Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

The Muse Et hyggeligt, lille sted på amager!

Jeg faldt over en lille bogcafé, som lige er startet ude på Amager, The Muse, og tog mig den frihed at tjekke stedet ud. Det er ud fra mit besøg, at jeg skriver denne klumme om butikken, som er en oase midt i byen. Det er et virkeligt hyggeligt sted, som har sin egen ånd og som er helt specielt. Det er muligt at købe stempelkaffe, som bliver serveret med et smil af butikkens ejer. Det har været en lille kvindes projekt at starte denne butik op. Jeg tog en snak med Jennifer, som ejeren hedder, om hendes ønsker og drømme for stedet.

Jennifer er fra U.S.A, faktisk fra New Jersey, og det meste af sit liv har hun arbejdet med computerprogrammering. Hun var bosat i New York indtil hun flyttede til Danmark i 2012. Hun er gift med en dansker og grunden til, hun startede sin egen butik var at hun syntes det var svært at få et arbejde. Hun ønskede at skabe noget, som var hendes eget og det var ud fra dette ønske, at hun i år valgte at starte sin egen butik. Så det blev denne lille bogcafé som ligger i Østrigsgade 53, St. Tv. på Amager, få meter fra Lergravsparken station. Jennifer har også rejst meget og har været det mest af verden rundt og set og oplevet en masse, som har været med til at hun ser verden på en positiv måde.

En af de ting jeg faldt over, var de små, håndlavede strikke-tøjdyr, som på alle måder er noget specielt. Der er forskellige figurer så som ænder, kaniner og roser som alle er strikkede, og er hvad min mor ville kalde ”nuttede”. Ud over tre hylder med forskellige typer bøger på dansk og engelsk, er der også en lille sofagruppe, hvor der sad en enkel kunde og læste en bog foran en anden, der stod med en kop kaffe. Der var et eller andet hyggeligt over bare at komme ind og have lyst til at læse og få en kop kaffe samtidig. Efter noget tid købte den ene kunde en bog og gik.

Der dukkede en anden kunde op, som snakkede lidt med Jennifer om nogle bøger, hun godt kunne tænke sig at læse. Kunden sagde før hun gik: ”Jeg synes det er så hyggeligt et sted!” Derefter blev jeg selv nødt til at løbe igen, men inden da, ja så skulle Jennifer lige have et knus. Der er noget over dette sted, som får mig til at ville vende tilbage. Det har en helt specielt ånd over sig. Det er både ejerens venlighed og stedet i sig selv som giver følelsen. ”Jeg tror lige, jeg skal have mig en kop kaffe mere.” ”20 kr. Kom snart igen,” svarede hun på engelsk.

Jeg tog mig den frihed at stille hende nogle spørgsmål omkring butikken.

Hvornår startede du din butik?

                             I slutningen af Februar i år og det har været noget af en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er virkelig dejligt på alle måder og en udfordring, som jeg nyder at tage op.

Hvad er det dit fokus at sælge?

                             Det er at sælge kaffe, kunst og bøger. Jeg prøver at sælge alt billigt, og holde det billigt, så alle kan være med. Og jeg sælger også mine stofdyr, som jeg selv har strikket og, hvis jeg skal sige det selv, synes jeg de er temmelig søde. Men jeg prøver også at sælge folkets kunst, så hvis folk har noget de kunne tænke sig at udstille, så er jeg villig til at se på det og vurdere, om det er noget for min butik.

Hvad er dine fremtidsplaner?

                             Det er at kunne leve af de ting jeg sælger, og at give folk en speciel, god oplevelse, når de vælger at købe noget hos mig.

Jeg hører, der er en kælder, der skal bruges i butikken. Hvad er planerne med den?

                             Den er ved at blive indrettet, så den kan bruges til foredrag, workshops og andre ting. Så den bliver et sted hvor folk kan få udstillet deres malerier eller andet kunst.

Hvilke udfordringer synes du er de sværeste her i Danmark?

                             Det er helt klart at være fremmed og prøve, at få en fod ind på det danske arbejdsmarked. Men som sagt har jeg valgt at tage denne udfordring op og prøve kræfter med at skabe mit eget sted, og det er blevet til stedet du ser foran dig.
 

Facebook site

                             https://www.facebook.com/themusecafe

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn