Gå til hovedindhold

Game Over

Af Lennart

Folkestyret i Danmark kan ikke være tjent med en regering, der får Bambi på isen til at ligne en professionel kunstskøjteløber i sammenligning. Alligevel skylder vi, der ønsker et mere reelt og direkte demokrati, regeringen en stor tak for så klart at vise, hvor håbløs den nuværende konstruktion er.

Ingen kan længere i fuld alvor hævde, at det er landets dygtigste, mest vidende og ledelsesegnede mennesker, der sidder på Christiansborg. Faktisk vil jeg vove den påstand, at slog man op i telefonbogen 179 gange på tilfældige sider og lod fingeren falde ned på det første, det bedste navn, så ville disse tilfældigt udvalgte mennesker kunne lede landet bedre end den flok, der kommer ud af det møjsommelige arbejde med valg, kampagner, mediehysteri og spindoktorer - og til den halve pris.

Vi er kommet dertil, hvor tilfældigheden ville give os et bedre resultat end det representative demokrati. Det skyldes ikke mindst den måde partierne virker på, og det skyldes en særlig kultur hvor politikere skabes ud af ungdomsorganisationer i stedet for af erfaringer fra det virkelige liv uden for uddannelsesinstitutionernes beskyttende mure.

Tidligere forventede man at en minister havde betydeligt kendskab til eget resortområde og betragtelig erfaring fra næringslivet inden karrieren i politik. I dag har vi eksempler på ministre der aldrig har tjent en krone selv og endda decidere universitets drop outs.

Jeg vil nu give ordet til læserne af Folkets Avis. Mange er som jeg godt trætte af det cirkus, som dansk politik har udviklet sig til:

Det ligner en nytårsfest, der er gået i total opløsning. Gæsterne siver så småt hjemad, og dem, der er tilbage, synes, det er sjovt at bytte hinandens hatte

.

Det som vi i dag stolt kalder et repræsentativt demokrati, er desværre ikke længere specielt repræsentativt for befolkningen

.

Jeg personligt synes at det er et stort makværk og en børnehave uden lige

.

En børnehave uden lige

.

Jeg kan bestemt ikke tage det alvorligt

.

Uanset om man er rød eller blå, så er det, der foregår nu, en farce

.

Jeg ved, jeg ikke er sindsyg, men alt, hvad der foregår i øjeblikket, virker som et surrealistisk værk

.

Fortsætter den linje, får vi endnu større valg-løgne næste gang

.

Jeg mener, vi skal have en ny regering

Og mange flere udmeldinger i samme dur. Tak til alle læsere der har kommenteret!

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.