Den feministiske mandlige sociolog Michael Kimmel holdt foredrag i Den sorte Diamant d. 17. maj for knap 400 tilhørere.
I dagene efter pinse er en international kvindekonference løbet af stabelen i København. Tirsdag aften efter pinse foregik der et foredrag på Den sorte Diamant i København, hvor den mandlige feminist Michael Kimmel fra USA var inviteret til at optræde.
Kimmel er kendt blandt sine opponenter som en der går langt m.h.t. at bakke op om kvinder og fremhæve mænds dårlige sider. Jeg overværede foredraget for at se om Kimmel kom med lødig information, eller om der var tale om et ensidigt indlæg med mere præg af propaganda. Jeg blev negativt overrasket. Det var mere tyk og usand propaganda, end jeg havde ventet.
Det to timer lange arrangement indeholdt først et 30 minutters foredrag, og derefter et langt interview mellem Kimmel og den danske studievært m.m. Annette K. Nielsen.
Foredraget viste sig at indeholde det samme, som Kimmel har sagt og skrevet i andre sammenhænge. Essensen er at mænd bør opføre sig mere som kvinder, herunder ikke mindst påtage sig en fair andel af arbejdet i husholdningen, dvs. de skal ikke bare ”hjælpe til”, de skal engagere sig. Der er mange grunde til, at de skal det, men den grund som mænd nok lægger mest mærke til, er at det vil give dem mere sex.
Mændene skal også dyrke en mere øm form for kærlighed og ikke være så virile – for det ønsker kvinderne, ifølge Kimmel. Så han bruger sex som lokkemiddel for at gøre mænd mere kvindelige og huslige.
Hvad grundlag har Kimmel så for disse anbefalinger?
Jo, han henviser til en anden amerikaner, John Gottman, kendt for bøger om hvad der får ægteskaber til at holde. Hvis man påstår at man ved, hvad der får ægteskaber til at holde, og at man kan forudsige, hvem der bliver skilt, så kan man sælge rigtig mange bøger i USA og blive både rig og kendt.
Så det har Gottman gjort. Og han sørger for at sige det, som kvinderne gerne vil høre, nemlig at hvis bare manden går ind for mere ligestilling og tager en god del af slæbet i husholdningen, så bliver ægteskabet godt og stabilt, og kærligheden blomstrer.
Problemet er bare, at det ikke er sandt. Så enkelt er verden ikke skruet sammen.
Faktisk er Gottmans bøger fulde af fejl, og kolleger har i fagtidsskrifter påpeget disse fejl, herunder at der er intet grundlag for sammenhængen mellem husarbejde og kærlighed.
Men Kimmel ignorerer denne kritik (som han som fagsociolog burde kende til), og render af sted med budskabet til mændene: Hvis I tager opvasken, får I sex bagefter.
Han siger hvad folk gerne vil høre, og de labber det i sig. Men det er ikke sandt:
En undersøgelse af 4.000 ægtepar i USA viser, at jo mindre manden yder i husholdningen (ja, der står: jo mindre), jo mere sex får han - og jo højere kvalitet har denne sex for konen.
Det er offentliggjort i nok det mest prestigefyldte sociologiske tidsskrift, American Sociological Review, i 2013. Så Kimmel burde kende det.
Undersøgelser i Australien, USA, England og Norge viser at konen er mest tilfreds, hvis manden kun påtager sig væsentligt under halvdelen af opgaverne i huset, og i Tyskland er resultatet, at konen er mest tilfreds med ægteskabet, hvis manden helt holder sig væk fra hendes gebet i husholdningen.
Det virker ulogisk, men sandheden er ulogisk.
En undersøgelse af mange tusind par i Norge (`Likestilling hjemme´) viser, at jo mere manden påtager sig af arbejdet i hjemmet, f.eks. med børnepasning, jo større er risikoen for skilsmisse. I USA har Pepper Schwartz interviewet over halvtreds ekstremt ligestillede ægtepar og fundet, at de alle har mistet lysten til sex. Michael Kimmel harcelerede i sit interview over den skøre påstand, at hvis ægtepar blev mere ligestillede, så ville de få mindre sex. Men det er præcis hvad Schwartz fandt frem til.
Kimmel ville også have, at mænd skal lære at elske på den måde, som kvinder foretrækker – med at putte og nusse og vise ømhed. Kvinder skal føle tryghed, så får de lyst til sex, hævdede han. Men vi er nogle der har erfaret, at sandheden er en ganske anden. Hvis kvinden får færten af at manden er en blød fyr, der nusser og ligger i ske, frem for at være en viril elsker, så køler det interessen af hos mangen en kvinde.
Rigtig mange unge fyre går helt skævt i livet ved at bestræbe sig på at gøre alt det, som kvinder, især ældre velmenende kvinder, siger at kvinder vil have. Hvis ingen fortæller dem sandheden, kan de nå at blive meget deprimerede og frustrerede over at gøre alt det rigtige, men ikke få nogen belønning for det. Eller deres ægteskab kan gå i stykker, fordi gnisten mangler. Det bidrager Kimmel til. Han burde vide bedre. Han burde have læst Schwartz´ bog.
Men skal man ikke bære over med det – Kimmel får måske mænd til at påtage sig mere af husholdningen, hvem kan have noget imod det?
Jo, det bør man have noget imod. I et samfund, hvor halvdelen af alle par bliver skilt, og mange børn mangler fædre i deres liv, er det et problem. Emnet er for vigtigt til at blive behandlet på grundlag af usandheder. En professor i sociologi bør ikke ignorere al den forskning, der modsiger ham. Hvis han gør det, så er han ideolog og ikke videnskabsmand.
Og Kimmel er i dén grad ideolog. Han har en mission – at gøre mænd mere kvindagtige.
Og den mission udfører han ved at udbrede propaganda. 90 % af hans foredrag var usandt, og 100 % af foredraget var propaganda.
Hvordan kan Diamanten lægge lokaler til propaganda?
Jo, man går ud fra at Kimmel er så populær og anerkendt, at der er tale om et lødigt bidrag. Men han er kun anerkendt blandt feminister, og dét i kraft af at den feministiske verden stort set er lukket for faglig kritik udefra. Så manden kommer frem ved at undgå kritik. Heller ikke i Diamanten var der afsat plads til spørgsmål fra salen. Jeg havde håbet at kunne konfrontere ham med den forskning, der går lodret imod hans påstande. Men det var der ingen som helst mulighed for.
Lad gå at konceptet var sådan, at der ikke var spørgsmål fra salen. Men problemet er, at der heller ingen andre steder eksisterer nogen kanaler, hvorigennem kritik af propagandaen kan komme frem. Fagligt relevant kritik, som kritikken af Gottman, bliver pure afvist og ignoreret.
Og når feminister, f.eks. i Danmark, trykker artikler om Kimmels synspunkter, så er der ingen mulighed for at kritik kan komme til orde. En opponent som mig ville aldrig få noget indlæg optaget i tidsskrifter udgivet af f.eks. Dansk Kvindesamfund. I det hele taget er min erfaring med feminister, at de tager enhver kritik som en fornærmelse. Hvis man modsiger det, som feministerne ”ved” er sandt, så bliver man stemplet som sexist og dermed som et afsporet, ondt menneske.
Feministerne har masser af fora, hvor de kan føre deres synspunkter frem, herunder også i de trykte og elektroniske medier. Mænd, derimod, har stort set ingen fora der kan være platform for den nødvendige kritik.
Kimmel forklarede omhyggeligt hvad det vil sige, at hvide heteroseksuelle mænd har et privilegium. Privilegiet består i, at man i almindelighed tager det som en selvfølge, at en person er en hvid mand. Hvis personen f.eks. er kvinde, er det noget usædvanligt, som skal nævnes. Men netop dette forhold er ikke et privilegium – det er et handicap.
For det betyder at de eneste medier, der kan fremføre mænds synspunkter, er de almene medier. Og når disse medier mener, at modstandere af feminisme må være onde mennesker, så har mænd ingen steder at gå hen med deres synspunkter og deres viden, når det gælder forholdet mellem kønnene.
Faktisk sker der en massiv undertrykkelse af mænds særlige synspunkter – aviserne afviser deres indlæg på stribe, og de bøger hvor mænd skriver ud fra egen synsvinkel, bliver ignoreret og dør i glemsel. De bliver ikke anmeldt. Man hører jævnligt kvinderne sige, at mændene skal mere på banen – hvorfor hører vi aldrig i medierne om mænds synspunkter?
Jeg skal afsløre svaret på det spørgsmål: Det er fordi mændenes bidrag bliver bortcensureret og bevidst ignoreret. Med mindre selvfølgelig, at mændene slikker kvinderne op og ned ad ryggen for at gøre sig populære og siger præcis det, som kvinderne vil have, at de skal sige. Sådan som Kimmel gør.
Så vi har et demokratisk problem – misinformation og propaganda blomstrer uhæmmet, fordi systemet er sådan indrettet, at ingen relevant kritik kan komme frem. Der eksisterer ingen medier, der kan bære den frem.
På nær et – Folkets Avis.