Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Det er da ok at udnytte andre!

Antal

Debatindlæg af Lars Rex Mundi

Faktisk er jeg utrolig træt af andre mennesker, der vælger at udnytte en. Og det er ud fra denne, eller nok mere disse oplevelser som jeg har haft med denne type mennesker, at jeg vælger at skrive denne artikel om begrebet psykiske vampyrer, som er et begreb der omhandler mennesker der har lært den kunst at udnytte andre mennesker.

Der findes mange måder at udnytte andre mennesker på, men ofte handler det om at den psykiske vampyr ikke bidrager med noget igen, og kun dukker op når der er vigtige ting i denne persons liv. Psykiske vampyrer er ikke et nyt koncept. Faktisk er der mennesker som før mig, har arbejdet med dette begreb og er kommet med nogle retningslinjer omkring konceptet - og det er en opfattelse som er ganske fint at tage sig lidt tid til at læse.

Forfatter og stifter af den moderne Satanisme Anton LaVey, har i sin bog Satans Bibel, beskrevet i et kapitel om denne type vampyrer som hedder ”Ikke alle vampyrer drikker blod”. Her gennemgik han dette emne om hvad en psykisk vampyr er og hvad man skulle tage i overvejelse i forhold til dem.

Men der var også en anden forfatter Dion Fortune, som i sin bog psykiske selvforsvar har en hel bog hvor hun gennemgår forskellige emner, men også teknik til at forsvare sig i opfattelse af hvad der udgør en psykisk vampyrer.  

Det er blevet en almindelig opfattelse, at man skal hjælpe andre som er kommet galt afsted.  Det finder jeg ganske fint og kan ikke se noget forkert i dette, og synes faktisk det er ganske fornuftigt at hjælpe andre mennesker, som skulle være kommet i en situation, hvor man har behov for hjælp. Men problemet men den psykiske vampyr er, at de har lært kunsten at opsøge ansvarlige mennesker for at få dækket deres behov. for derefter at forsvinde. Og ofte udvælger de personer som ser ud til at være ansvarlig omkring at ville hjælpe andre, som er i nød. De har lært kunsten at udnytte og spille på nogle tekniker, som får andre til at være villig til at hjælpe og ofte uden at stille spørgsmål til om det er der ret og rimeligt at hjælpe denne type mennesker og samtid stille dette spørgsmål, hvad får jeg ud af dette og gør jeg dette for mine egen blå øjne.
 

Jeg ved godt der er mennesker der er i nogle situationer, hvor de ikke har overskud eller særlig meget at give igen. Jeg har en bekendt som faktisk er i denne situation, hvor han er fastlåst i kontanthjælpssystemet. En dag fik jeg lov at komme ind i hans lejlighed og måtte indrømme, at han intet ejede, og at hans seng var tyndslidt og faktisk skulle byttes ud. Ud fra dette gav jeg ham en ny seng, samt lidt nyt tøj plus andre ting som han stod og manglede, og den glæde han gav udtryk var berigende - selvom vi aldrig kommer til at være samme sted i livet og det er helt ok vi er forskellige. Min bekendte inviterer mig nogle gang ud på øl og lidt hygge, jeg sætter stor pris på at denne person vælger at give efter bedste evne, og selv om det ikke må være rart, så anser jeg ikke denne person for at være en psykisk vampyr.

Jeg har mødt en del mennesker som jeg opfatter som psykiske vampyrer og vil komme med nogle forskellige historier, som ligger til grund for hvorfor jeg opfatter disse mennesker som noget, man skal holde sig langt væk fra. Og ja en gang i mellem opdager man, at den person man regner med var noget andet, faktisk vist sig at havde nogle dårlige og triste evner, som på mange måder ikke bidrager med noget andet.

Jeg er løbet ind i mennesker, som har den evne til at få en til at føle at man skylder dem en masse, selvom de aldrig selv har bidraget med ting i ens liv og aldrig kommer til det. Jeg har mødte en del kvinder som synes at det er vigtigt, at man lytter til deres problemer og er hjælpsom, når de er i en situation hvor de har behov for hjælp (hvad det end måtte være). Og på den anden side når det går rigtig godt, ja så hører man aldrig fra disse personer fordi de kun kan bruge en til én ting, nemlig at tage din tid og energi fra dig, uden at ville bidrage med noget. I dette tilfælde skal man se på disse personer for hvad de er. Og ja ganske rigtigt, de er psykiske vampyrer.

I et andet tilfælde hjælp jeg en bekendt, som faktisk ikke havde noget i sit hjem, så jeg skaffede personen en del ting til sit hjem; en seng, lidt møbler og andre ting, som kunne være til glæde for denne person. Men en af de ting jeg begyndte at undre mig over, var at han aldrig havde tid når jeg stod i en situation og skulle brug noget hjælp, og altid havde en eller anden form for undskyldning for at der var kommet noget i vejen -  til sidste valgte jeg at min tid og min energi kunne bruges bedre.

Jeg har en veninde som arbejder hårdt og som virkelig har prøvet at være der i forhold til hendes kollegaer og for hendes chef, som hele tid er på nakken af hende og ikke respekterer hendes personlige grænser og ofte taler ned til hende. Og som vi har snakket om, så skal hun anerkende sin chef for hvad han som person er, og søge noget andet arbejde. Hvor Chefen ikke kan eller vil respektere hende som det menneske hun er, og at min dom af denne person er en psykisk vampyr, ud fra at min kære veninde har givet udtryk for at det sårer hende, den måde chef behandler hende på, Som jeg har nævnt hun skal ikke undskylde sig over for den person, men søge noget andet arbejde for tingene bliver åbenbart ikke bedre.

Jeg anerkender at det kan være svært at se disse mennesker for hvad de er og hvad der vil være slutresultatet af at hænge ud med dem. Men i alle situationer er hvis man anerkender og langsomt lærer tekniker at kende i forhold til hvad man er oppe imod, er det nemmere at komme videre i forhold til disse personer, men også at anerkende hvem de er. Der er ikke noget der er nemt her i livet og det kan ofte være svært at skille sig af med disse vampyrer, fordi man er et ansvarlig menneske og man jo gerne vil hjælpe andre som er i en svær situation. Men en ting du er nødt til at gøre op med er, at hvis du står i en situation hvor andre mennesker udnytter dig uden at ville give noget igen – så er det faktisk mere din pligt over for dig selv at sige farvel til disse eller denne person, som ikke har noget at gøre i dit liv eller din tilværelse.

For man kan også møde mennesker som har meget at se og det er jo ganske forstående, at de måske ikke har tid og energi til at hænge ud med en hele tiden og det handler også om, at se hvordan tingene hænger sammen og ser ud, førend man giver dette stempel til en person. Men hvis man kun føler at man bliver udnyttet, så er det bedre at sige fra og flytte videre i livet.

For ja vi ønsker alle et godt liv og det betyder også, at man er nødt til at tage nogle følger af de ting som er i ens liv. Så hvis der er denne type person i dit liv ja og du er bevist om det, så klip disse mennesker fra.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

13/06/2016 - 15:14

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:53

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper