Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

300

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Krænket på skolebænken

Debatindlæg

Gratis

Del indlæg

På det seneste har der i medierne været historier om at grupper af muslimske VUC-kursister på forskellige skoler i Storkøbenhavn har protesteret, og i nogle tilfælde udvandret fra undervisningen, fordi de følte sig krænket.

Nogle følte sig krænket over tekster eller film med seksuelt indhold, andre var utilfredse med at blive undervist i grundloven, demokrati og ligestilling.

Adspurgte lærere siger at de udøver selvcensur for at undgå problemer med undervisningsindhold. Ellen Trane Nørby har udtalt at den form for opførsel hos kursister er helt uacceptabel, og at hun har tiltro til at rektorerne griber ind. Senest er det kommet frem at den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir har forsøgt at hverve tilhængere på flere VUC’er.

Jeg kender ikke selv til tilfælde af gruppeprotest, ej heller om besøg af Hizb ut-Tahrir. Imidlertid har jeg fra kolleger hørt om kursister der i danskundervisningen ikke brød sig om at høre om det moderne gennembrud og kvindesagen, ligesom der i religionsundervisningen ofte er en eller flere der er utilfredse med at islam, som alle andre religioner, bliver betragtet udefra med et kritisk, videnskabeligt blik. Ligeledes har jeg selv og flere kvindelige kolleger oplevet modstand eller modvilje fra mandlige kursister der åbenlyst havde et problem med at respektere en kvindelig underviser og den autoritet der følger med lærergerningen.

Med hensyn til valg af tekster til min danskundervisning har jeg mere end en gang grebet mig selv i at overveje om en given tekst nu risikerede at støde den og den kursist med muslimsk baggrund.

I de fleste tilfælde har jeg valgt at bruge teksten alligevel. Det er meget svært at undgå den type tekster i danskfaget, og man ville hurtigt skulle give køb på kravet om alsidighed i tekstudvalg.

Mange nutidige forfattere skriver meget eksplicit om sex, men de scener indgår selvfølgelig i en litterær, tematisk kontekst, også i den i medierne nævnte novelle Bulbjerg af Naja Marie Aidt.

Og hvad ville det næste blive?

Så skulle tekster om homoseksualitet, alkoholisme og psykisk sygdom måske også bortcensureres? Hvad med Darwin og det naturalistiske menneskesyn?

Det er mit indtryk, at problemet med religiøs følsomhed findes rundt omkring i gymnasie- og HF-systemet, i særlig grad i de områder der tager imod mange kursister med muslimsk baggrund.

Uddannelseschef for Københavns VUC (landets største), Anne Jelsøe, udtaler til Berlingske at hun ikke kan se noget problem. Lærerne på hendes skole er vant til at tage nogle åbne diskussioner med kursisterne om moderne vs. religiøse værdier.

Det er al ære værd, og det kender jeg selv vellykkede eksempler på, også fra undervisning i dansk som andetsprog. Fra min egen HF-undervisning har jeg oplevet at kursister med forskellige baggrunde ivrigt har læst og diskuteret bl.a. tekster fra det moderne gennembruds kvinder, og sågar digte af Yahya Hassan.

Men hvad stiller man op hvis diskussionen slet ikke kan komme i stand, og der kun stemmes med fødderne, eller blot udlades vrede og harme? Hvad med verbal eller fysisk aggression?

Det sidste vil ingen naturligvis acceptere, men modstand i undervisningen er en gråzone hvor mange undervisere desværre ofte er overladt til sig selv. Derfor forekommer selvcensur at være den nemmeste løsning for den enkelte lærer. Så undgår man ballade.

Det synes som om nogle kursister med muslimsk baggrund simpelthen ikke er klar over hvilken verden de træder ind i når de starter på en gymnasial uddannelse. Mange skoler har på deres hjemmeside et værdigrundlag der hylder mangfoldighed og diversitet. Det er ofte formuleret i vage vendinger og tilsat nogle basale ordensregler som mestendels drejer sig om fremmøde, lektielæsning og aktiv deltagelse i undervisningen.

Det ville være en god idé at skolerne genformulerede et værdigrundlag der helt umisforståeligt hylder moderne værdier som demokrati, ligestilling og kritisk, videnskabelig tilgang til faglige emner. Plus selvfølgelig verdslighed som øverste princip, ligesom begrebet ”laïcité” i republikken Frankrig, der jo for længe siden gjorde op med presset fra den katolske kirke.

Skolen er og bliver et religionsfrit rum.

Så ville det også være nemmere at argumentere imod f.eks. niqab og bederum, apropos andre mediehistorier fra den seneste tid.

Alternativet ville være en opdelt uddannelsesinstitution med særlige safe spaces for krænkelsesfølsomme minoriteter, måske endda opdeling i hvide og brune klasser med forskellige pensummer, hvad ved jeg?

Sporene fra især amerikanske universiteter skræmmer.

Anne-Marie Vestergaard
Underviser og skribent
Cand.mag. i litteraturhistorie og filosofi

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10

Del eller citer ved at kopiere linket her

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper