Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Mistillid og mundhuggeri

Antal

Debatindlæg af Thomas Vilhelm

Arenaen i det politiske ´Cirkus Danmark´ har de seneste uger været fyldt med krisesavsmuld og folkevalgte linedansere, der drattede ned af snoren, mens diverse sprechstallmeistere inden og uden for manegen stadig skriger sig hæse af arrigskab under lukkede gruppemøder, på det Christiansborgske gangareal og i de elektroniske, trykte og sociale medier.

Retorikken har været både rottebefængt, indbyrdes fjendtlig og lidet konstruktiv. Af og til røg der ligeledes savsmuld ud af ørerne og munden, mens mikrofonholderne lå på lur klar til at indfange næste krigeriske udmelding eller partihopperi.

Kort sagt har hverken den offentlige debat, vort folkestyre eller politiske system haft sin bedste stund de seneste dage, og det kommer den i skrivende stund helt ny indsatte Helle Thorning Schmidt regering med kun to partier og ændret ministersammensætning ej til at ændre et komma ved set i et lidt længere perspektiv. Det lyder desværre som den triste konklusion, vi pt. må drage ud fra den nuværende situation både parlamentarisk og ud fra den noget negative debatkultur, der florerer i vores land.

Rent metaforisk dirrer arenateltet i det politiske Cirkus Danmark af indestængt mistillid og mundhuggeri – når folket (læs: vælgerne) føler sig svigtet af dem, der er udset til at skulle lede landet, skærpes tonen, og politikerleden ser ifølge div. undersøgelser ud til at følge med i samme tempo. Vi er røget ind i en ond cirkel, hvor vælgerne og de valgte dag for dag glider længere fra hinanden. Medierne gribes af stemningen, og politikerne føler sig presset, personforfulgte og hængt ud for dette og hint.

Problemerne beror på gensidig påvirkning mellem de nævnte faktorer. At den politiske debatkultur i det offentlige rum til tider nærmer sig det pøbelagtige med luften svovltykt osende af direkte som indirekte trusler, tilsvininger, injurielignende påstande og stråmandsargumentation, berettiger dog ikke den politiske stand til at gå planken ud ved eksempelvis at mørklægge selve beslutningsprocessen og agere som om, at den tildelte magt er et rent tag selv bord uden hensyntagen til andre end sig selv.

Modstanden mod L144 kendt som offentlighedsloven og salget af knap en femtedel DONG aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er blevet målt til at være helt op mod 80 procent og må dermed betragtes som tværpolitisk indbefattende mange vælgere fra både blå og rød fløj. Weekendavisens redaktør Anne Knudsen udtrykte nær væmmelse i sin seneste leder over, at op mod 200.000 danskere har sagt nej til salget af de famøse og berømte andele gennem en underskriftsindsamling delt fra mand til mand og kvinde til kvinde via jungletrommerne på Facebook.

Redaktøren er da mig bekendt repræsentant for pressen, der har til opgave at se det parlamentariske system nøjere efter i sømmene frem for at hænge befolkningen ud for at være en del af pøbelvældet præget af grænseløs dumhed og naivitet, fordi et større tusindetal tillader sig at sige magthaverne midt imod. Der kunne jo til Fru Knudsens muligvis store forbavselse gemme sig folk iblandt underskriverne med en vis indsigt i tingene. At hun fra sin udsigtspost på et medie befolket af nogle af landets bedste og mest begavede skribenter indtager et så arrogant ´vi alene vide´ standpunkt er i sig selv foruroligende.

Et langt mere interessant og perspektiverende spørgsmål at analysere i den givne situation havde da været, hvorfor udviklingen er nået hertil. Det ligner unægtelig et cul de sac uden klar retning tilbage mod en mere konstruktiv præget tidsånd, der fokuserer på løsninger og visioner frem for konfrontation og mistro parterne imellem. SFs sammenbrud er blot symptomatisk for en fejlslagen politisk kultur præget af spin, smarte manøvrer og personfikseret fnidder, der får yderligere næring af mediebilledet i almindelighed, der æder disse pseudokonflikter og præmisserne for dem alt for råt og ukritisk.

Når hertil lægges en debattemperatur, der ofte truer med at koge over, har vi et samlet problemkompleks, som for de fleste efterhånden må virke uoverskueligt og føre til indbyrdes mistillid mellem politikere, nyhedsleverandører og menigmand m/k ude ved ´kakkelbordene.´ Med denne eufemisme for landets indbyggere samlet set og deres måde at leve på demonstrerede statsministeren en tydelig afstandtagen til dem, der sikrer hendes position, parret med direkte uvidenhed.

Vrede og mangel på tillid kan jo som bekendt føre os ind i en ond spiral, der i værste fald får nogen til at agere pøbelagtigt i tale og skrift eller sågar i handling ved at optræde fysisk konfronterende, som en politiker fik at føle under den store DONG demonstration foran Christiansborg i forrige uge. De røde demonstranter ville heller ikke være sammen om en fælles sag med DF og dets sympatisører, der står til at erobre en femtedel af stemmerne ved et kommende valg ud fra de seneste meningsmålinger – hvis man da ellers tror på dem.

Antidemonstrationen mod salget af DONG arvesølvet til dem, der er af mange betragtes som fæle og ryggesløst kyniske kapitalister – sågar kælderkolde ifølge den urostiftende SF vikar Karsten Hønge – udstillede atter en gang en splittet politisk stammekrigslignende tilstand i Danmark. Den aktivistiske venstrefløj mod de indvandrerskeptiske ´frikadelledanskere´, der i mange rødes optik er at betragte som de facto racister. Det ændrede ikke en gang kampen mod en fælles fjende på. Den indbyrdes intolerance er svær at overse, selv om det var mit indtryk, at DF´erne såmænd gerne ville have stået i sne og kulde sammen med venstrefløjsaktivisterne – noget af et selvmål sidstnævnte gruppering fik banket i eget net.

En vej ud af dette morads er umiddelbart svær at finde, men der skal en radikal anderledes politisk og debatmæssig kultur til, der bygger på tillid mellem befolkningen og det beslutningstagende og administrative system, der bl.a. regulerer niveauet for hvor meget, vi yder til og nyder fra fællesskabet. Spørgsmålet er, om vi nogensinde for alvor kom i mål med en tilstrækkelig gennemgribende værdi- og visionsdebat baseret på argumenter og viden frem for skældsord og gold egeninteresse.

Blot at stemple folk som udelukkende egoistiske, uvidende og til fare for sig fra politisk hold bakket op af bedrevidende meningsdannere, sundheds- og forbudslobbyister samt de ´sociale ingeniører´ med deres kønskvoter og adfærdsregulerende tiltag lader kun til at gøre ondt værre. Aggressionerne hænger ude på tøjet dagligt, viser en hurtig surfertur på Facebook – vores virtuelle og fælles forsamlingshus til ros og ris, opbrud, nybrud, nedbrud og sammenbrud.

Troen på det myndige menneske må i centrum igen, der værdsættes for evnen til at agere selvstændigt, træffe de rette beslutninger og deltage i den offentlige diskurs med saglige argumenter. Indbyrdes uenighed er ikke et onde i sig selv, men bør kunne foregå i en mere urban tone, end det alt for ofte er tilfældet. Ellers ender det hele blot ud i mistillid og mundhuggeri tættere på den helt store systemnedsmeltning, end vi er nu. Pessimister vil sikkert hævde, at vi er tæt nok på i forvejen.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

05/02/2014 - 08:26

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:59

Emner: 

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper