Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Slagplan for Folkets Avis

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Slagplan for Folkets Avis

Skrevet af Lennart Kiil

I går aftes havde redaktionen på Folkets Avis et forrygende møde med bestyrelsen. Pengene fra indsamlingen er lige på trapperne. Vi er nu klar til at køre. Og vi vil gerne fortælle lidt om, hvad I fremover kan forvente af avisen.

Vi besluttede, at Folkets Avis fremover skal udkomme fire gange ugentligt: Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Det er så planen, at vi på disse dage kan tilbyde vores læsere et interessant miks af artikler, kommentarer, anmeldelser, læserbreve, klummer, interviews og meget andet.

Vi tager et klart skridt i retning mod en "rigtig" avis med en helt ny forside hver morgen på alle udgivelsesdage, hvor vi hidtil har haft en mere "blog-agtig" tilgang, hvor indhold blev lagt op på forskellige tidspunkter, og der typisk kun har været ét indlæg per dag.

Det betyder også, at vi vil prioritere vores indhold fremover. En tophistorie ligger således øverst på avisen hele dagen, selvom der komme andre mindre historier på efterfølgende. Det står i modsætning til tidligere, hvor en nyere historie altid automatisk fik den øverste placering.

Dette skift fra "blog-avis" til "rigtig avis" vil ske løbende hen over den kommende måned i takt med, at redaktionen får indstillet sig på den nye plan og kommer op i omdrejninger. Vi går allerede i gang med det nye format fra tirsdag i næste uge. Glæd jer :)

Vi er fulde af optimisme på avisens vegne, og vi håber alle vores læsere vil tage godt imod ændringerne. Og husk, vi bringer meget gerne jeres klummer og læserbreve. Dem bliver der god plads til - også fremover.

På avisens vegne, Lennart Kiil og Thomas Vilhelm

Del Slagplan for Folkets Avis