Vi skal bruge 334 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Er elitær feminisme satire!

Antal

Debatindlæg af Lars Rex Mundi

Ofte får man en opfattelse af at elitær feminisme i bund og grund er satire, eller noget man i grunden ikke kan tage særligt seriøst. Faktisk burde denne del af den feministiske bevægelse måske begynde at kigge lidt indad. For de er faktisk til større skade for opfattelsen af feminismen. De kommer ofte til at fremstille sig selv uheldigt, eller ligefrem skadeligt i forhold til det, de mener at de kæmper for.

I deres kamp for ligestilling synes det at gælde, at jo mere had og nedgørelse man kan give udtryk for over for den hvide heteroseksuelle mand, jo mere synes de at vise hvad det i sandhed handler om når man snakke om feminisme – I hvert fald efter disse personers opfattelse. Det virker som om at denne gruppe mennesker ikke har fundet ud af, at tiden faktisk har ændret sig og at vi ikke længere lever i 70erne.

Hvor ofte hører man ikke denne sætning: ”det er vigtig at få kvinder i bestyrelsen”? Men hvad med andre grupper? Har de ikke krav på samme mulighed? Er de ikke vigtige når vi snakker om bestyrelsesposter? Ja jeg tænker; hvad med de transkønnede, dværge, sindslidende, eller handicappede? Hvad med muslimer? bare for at nævne andre grupper, som synes at være ligegyldige i det man vil kalde ligestilling som jo ellers skulle komme alle til gode.

Det bliver sjovere endnu; den elitære feminisme syntes at ville kæmpe for at mænd skal havde barsel, men spørgsmålet er bare, hvor er selvsamme stemme over for selvsamme gruppe af mænd som er enlige fædre og som kun kan få lov til at se deres barn/børn hver 14. dag - eller slet ikke.Det er sjovt at selvsamme grupper, som synes at være symbol for ligestilling pludselig synes at være forsvundet ud i intethedens meningsløshed.

Faktisk er det lidt sjovt at høre en mand som Henrik Marstal, som snakke om hvor priviligerede hvide heteroseksuelle mænd er i dette land, når han selv skummer fløden og lever det gode liv. Han prøver ofte at fremstille nogle problemer ud fra den feministiske logik, hvor løsningen ofte er at hvide heteroseksuelle mænd er problemet – lige meget hvordan problemet end måtte se ud. Kunne det være mere ironisk? Faktisk nej.

For at nævne en anden elitær feminist er der en bekendt, som jeg har fået en del gode grinere over og som ofte kommer til at fremtræde som en parodi. Det ene øjeblik vil hun vise hvor sej hun er og vil bekæmpe alt det onde - det vil sige hvide heteroseksuelle mænd. Det næste øjeblik optræder hun som offer fordi hun selv begynder at angreb andre som ikke deler hendes opfattelse og så får igen af samme skuffe.

Da der skete overgreb i Tyskland skulle en anden elitær feminist Ulla Tornmand lige bruge denne lejlighed til at pege fingre af de hvide heteroseksuelle mænd, ved at påstå at det var deres skyld at disse overgreb skete - også selv om de ikke var til sted, eller havde noget med denne forbrydelse at gøre.

Faktisk har jeg så meget at takke disse elitære feminister for. Det har aldrig været nemmere at overbevise andre dødelige om at de ikke skal være feminister.

Så Henrik Marstal, Sanne Søndergård, Emma Holten, Ulla Tornmand, min feministiske bekendte og mange andre på den liste; tak for jeres stor indsats, det har aldrig været nemmere at få folk til at forstår hvad feminisme handler om; nemlig et had til den hvide heteroseksuelle mand. I kommer ofte til at fremstå som satire på et lidt højere plan. 

Udgivet: 

25/09/2016 - 15:56

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:53