De sidste par måneder har der været debat om at bygge en ny moské i København for at omfavne mangfoldigheden, og så vi herboende muslimer får en rigtig moské til at udøve vores religion i. Argumentet kan jeg godt være enig i, men at udøve religionen er et stort begreb. I min verden betyder religion ens tro og overbevisning mellem mennesket og Allah/Gud, ligesom det i dommedagen er selve personen, der bliver belønnet for sine tanker og gerninger.
Islam som religion er desværre i dag så vidt politiseret, at muslimernes relation til imamer og deres sekteriske leder er langt mere højtidelige end til Allah. Der er én Koran men ca. 70 retninger/sekter, som hver har deres egne fortolkninger og politiske/sociale opfattelser af og holdninger til selvsamme religion. Forklaringen kan findes i, at Koranen - som ofte er skrevet i generelle vendinger og allegorisk - må fortolkes.
Da en enkelt dansk muslim ikke kan og må have sin egen religiøse fortolkning og praksis, må vedkommende altid henvende sig til sin imam/religiøse lærde i moskeen eller på internet/Facebook for at få vejledning og inspiration. At bygge moskeen er et nationalt spørgsmål, men at lukke den – i tilfælde af en uhensigtsmæssig efterspil - vil blive en ny Muhammed-krise for Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi muslimer ved, hvad vi vil med sådan en moske.
»Der er en ingen ekstern dagsorden her på stedet. Uanset om den dagsorden kommer fra Qatar, Saudi-Arabien eller andetsteds. Det kan jeg garantere. Dansk Islamisk Råd står for alle religiøse aktiviteter og al religiøs vejledning. Og det sker inden for rammerne af dansk lov«, udtaler formand for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni.
Den kvindeundertrykkende sharialov
Men ifølge sharialoven gælder det:
- En kvinde må ikke stå i samme rækker som sine mandelige trofæller.
- Det er obligatorisk at bruge to kvindelige vidner til stedet for én mand, som i sig selv er et belæg for, at kvinder kun er halvt så meget værd som mænd og dermed også mindre klog end mænd.
- En kvinde må (højst) arve halvt så meget i forhold til, hvad en mand må arve. Og det er et problem i vores tid, for nu er det ikke kun mænd, der arbejder og har indkomst, men begge parter.
- En kvinde må ikke arbejde som imam.
- En mand er berettiget at have fire koner samtidigt, imens en kvinde må nøjes med en mand ad gangen.
- Det er tilladt at bortgifte et mindreårigt barn til en ældre mand, fordi der i sharialoven ingen lavalder er for, hvornår en pige er myndig nok til at blive gift.
- Det er tilladt at stene en kvinde til døden for utugt/hor, selv om det ikke anbefales i Koranen.
- En muslimsk kvinde ikke må giftes med en ikke-muslimsk mand, mens en muslimsk mand omvendt godt må giftes med en ikke muslimsk kvinde. Dette er en af grundene til, at æresforbrydelser ofte sker i de muslimske miljøer.
For det første gør sharialovens overnævnte punkter kvinderne mindreværdige i de islamiske kulturer, og for det andet danner sharialoven i sig selv grundlag for et Kalifat-lignende system. Derfor er sharialoven kontroversiel og uforenelig med det danske demokrati og FNs menneskerettigheder.
Gør Koranen forståelig
Spørgsmålet er så, hvordan Mohamed Al Maimouni fra Dansk Islamisk Råd vil holde religiøse aktiviteter og al religiøs vejledning inden for rammerne af dansk lov, hvis Islamiske Trossamfund og Det Islamiske Råd ikke tager afstand fra det politiske og sekteriske islam, som bygger på sharialovens diskriminerende bestemmelser, og hvis de ikke holder islam og politik adskilt?
Vi behøver ikke at følge og være inspireret af de mellemøstlige islamiske fortolkninger, når vi anser islam som en universal religion, der ikke tilhører en bestemt kultur og ditto land. Hvis vi vil sikre vores efterkommere en fredelig sammeneksistens, er vi muslimer nødsaget til enten en reformation af koranen, så den bliver forståeligt for det enkelte menneske. Alternativet forslår jeg, at vores religion bliver moderniseret ved at afskaffe sharialovens kontroversielle bestemmelser.