Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Det er (ikke) logisk!

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Det er (ikke) logisk!

Skrevet af Jon Loldrup

Hver gang man får lyst til at sige at noget er logisk, så er der 99.9% chance for at den rette formulering ville være: 'det er intuitivt!'

Mængden af udsagn der rent faktisk er logiske er ret afgrænset og kun sjældent overlappende med vores hverdagsverden. De rent faktisk logiske udtryk begrænser sig til udsagn så som "alle ungersvende er ugifte" og "2+2=4".

De fleste udsagn vi frembringer ifm. argumentationer er af empirisk karakter, og her er der ikke noget der er givet på forhånd, og dermed logisk nødvendigt. Vi kan ikke på forhånd sige noget om hvordan verden er indrettet - det vil altid kræve at man, eller nogen, går ud og kigger efter.

Det er desværre ikke altid lige let at hive de relevante undersøgelser op af lommen under en debat, og derfor er det altså at man nogen gange kan komme til at bruge udtrykket 'det er logisk'.

Hvis man i stedet bruger udtrykket 'det er intuitivt' siger man to ting:
1. "det er let at føle sig overbevist om at dette noget er sandt".
2. "men derfor kan det jo godt vise sig at være falsk alligevel".

Hvis du mener at disse forhold gør dit udsagns argumenterende kraft for svag, så hæng på lidt endnu: punkt 1 er ikke helt så tosset som det lyder. Selv om vores hjerne lystigt laver fejlslutninger i en uendelighed og præsenterer os for dem som Guds åbenbaringer, så er hjernen dog stadig bedre end rene terningekast til at sige noget om hvordan verden er indrettet. Så selv om vægten af et argument som kun er understøttet af udtrykket "det er intuitivt!" nok er ret lav, så er den dog ikke helt lig 0. Og hurra for det!