Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Pædagogmurens fald

Efter 2005 blev det akademiske gymnasium udslettet og erstattet af en klon af RUC.

Det betød en ideologisering af undervisningen og en efterfølgende næsten forfærdende faglig/teoretisk deroute, som efter 2010 har bredt sig til universiteterne.

Det er den korte version af den udvikling i undervisningssystemet, der tog sin begyndelse med folkeskolereformen i 1975, samt oprettelsen af det marxistiske RUC i 1972.

Omsat til danske forhold har 2005 reformen ligheder med den kinesiske kulturrevolution, der som bekendt satte det kinesiske undervisningssystem 20 år tilbage i udvikling. Siden har Kina genoptaget traditionel undervisning og genoprettet det faglige niveau, som det kom til udtryk i udsendelsen 9.z mod Kina, hvor danskerne blev slået i alle discipliner bortset fra engelsk.

Indtil slutningen af 60’erne havde universiteterne autonomi. Uafhængigheden af politiske, erhvervsmæssige eller ideologiske interesser var garant for den akademiske integritet.

Så noget overraskende, besluttede et politisk flertal - i den akademiske friheds navn - at oprette et marxistisk universitet ved navn RUC.

Men som det vist også var tilfældet med frigivelsen af pornoen, så var de pæne borgerlige politikere nok ikke helt klar over, hvordan ”dyret” så ud før, det slap ud af buret, og så var det jo for sent.

For de første 5 år herskede der fuldstændig kaotiske tilstande på RUC.

Objektiv akademisk viden blev betragtet som en del af den borgerlige kapitalisme, og blev derfor udskiftet med marxistisk dogmatik.

Den traditionelle universitetsundervisning blev erstattet af gruppe- og projektarbejde. Fagenes identitet blev udvisket og erstattet med tværfaglighed Alle rapporter og opgaver skulle have samfundsrelevans med det krav, at man inddrog marxismen i sine konklusioner.

Lige fra studiestart syntes ingen problemstilling for omfattende eller kompleks til, at det ikke kunne klares ved opsøgning af viden og gruppearbejde, og det uden anden intellektuel ballast end Marx’ dialektiske materialisme i øvrigt.

Fagenes traditionelle metodik, forsvandt til fordel for videnskabelige enhedstænkning, som var en del af det ideologiske grundlag.

Hertil kom mindre smagfulde træk som sindelagskontrol, mobning og ekskludering af anderledes tænkende.

Kort sagt så udgjorde RUC et markant brud med hundrede års vestlige akademiske traditioner.

Men bortset fra henvisningerne til Marx, som RUC behændigt retoucherede væk efter 1989, så kan man trække en direkte linje fra RUC til gymnasiereformen i 2005, hvor det akademiske gymnasium blev forvandlet til et ideologisk gymnasium, som en tro kopi af RUC.

AAU og SDU fulgte i fodsporene på RUC, mens 70’erne og 80’ernes forsøg på en ideologisk overtagelse af de gamle universiteter kun lykkedes delvis.

Fra midten af 90’er havde Syddansk universitet imidlertid taget førertrøjen, hvad angår at promovere undervisningspædagogikken fra RUC.  

Pædagogiske Ph.d. afhandlinger flød i en lind strøm fra SDU, og mange gymnasielærere lod sig friste karrieremæssigt af tilbuddet fra SDU om at tage en pædagogisk Mastergrad.

Det teoretisk pædagogiske fik på denne måde en overordnet position overfor det akademisk faglige, mens det jo tidligere havde været lige omvendt.

På gymnasierne verserede rygter, at flere af reformpædagogerne på SDU havde en fortid som mislykkede gymnasielærere, og at de i deres selvforståelse var nået til den konklusion, at det var den daværende undervisningsform, der var noget galt med.

Man må formode, at strategerne på RUC og SDU havde indset, at det nok var en taktisk fejl at forsøge en overtagelse af universiteterne før man kontrollerede gymnasierne, og fra slutningen af 90’erne blev der indledt et veritabelt ideologisk stormløb på gymnasierne, der kulminerede med 2005 reformen.

Fra slutningen af 90’erne overtog Syddansk Universitet undervisningen (læs indoktrineringen) i den teoretiske del af pædagogikum, og på ægte kulturrevolutionær vis kom pædagoggardisterne (lærerkandidaterne) så ud på gymnasierne, hvor de med nogenlunde samme ydmyghed, som de kinesiske rødgardister belærte lærerne om den nye pædagogiske verdensorden.

For at fastholde den ideologiske dominans, blev der ved reformen i 2005 indført et nyt obligatorisk fag med det forførende navn Almen Studieforberedelse (AT).

Det var samtidig det eneste fag der havde obligatorisk eksamen efter 3g.

Almen Studieforberedelse blev dermed den ideologiske mur, som omkransede den øvrige undervisning i gymnasiet.

Med RUC som ”forbillede” blev der i 2005 indført krav om tværfaglighed mellem naturvidenskab og humaniora, også selvom der ikke findes noget akademisk eller didaktisk belæg for dette.

Tværfagligheden var derimod et udtryk for en forestilling om videnskabelig enhedstænkning, underkastet den socialkonstruktivistiske ”videnskabsteori”, der efter 1989 havde afløst Marx’ dialektiske materialisme på RUC.

At tværfaglighed mellem humaniora og naturvidenskab ikke har nogen akademisk relevans er i øvrigt nemt at forklare.

Naturvidenskab er en formaliseret (matematisk) beskrivelse af de lovmæssigheder som naturen adlyder, mens humaniora vedrører studiet af menneskelig adfærd.

Ingen moderne akademisk tilgang kan forene disse to videnskaber. Antropomorfisme af naturen eller mekanisering af menneskelig adfærd er ikke videnskab, men kun noget, der kan henføres til ideologiske eller religiøse forestillinger.

Så det tværfaglige samspil blev i stedet til samspilsramt faglighed.   

I grenvalgsgymnasiet (1962-1988) var pædagogikken underordnet det faglige. Det var metoder, som skulle formidle tilegnelsen af fagene. Undervisningspædagogik var et håndværk, som man mestendels tilegnede sig gennem erfaringen.

Læreren havde det fuldstændige faglige og pædagogiske ansvar for sine klasser. Kun i ekstreme tilfælde blandede rektor - som den eneste, der havde en overordnet pædagogisk myndighed - sig i undervisningen. Lærerne fik deres faste løn for at passe deres arbejde, og deres arbejde var at lære eleverne nogle fag.

Dengang var lærernes engagement uafhængig af deres aflønning. Lærernes ambition var at eleverne lærte det de skulle, og at de klarede sig godt til eksamen. Undervisningen var båret af et moralsk ansvar overfor eleverne og et formelt ansvar overfor bekendtgørelsen.  

Efter 2005 blev dette afløst af et moralsk ansvar overfor en pædagogisk ledelse, og et formelt ansvar for eleverne. Der blev indført næsten absurd detaljerede indberetninger og omfattende kontrol af undervisningen. Som noget nyt – og arvet fra RUC – var den latente pædagogiske sindelagskontrol ret belastende for de lærere, som søgte at bevare sin faglige integritet.

DDR tilstande var ikke en helt ualmindelig vending blandt disse lærere.

Samtidig blev der indført et ”ny-sprog”, altså en helt ny faglig pædagogisk terminologi.

Problemet ved ”ny-sproget”, hvor af mange ord ikke fandtes i en nydansk ordbog eller fandtes, men i en anden betydning (faglighed, videnskabelighed, kompetence og synopsis), er jo at enhver kan tillægge begreberne sin egen betydning. F.eks. blev faglighed af reformpædagogerne anvendt i betydningen forståelse af ”videnskabsteori”

På trods af det stærkt reducerede faglige niveau, havde eleverne store vanskeligheder ved at skrive deres opgaver i Almen Studieforberedelse og det afsluttende Studieretningsprojekt.

Det som er blevet kaldt ”at knække koden”. Det skyldtes det ideologiske krav, at der til disse afleveringer blev stillet de samme rigide, ja næsten skolastiske formelle krav, som det var tilfældet på RUC, hvilket ud fra et didaktisk synspunkt jo var fuldstændig forrykt.

Og det lykkedes aldrig for lærerne at nå til en blot nogenlunde afklaring af, hvad begreberne ”Problemformulering” og ”Synopsis” dækkede over. Det skyldes naturligvis, at det ikke er akademiske, men ideologisk funderede begreber.

Som man kunne læse i et af punkterne på undervisningsministeriets udkast til gymnasiereform, så er det hensigten at afskaffe Almen Studieforberedelse. Pædagog muren er faldet!.

Om det så betyder, at det ideologiske krav om tværfaglighed forsvinder helt, hvorvidt lærerne får deres faglige og pædagogiske integritet tilbage, og om fagenes identitet bliver genoprettet, det kan man ikke læse af udkastet, men når muren er faldet, så plejer resten af det ideologiske fundament at smuldre, sådan som man har set det i andre sammenhænge.

Det bemærkelsesværdige er, at reaktionerne fra reformpædagogerne er udeblevet. Når man betænker at tre formænd for rektorforeningen gennem 10 år, temmelig arrogant har afvist enhver kritik af reformpædagogikken, så er tavsheden øredøvende.

Selv om reformpædagogikkens æra muligvis er slut, er der stadig lang vej til genoprettelsen af det akademisk gymnasium, som vi havde fra 1962 – 1988, og i amputeret form fra 1988 - 2005.

Det vil nok kræve to ting. Det ene er, at det korrumperende taxameterprincippet afskaffes, og gymnasierne igen drives som en skole med et fast tilskud og ikke som en produktionsvirksomhed med bestyrelse, ledelse og bonusordninger Det andet er, at antallet af elever i gymnasiet nok bør halveres.

 

Ole Witt-Hansen

Lektor emeritus

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her:
I søgelyset
Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
MediaCreeper

FOLKETS udgives og ejes af Kiils v/Lennart Kiil - cvr 35172831

x