedet. Hvis ikke politikerne fandt, at de i mediestøtten havde et styringsværktøj for den offentlige mening, hvorfor skulle de så støtte en branche, hvor lønnen i forvejen er meget højere end i andre brancher, som IKKE modtager støtte? Vi fortsætter med at grave i sagen. </div> <a class="ad hidden-xs ad btn btn-danger btn-primary btn-lg ad" href="/user/register" role="button">Resten af teksten kan kun læses af abonnenter - bliv abonnent nu</a> <a class="ad visible-xs-block ad btn btn-danger btn-primary btn-sm ad" href="/user/register" role="button">Resten af teksten kan kun læses af abonnenter - bliv abonnent nu</a>