Det bliver en både bureaukratisk og dyr løsning.
Der kommer meget mindre mad på bordet pr. krone, end hvis de danske børnefamilier selv står for indkøb og arrangement.
Og de penge, der går til bureaukrati, tages ud af omsætningen i detailhandlen.
Det betyder at familien Danmark ikke bare taber direkte, men også indirekte fordi omsætningen falder og dermed vil der sandsynligvis igennem hele værdikæden fra detailhandlen ud til producenten være mindre aktivitet.
Og dermed et mindre behov for medarbejdere.
Forslaget betyder altså fyringer af personale i detailhandlen, i speditionssektoren og hos producenterne.
Men hvad betyder det? Vi har jo gjort noget godt.
Det er utroligt, at politikere kun kan se de 'positive' sider af et forslag og ALDRIG kigger på de negative effekter heraf.
STOP med at institutionalisere ansvar for familien Danmark og giv i stedet familien Danmark større økonomisk frihed.
Slank staten. Det skaber produktivitet, vækst, velstand og arbejdspladser.
Hvis Socialistisk Folkeparti vil give familien Danmark en bedre og sundere livsstil, så burde partiet arbejde for lavere skatter og/eller højere bundfradrag.
De kunne eventuelt støtte Liberal Alliances forslag om et bundfradrag på kr. 7.000,-.