Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

"det er moralsk forkert at skulle betale til staten, før du har tjent nok for at opretholde egen tilværelse"

Antal

Der er mange borgere, der håber på et højere bundfradrag, og nogle af dem arbejder på at få det gennemført. Vi har talt med Zenia Grynberg, der længe har brugt kræfter på sagen.

Du har startet en side på facebook, der arbejder for et højere bundfradrag - hvorfor har du gjort det?

Siden blev oprettet efter en samtale med en semikendt digter, der på daværende tidspunkt var bistandshjælpsmodtager. Hans bistandshjælp svarede nogenlunde til det, som han kunne tjene ved at have to foredrag om måneden - og det kunne han godt skaffe, mente han. Men måske heller ikke oftere. Men hvis han nu også skulle betale skat af de tjente penge, kunne han ikke overleve af det.

Så jeg oprettede en side, der agiterer for højere bundfradrag for at gøre folk opmærksom på at det nuværende fradrag er for lille - det er moralsk forkert at skulle betale til staten, før du har tjent nok for at opretholde egen tilværelse.

Det er også absurd at man skal betale skat inden man har tjent et beløb, der svarer til bistandshjælp.

Det er vigtig at være selvforsørgende, men hvis man for eksempel er i opstartfase, som selvstændig og har ikke et opstartkapital til at leve af eller hvis man er udøvende kunstner, der er ikke verdenskendt, så kan det være at man tjener mindre end det, der svaret til bistandshjælp.

Når man er bistandshjælpsmodtager og tager et job på få timer, bliver det modregnet i bistanden. Det skaber bestemt ikke incitament til at arbejde. Omvendt, hvis man nu kunne skaffe sig nogle timers arbejde om ugen, der i sidste ende ville give beløbet, der svarer til bistandshjælpen, så ville vi se flere, der gør noget nyttigt frem for at modtage passiv forsørgelse.

Hvem ville et højere bundfradrag have den største positive betydning for?

Det vil have positiv betydning for mange grupper af mennesker. Blandt andet for mennesker, der er i kraft af deres manglende uddannelse og sociale forhold aldrig vil kunne varetage et højtbetalt job og måske heller aldrig klare et fuldtidsjob.

Lad os tænke på de mennesker, der nu er marginaliserede og placeret på samfundets bund. Misbrugere, folk med forskellige former for psykisk ustabilitet og så videre. Disse mennesker og samfundet som helhed kunne have gavn af at kunne udføre forskellige opgaver, som ikke kræver de store kvalifikationer. De kunne hjælpe folk med at lufte hunde, aftale med en række butikker at bruge nogle timer om dagen på at rense fortove foran deres facader, hjælpe med at slå græs eller stryge skjorter i de private hjem.

Det er et kæmpe uudnyttet marked i servicesektoren - altså, jobs der ikke bliver skabt, fordi de ikke betaler sig. Flere eksempler kunne være: Hjælpe med at hente børn fra fritidshjemmet og aflevere dem til deres private fritidsaktiviteter såsom capoeira eller fodbold, mens forældrene er på arbejde. Andre opgaver i samme dur - listen er lang. Og det nuværende system og det lave bundfradrag hindrer folk i at tage den slags job.

Du arbejder med kunstnere via dit magasin CPH-ART. Oplever du at ukendte kunstnere har svært ved at få tingene til at løbe rundt?

Kunstnerens indtægter kan være svingende. Den ene måned har man solgt noget, den anden brugte man på at male. Det samme kan gælde år. Hvis det var en vellykket udstilling det ene år, så skal man betale skat, selv om næste år kan man være knap så vellykket med færre solgte malerier.

Det gælder også i meget høj grad skuespillere, der lever af film og teaterjobs. Musikere, der starter op og skal opsøge flere spillesteder, hvor de skal spille gratis eller billigt for at komme op på et niveau, hvor de er mere kendte. Det kan være ret svært at varetage et 8-16-job, efter du har stået og spillet på en café aftenen inden frem til midnat og er ikke hjemme i seng før klokken 03 om natten. En enkelt gang kan man godt, men ikke i længden.

Mange små selvstændige håber på et højere bundfradrag - hvorfor det?

Højere bundfradrag gør dig uafhængig af andre indtægtskilder end din lille virksomhed, så har du tid og overskud til at udvikle den videre. Det er svært i den nuværende situation, når man er tvunget til at supplere med andre indtægter, især i opstartsfasen, og der er mange udgifter, der skal til betales for at køre selve virksomheden: markedsføring, depositum til husleje for kontor og så videre

Vil flere kunne være selvforsøgende og "komme ud af systemet" hvis bundfradraget var væsentligt højere?

Ja, selvfølgelig. Det ville være nemmere for folk at være freelancere eller så at sige: dagsarbejdere - inden for byggeri, service og så videre.

Find Zenia Grynbergs side her:
https://www.facebook.com/opmed...

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

30/01/2014 - 08:49

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:23

Typer: 

Artikler

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper