Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Venstrefløjens moralske tomrum

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Venstrefløjens moralske tomrum

Skrevet af Jon Loldrup

Jeg har på fornemmelsen at der er hele kadrer af politiske spørgsmål som venstrefløjen undlader at tage stilling til. Jeg kan godt leve mig ind i ønsket om at Danmark og Europa skal gøre godt i verden, og måske ligefrem være et moralsk fyrtårn, men hvis man helt undlader at overveje de potentielle omkostninger herved, er der så overhovedet tale om moralske valg?

Selv knee-jerk reaktioner har jeg det OK med - kommer der et menneske i nød til din dør, vil man naturligvis ønske hjælpe, og dette uden først at gennemgå en længere moralsk kalkule af det valg man står over for.
Men knee-jerk reaktioner kommer med en pris. Man kan ikke bygge hele sit liv, hele sin tilværelse, eller hele sit samfund, på knee-jerk reaktioner.
Efter den anden, tredje, fjerde eller femte knee-jerk reaktion i streg, skylder man sig selv, og sine omgivelser, at tænke nærmere over sine handlinger. Man bør overveje de langsigtede konsekvenser af ens nuværende kurs, og gennemføre korrektioner, hvis ens analyse afslører, at den trådte vej ikke er bæredygtig. Hvis man ikke evner dette, så peger det tilbage på ens moralske integritet: kan man opretholde ideen om sig selv som et moralsk fyrtårn, hvis ens moralske valg blot styres af ens instinktive reaktioner? Hvis man, bevidst eller ubevidst, helt nægter at forholde sig til konsekvenserne af ens valg?

Jeg har på fornemmelsen, at venstrefløjen ikke i synderligt omfang lader sig optage af overvejelser omkring konsekvenserne af de moralske valg de foretager på fællesskabets vegne. Det synes at være en helt konsekvent rød tråd. Man hører f.eks. tit den altfavnende afværgende udtalelse, at "vi er jo et rigt land, så selvfølgelig kan vi gennemføre X eller overkomme Y".
Man skal ikke pirke særligt dybt, for at blotlægge den grad af uovervejethed som udtalelsen som regel dækker over:

  • Hvor meget mindre rige skal vi helt konkret blive, førend udsigeren nu mener at vi er tilstrækkeligt fattige til at, vi ikke længere behøver påtage os den byrde som udtalelsen skulle retfærdiggøre?
  • Hvilke andre valg fravælger vi muligheden for at foretage, hvis vi påtager os det tab af rigdom som udsigeren foreslår?
  • Hvordan står vores mulighed for at påtage os fremtidige byrder, hvis vi nedbringer vores aktuelle rigdom med henblik på at kunne gennemføre udsigerens forslag?
  • Er der tale om en bæredygtig rigdoms-reduktion? Eller vil gentagne udbetalinger til mange andre lignende gode forslag som udsigeren kunne komme med, gøre os seriøst fattige? Låner vi med andre ord fra vores fremtidige generationer, når vi foretager disse valg? Hos godgørende fonde er det oftest et grundprincip at man ikke udbetaler støtte fra selve hovedstolen af den administrerede formue. Kan udsigerens forslag siges at være i overensstemmelse med dette princip?

Alle disse overvejelser glimrer oftest ved deres totale fravær blandt venstrefløjens meningsdannere. Det er en skræmmende erkendelse, at så stor en del af vores politikere således slet ikke beskæftiger sig med politik, men udelukkende med rene knee-jerk-baserede udmeldinger. Hvordan er det kommet dertil?

For tiden plages Europa som bekendt af en tilsyneladende endeløs strøm af terrorangreb. Er det en konsekvens som venstrefløjen er villig til at forholde sig reflekterende til? Eller skal alt ondt som altid skydes over på den siddende statsmagt, som helt sikkert på et eller andet tidspunkt kunne have gjort et eller andet bedre, hvormed den oplagt har pådraget sig det fulde ansvar ved ikke netop at gøre dette.

Det virker så fattigt, så fattigt. Prøv nu at kigge på de langsigtede konsekvenser af jeres egne valg. I har haft megen magt på den førte politik gennem tiden, og har det stadig i kraft af at være den førende åndsstrømning i vores mange offentlige institutioner. Det pådrager et ansvar. Tag det.