Folkemødet er langt fra kun debatter mellem landskendte politikere. Det er også markant tilstedeværelse af embedsmænd, som på skatteborgernes regning konkurrerer om indbyrdes opmærksomhed.
- På grund af de mange aktiviteter og de mange deltagere, er omkostningsniveauet hvor det er.
- Vi synes, vi på kort tid har fået mere politisk kontakt og mere opmærksomhed, end vi kunne have fået på anden vis. I konkurrencen om den, hjælper det at have en dygtig ordstyrer til vores arrangementer, hvorfor vi har brugt penge på det.
Sådan lyder det fra Henrik Wegener, prorektor på Danmarks Tekniske Universitet, når talen falder på de udgifter, som hans universitet afholdt under Folkemødet.
I 2015 kostede det skatteyderne 377.280 kroner, hvilket blandt andet skyldes, at DTU ved flere debatter gjorde brug af tv-journalisten Martin Breum.
Udgifterne skal ses i sammenhæng med, at det tekniske universitet i 2013 og 2014 hev henholdsvis 300.000 kroner og 395.190 kroner op af lommen, så det kunne deltage i den politiske festival på Bornholm.
Det fremgår af aktindsigter, som er kommet Folkets Avis i besiddelse.
Uddannelsesinstitution med politisk fokus
Ifølge Henrik Wegener er det dog logisk, at DTU bruger så store beløb på at deltage i Folkemødet:
- Som universitet har vi mange aktiviteter, som er relevante i en politisk kontekst. Universiteterne er efterhånden omfattet af det samme fokus, som gælder for folkeskolen.
- Derfor bliver vi som repræsentanter for universitetssektoren inviteret til mange forskellige debatter, for at tale på sektorens vegne. Vi deltager også i debatter om forskningspolitik, hvor diskussionen i høj grad handler om, hvorvidt det er en god idé at skære ned på forskningsbudgetterne
Deltagelsen på Folkemødet er ifølge prorektoren vigtig, fordi den giver mulighed for at diskutere mere overordnede problemstillinger:
- Vi har haft et fælles telt med IDA (fagforening for blandt andet ingeniører, red.), hvor vi har promoveret teknisk-videnskabelige uddannelser til de unge – samt talt om hvordan teknologier kan bruges til fx grøn omstilling.
- Samtidig har vi også brugt anledningen til at sige noget om de overordnede tendenser.
Juraprofessor: Meget vide rammer
En anden uddannelsesinstitution med markant tilstedeværelse på Bornholm er Copenhagen Business School, som i 2015 brugte 459.667 kroner på Folkemødet.
Derved var der ikke kun mulighed for at CBS kunne sende mange af sine ansatte, som blev indkvarteret på nogle af Bornholms bedste hoteller.
Budgettet gav også luft til, at CBS i lighed med DTU kunne honorere kendisser, som blev fløjet til Bornholm for at underholde til forskellige arrangementer.
Selv om udgifter af denne type kun må anses for at have en begrænset forbindelse til DTU og CBSs daglige drift, er det ikke nødvendigvis noget, som universiteterne er forpligtede til at holde sig fra. Det fortæller Søren Højgaard Mørup, juraprofessor ved Aarhus Universitet:
- Det er vanskeligt generelt set at opstille retningslinjer for, hvor meget en offentlig myndighed må bruge på repræsentation. Dog gælder det, at det skal være sagligt at afholde udgiften, ligesom der skal være et rimeligt forhold mellem formål og udgifter.
Årets Folkemøde starter torsdag den 16. juni, og løber frem til søndag den 19. juni.