Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Tak for kaffe, Tømrerclaus!

Gratis

Del indlæg

Jeg kan da godt afsløre at den var en klump, hvor afbryderen snedigt var indkapslet i hvad der ligner en halv tennisbold. Den kunne så tænde/slukke for enten vibrator eller rumklang på Tømrerclaus' Fender forstærker, om det var en DeLuxe eller en Twin Reverb husker jeg ikke, men jeg husker i svær grad hans overbemalede Gibson SG.

Det var i 1972 og som medlem af elevrådet, på Elverhøjen skole i Herlev, havde vi hyret Musikpatruljen til at spille til et velgørenhedsarrangement for Bangladesh. Dealen var halvdelen til os og halvdelen til bandet, 2 x 900 kr. blev det til, som Ingeman sagde 200 til hver og en hund til bilen, den dag kunne Knud Bjørnø ikke være med, så de var kun 4 og derfor gik det fint op.

Jeg har altid haft en forkærlighed for de numre på en plade som ikke ligger lige for og havde derfor kastet min kærlighed på ”Stenløse” og ”Far, Far Krigsmand” sideløbende med at jeg naturligvis også havde et blødt hjerte for sangen om min navnebror Knud Lavard. Men Tømrerclaus var min favorit og så endda på sej elektrisk guitar.

Nå men tiden går videre og en del år senere i slutningen af samme årti, befinder jeg mig som produktions assistent hos Ole Erling Lydproduktion og ind ad døren kommer et masterbånd indeholdende Tømrerclaus' første LP, som altså også skulle udgives på kassettebånd.

Midt imellem Greatest Hits 1 til 637, Abba kopier, Dansk Melodi Grandprix og Hammond Pops, landede denne her ting som var den sendt fra månen!

Det var meget spændende for den 20 årige og stadigvæk håbefulde guitarist, samt selvfølgelig gearnørd, et dragende cover med en mystisk og dragende psykedelisk undertone, visende Tømrerclaus spillende på cello med 5 hænder i alt. En gedigen gang syrerock nydeligt strøet ud over al den tankstations bånd korrekthed var vel modtaget.

Jeg gik til fremstilling af køremaster og kopiering, med fornyet energi. Det var en fornøjelse at lave det værk på kassettebånd. Senere lavede vi også en del genoptryk for bla, Gasolin – Efter Endnu En Dag og Gnags – Er Du Hjemme I Aften, så helt lost i benzin-os var jeg ikke.

Senere, da mine guitardrømme var blevet en del mere materialiseret, havde jeg gentagne gange fornøjelsen af at indspille i Karma Studierne på Frederiksberg med selvsamme Tømrerclaus ved roret, og jeg husker især det fantastiske gulv i indspilningsrummet, som var lavet af et brugt gymnastiksalsgulv med alle opstregningerne, nu bare lagt tilfældigt.

Claus viste stor tålmodighed da jeg en gang ankom med alt hvad der fandtes af nye synths for at lave fillmmusik – jeg var som sædvanlig kun lige akkurat forberedt.

Så skal vi springe noget længere i tiden op til starten af dette år tusinde, hvor det ved en tilfældig søgning på nettet går op for mig, at Tømrerclaus minsandten laver noget han kalder for intimkoncerter, han bor endda på Snedronningvej en sidevej til Elverhøjen, hvor jeg boede dengang hvor svaret ”Det er en pedal” blev leveret og hang i luften i sindsygt mange år, indtil jeg selv ved en tilfældighed knækkede koden.

Vi fra klassen var begyndt at se hinanden igen til gamle elevfester og en intim koncert med Tømrerclaus havde da været rigtig sjov, selvom de fleste af pigerne dengang helst ville høre sangen om Isabelle fra Skovsen og Ingemann albummet.

Nu sidder jeg så her i 2016 og har gentagne gange lyttet til Jaguar, ad forunderlige veje mødes Tømrerclaus og jeg via fælles interesser, fælles bekendtskaber, i en nu for os begge to voksen alder.

Hvad Tømrerclaus ikke ved er at vi nu har Kaffe til fælles!

Coveret, af Boline Erfurth, er malet med acrylmaling og kaffe! En let genkendelig streg som jeg holder meget af, i mellemtiden er jeg også blevet kunstnørd, og som giver mig skønne associationer til min barndom.

Jeg tænker helt klart på sidegader og små hippie steder i det indre København når jeg ser det, det skete tit at dem fra kollektivet ved siden af, fik den endnu ikke konfirmerede Knud Damgaard på slæb og således var jeg i Huset i Magstræde længe før det hed Huset.

Det var en dunkel affære, stangvisne, af både det ene og det andet, lå og flød på trappen op til spillestedet eller hvad det nu var vi var der inde for at se og selv om lyset mindede lidt om at være blevet dæmpet med kaffe – var det i hvert fald ikke lige kaffe der duftede mest af.

Tilbage til kaffen, i den periode hvor jeg indspillede hos Tømrerclaus havde jeg en Fender Telecaster som jeg havde ejet i nogle år, eksperimenteret med, solgt flere gange, købt tilbage ditto etc. etc. I 2001 blev jeg så tilbudt at købe den tilbage til en fordelagtig pris og slog selvfølgelig til, vel besluttet på at den nu skulle blive hjemme for altid, den er her endnu.

Men den skulle igennem endnu en kosmetisk operation før at den endelig fandt sin form, et 5 millimeter tykt lag Rio Palisander var blevet lagt på for at dække over mange gamle monteringshuller og selvom det var smart i 80erne så var der simpelthen for meget Chesterfield sofa over det til Damgaard, jeg var i mellemtiden også holdt op med at ryge og i særdeleshed pibe, så hvad skulle jeg egentlig også med sådan en sofa.

Guitaren fik et smukt og stykke meget kviltet, flammet, fugleøje ahorn monteret i stedet  og for at give det lidt kulør, blev det indfarvet med meget stærk Espresso Kaffe – Se det ved Tømrerclaus ikke, så nu har jeg for mig selv taget hævn over ”Det er en pedal” sætningen.

Jeg er sikker på at han smiler når han engang læser det her – og det gør han, for selvom tonen i hans seneste projekt lægger sig i slipstrømmen fra 72, så er der rent faktisk tale om en mand som er med på beatet og ser, ligesom dengang, mulighederne i ny teknologi. Selvom pedalen bare var en lavteknologisk afbryder for enden af et to ledet kabel.

Nu gider vi ikke høre mere pis om den skide Pedal!

Fast forward til nyudgivelsen - Albummet Jaguar – Lyden, produktionen, kompositionerne og stemningen skuffer på ingen måde en 14 årig der i mellemtiden er blevet 58. Teksterne er selvfølgelig tidstypiske, men har lange tråde tilbage til begyndelsen af Tømrerclaus' musik liv.

”De store blev giganter, giganter blev globale musik blev til en livvstil. Livstil til reklamer, reklamer blev til penge. Masser af penge til de rige og de rige fik så mange at de blev til gud” synger han i ”Der var engang hvor tiden stod stille” et paradoksalt tilbageblik.

Fra rockmusikkens uskyldige vugge, hvor vi bare ville spille musik og have nye Pedaler (hold nu kæft med den pedal!) til at forfine lyden med. Hvor ingen drømte om andet end at leve af at spille musik og synge, bare have til dagen og vejen og en syreferie til Goa, når lejligheden bød sig. Til en tid hvor musik er blevet megastjerner, hvor branchen er blevet stueren, hvor det er blevet et gloværdigt hverv at være pladeselskabs direktør og kanøfle håbefulde musikere og nye ideer.

Langt væk fra dengang hvor selv samme direktør, hørte på nogle unge hippiers bånd og sagde ”århh – hvad fanden, det udgiver vi sgu” det solgte og det gjorde den næste også, indtil direktøren så sig nødsaget til at ansætte endnu en hippie, sikkert salonkommunist, til at finde ud af hvad der var godt og hvad der var dårligt ”En mand var så stiv af syre – at han troede jeg var en Jaguar” – ”Jakken er for blå, håret er for langt i nakken… Der er altid noget der er galt”, så begyndte smagsdommeriet for alvor og kreativiteten havde trange kår.

Jaguar er heldigvis blottet for leflen for noget som helst andet end ønsket om at lave en plade – og det er lykkedes til UG med kryds og slange.

Det er helt sikkert en skive som skal frem med jævne mellemrum og pirre mine nysgerrige smagsløg. Hvad enten man går efter musikken eller teksterne, vil der være godbidder nok at tage af, så bare kom i gang.

”Jeg sidder med et stykke papir – men ord kan ikke få det sagt, der er alt for mange ting der ikke kommer med……”

Knud Damgaard

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

11/12/2019 - 14:08

Personer: 

Tømrerclaus

Emner: 
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper