Tinglysning, konsensus-samfund, open source, iværksætteri og "blanke stemmer der tæller". Det var en bred palette af emner, der blev behandlet da Manddag blev afholdt for 3. gang en kold aften i januar på en centralt beliggende beværtning i Danmarks hovedstad.
Og selvom mangfoldigheden af idéer var nærmest grænseløs, var en stor del af drivkraften bag mødet en erkendelse af, at Danmark på mange måder bevæger sig i den forkerte retning, hvis ikke da landet ligefrem er gået helt i stå. Rundt blandt deltagerne hørtes utilfredshed med tingenes tilstand:
"Selvom vi betaler mere i skatter og afgifter til staten end nogensinde tidligere, er den såkaldte velfærd i landet efterhånden temmelig middelmådig"
Verdens største offentlige sektor fik også mange kritiske ord med på vejen. En del kritik gik på regelrytteriet og det omfangsrige bureaukrati:
"Der uddannes og ansættes tusindvis af DJØF'ere i administrationen, og man kunne måske så forvente at tingene ville glide og at systemet ville fungere, men det er ikke tilfældet"
Danmark sidder fast i administration og bureaukrati, som bremser enhver fremdrift og udvikling. Og systemet er ikke længere modtagelig over for kritik. Det lukker sig om sig selv, men skruer stadig op for de skatter og afgifter, det kræver af det omgivende samfund. Deltagerne på mødet så et system i krise.
Det er som svar på denne krise, at Manddag kommer ind i billedet. Jakob Coff, som er manden bag Manddag, uddyber, "jeg ville have et sted at diskutere samfund, hvor man ikke snakkede konstante småjusteringer af det etablerede system, men kiggede overordnet på tendenserne, de lave danske fødselsrater, tiltagende arbejdsløshed, højere brug af medicin, færre nye virksomheder, mindre personlig frihed og så videre."
Jakobs idé faldt i god jord, for der er ikke mange steder tilbage, hvor man får lov at tænke og tale "uden for boksen". Blandt deltagerne på Manddag var der flere beretninger om, at systemet ikke tåler kritik. Tager man fat på problemerne, og de kendsgerninger der foreligger, bliver man fyret. Systemet kan ikke forbedres indefra, lød konklusionen - og flere tilstedeværende nikkede genkendende.
Partipolitik er skuespil
Oplæggene til Manddag var interessante, men det var reaktionerne fra publikum bestemt også:
"Jo mere ens partierne bliver, jo mere skruer politikerne op for dramaet," lyder det under et oplæg nede fra publikum. De tilstedeværende er enige om, at stort set alle partier - på trods af de angivelige forskelle - trækker i den forkerte retning. Der bliver afbrudt og diskuteret, både under og imellem de fire officielle oplæg.
Stemningen er bramfri, og det nærmer sig værkstedshumor, da en publikummer under et oplæg om "blanke stemmer der tæller", afbryder taleren med en kæk bemærkning, "men vi har jo allerede en blank statsminister". Salen får sig et godt grin. Det handler også om at slå sig lidt løs og have det sjovt.
"Manddag er et sted hvor vi mænd diskutere samfund helt på vores præmisser. Det giver en god dynamik i dialogen, samt at vi virkelig også nyder at få en god snak og en øl. I øvrigt var det sådan tidligere, at hver gang jeg interesserede mig for et emne, så var det næsten altid andre mænd, man faldt i dialog med," forklarer Jakob Coff på spørgsmålet hvorfor kun mænd?
Der blev også knyttet forbindelser på mødet, og efterfølgende arbejdet på at løse helt konkrete problemer. Flere blandt deltagerne har gang i forskellige initiativer, for erkendelsen er klar: "Vi kan ikke overlade udviklingen til politikere," og det er den indsigt, man tager med sig fra Manddag.
Reelt er Manddag endnu uden den helt store betydning, men det kan ændre sig. Idémand Jakob Coff får lov et runde reportagen af med sine fremtidsplaner: "Om 3 år vil der blive holdt Manddag i Jylland, på Fyn og på Sjælland, 3 om året hvert sted, og der ud over skal der også være et Mandsmøde, som jo er et slags Manddag landsmøde."