Meningsmålinger har gennem flere år vist, at et kæmpe flertal af den danske befolkning mener, at der skal være en mindstealder på 18 år for drengeomskæring. Til trods her for, gemmer politikere sig bag et pinligt notat fra Sundhedsstyrelsen, der konkluderer, at drengeomskæring ikke er noget særligt, hvis det bliver gjort under kontrollerede forhold.
Den konklusion er både sundhedsfagligt og etisk problematisk. Selv om en operation bliver udført teknisk korrekt, kan komplikationer sagtens opstå. Derfor skal der altid være en medicinsk grund til at operere. Jeg blev selv omskåret af en kompetent kirurg, da jeg var et halvt år gammel. Operationen blev udført på Rigshospitalet, og den er registreret i min e-journal som ”Rutine og rituel omskæring”. Men selv om kirurgen kunne sit håndværk, og der ikke tilstødte komplikationer umiddelbart efter, så lever jeg den dag i dag med alvorlige gener efter den forhudsamputation, jeg aldrig i livet ville have anmodet om selv.
Når de konfliktsky politikere ikke gemmer sig bag Sundhedsstyrelsens notat, bruger de en række svage argumenter som undskyldning for ikke at indføre en mindstealder. De hævder f.eks., at lovgivning imod kønsbeskæring af raske drenge vil være et brud på trosfriheden, at der vil ske en stigning i farlige, illegale omskæringer, og at Danmark risikerer handelsboykot fra især muslimske lande, Israel og måske USA.
Men trosfrihed betyder altså ikke ritualfrihed. Ingen har ret til at skære dele af andre mennesker, der ikke kan give samtykke, med mindre der foreligger en tvingende medicinsk grund til det. Med hensyn til frygten for illegale drengeomskæringer bør der naturligvis gælde samme regler som for piger, hvor det også er ulovligt at få dem omskåret i udlandet. Hvis nogen får deres søn omskåret, skal forældrene idømmes bøde- eller fængselsstraf, når lægen, sundhedsplejersken eller pædagogen finder ud af, at drengen er omskåret og underretter myndighederne. Bekymringen for handelsboykot er heller ikke overbevisende, for Danmark har flere gange før været blandt de første til at indføre ’provokerende’ rettighedsforbedringer i vores lovgivning, f.eks. når det gjaldt ophævelse af handel med slaver, kønsligestilling og homoægteskaber.
Det er i strid med lægeløftet, FNs børnekonvention, Bioetikkonventionen og flere andre regler, der gælder i Danmark, at forældre stadig har lov til at få skåret en følsom og funktionel del af deres raske sønners tissemænd. Det er skamfuldt, at de fleste politikere stadig – vi skriver 2016! - tager børneomskæring med et skuldertræk i stedet for at skride til lovgivning.
Børns ret til deres egen krop må altså snart tildeles højere prioritet end hensynet til religiøse menneskers lemlæstende ritualer. Også selv om der måske vil komme et par måneder med vrede protester fra lande, hvor kønsbeskæring af drenge er normen. I Danmark må hele børn kort og godt prioriteres højere end religiøse røverhistorier.