Primære faneblade

DOKUMENTATION:

 

KORRESPONDANCE OM ”VOLDTAGET AF ELITENS SØNNER”

Brev sendt per email 29./9. 2015
Til Mette Hoffmann Meyer, redaktionen af Dokumania

Kopi til Jacob Mollerup

 

 

VEDRØRENDE FILM OM VOLDTÆGTSKULTUREN PÅ AMERIKANSKE UNIVERSITETER

 

 

        Jeg erfarer, at en film med titlen ”Voldtaget af elitens sønner” er blevet vist ved nogle offentlige arrangementer de seneste dage, og at Dokumania på DR2 vil vise filmen i november.

        Temaet om voldtægtskulturen på amerikanske universiteter er også blevet omtalt i en stor artikel i Information sidste år, og i flere artikler i Berlingske Tidende sidste år og i år.

        De synspunkter der fremlægges i den nævnte film og de nævnte avisartikler, får således meget medieopmærksomhed i Danmark.
        Det kan jeg ikke have noget imod; men jeg kan have noget imod at det modsatte synspunkt ikke får en tilsvarende eksponering i medierne. Derved bliver der tale om propaganda for en bestemt feministisk dagsorden, og medierne i Danmark, specielt DR som har en public service forpligtelse, burde holde sig for gode til at viderebringe propaganda. Public service forpligtelsen indebærer, at emnet bør være ordentligt researchet af redaktionen, sådan at man er klar over, i hvilken grad der er tale om ensidig eller misvisende information. Det er simpelt hen ikke OK at man bare uden videre overtager en film med en bestemt dagsorden uden samtidig at tjekke oplysningerne i filmen.

        En bekendt af mig, Mikkel Boye, har indsendt en kritisk kommentar til filmen på DR2´s facebookside. Han har på facebook fået dette svar fra Dokumania-redaktionen:
” Tak for dine indlæg. Vi er opmærksomme på debatten i USA og er klar over der har været en række anklager og sager der er trukket tilbage. Disse pågældende sager indgår dog ikke i denne dokumentarfilm, der er instrueret af den anerkendte Oscar-nominerede instruktør Kirby Dick.
Det kan være en jungle at finde ud af hvilke tal og undersøgelser der giver et retvisende billede af situationen, men denne film bidrager med at sætte fokus på et vigtigt emne som vi i DR2 Dokumania gerne vil belyse og debattere.
Tak fordi du deltager i debatten.”
        Dette svar fra jeres side er ikke godt nok. I skriver at ”det kan være en jungle at finde ud af hvilke tal og undersøgelser der giver et retvisende billede af situationen”. Denne påståede jungle er nu ikke så uoverskuelig som I gør den til, og det må ikke være en undskyldning for at I undlader at søge relevante informationer.

        Som en hjælp til at finde rundt i junglen, sender jeg her uddrag af den tekst, der står i kapitlerne 22 og 23 i en bog, som jeg netop har fået udgivet her i september i år. Hvis I giver jer tid til at læse de ca. 13 sider tekst, jeg sender her, vil I være godt orienteret om hvordan det går til, at nogle instanser får tal for antal voldtægter / seksuelle overgreb, der er op mod 100 gange større end de tal, andre finder frem til. I vil også se at der er oplysninger om, at en ung kvindes risiko for at blive voldtaget er mindre hvis hun går på et universitet, end hvis hun ikke gør det, samt at risikoen for voldtægt er aftaget betydeligt i de senere år. Det er jo et helt andet billede, end de populistiske overdrivelser, der ligger bag artikler og film.         

        I den fil, jeg sender, er der de nødvendige referencer / kildehenvisninger.
        Den seneste undersøgelse, der bl.a. blev omtalt i Berlingske Tidende d. 25. september, er af gode grunde ikke omtalt i teksten i min bog, da den ikke var offentliggjort da bogen gik i trykken. Men jeg kan give et link til hvad der er problematisk ved denne undersøgelse:

 

www. thedailybeast.com/articles/2015/09/21/how-misleading-is-the-new-one-in-four-campus-rape-statistic.html

 

        Som det fremgår af min tekst, har de oplysninger, der fremføres af feminister med tilknytning til amerikanske universiteter, nærmest karakter af propaganda. Man gør alt hvad man kan for at få tallene til at se så store ud som muligt, og dermed så skræmmende som muligt. Men de kan umuligt være sande. Hvis de var sande, så ville det være mere farligt for en ung kvinde at opholde sig ved et amerikansk universitet end at opholde sig i Congo under borgerkrigen. I så fald ville forældrene nok have holdt deres døtre væk fra de farlige universiteter. Og sandheden er da også nok, at risikoen for voldtægt er 10 eller 100 gange mindre end skræmmetallet på 1 ud af 4 eller 1 ud af 5.

        Den feministiske skræmmepropaganda bruges som middel til at gennemføre principper, som gør tilværelsen til et helvede for en del mænd. Propagandaen opvigler en hævnfølelse blandt kvinderne; de vil simpelt hen se hævn ved at nogle flere mænd sættes i fængsel for voldtægt. Det giver en lynch-stemning, hvor masser af uskyldige mænd dømmes på anklager som ikke kan bevises, og som i en del tilfælde er fuldstændig falske. Jeg omtaler i min tekst et eksempel på en mand, som på baggrund af en absurd falsk voldtægtsanmeldelse har fået sin karriere ødelagt. Jeg omtaler også en mandlig universitetslærer, som begik selvmord på grund af en absurd urimelig anklage for sexchikane.

        Et andet eksempel kan læses i følgende link, hvor en mand har mistet sin karriere og fem år af sin ungdom på at sidde i fængsel efter en voldtægtsanklage, som senere viste sig at være opdigtet:

 

http://www.thecollegefix.com/post/24285/

 

        Ingen mand ved et amerikansk universitet – hverken lærerne eller studenterne – kan vide sig sikker for pludselig at blive udsat for en falsk eller grundløs anklage om seksuelle overgreb. Det er således ikke så meget kvinderne der må gå rundt i evig angst – det er mændene. De kan når som helst blive anklaget, og de nægtes adgang til at forsvare sig mod anklagerne ved de særlige standretter, som feministerne har fået oprettet ved alle universiteter. Lærerne ved at de er udsat for et stasi-agtigt meddelersystem, som når som helst kan indklage dem, hvis de siger noget politisk ukorrekt, og kan få dem fyret. Der er tale om terror – feministisk terror. Universiteterne er blevet et samlingssted for kvinder som bare hader mænd og vil have hævn over så mange mænd som muligt.
        Enhver sag har to sider, og dette er den anden side af sagen. Hvis Dokumania kun fremlægger den ene side, er I ensidige, og det må I som public service organ ikke være. I har en forbandet pligt til at fortælle publikum, at der findes andre estimater af hyppigheden af voldtægt, som ligger cirka 100 gange lavere, og som viser at problemet er aftagende, ikke voksende.

        I har i jeres svar til Mikkel Boye skrevet at dette er et vigtigt emne som Dokumania gerne vil belyse og debattere. Jeg håber at I mener hvad I skriver til ham. Denne henvendelse fra mig til jer kunne være et godt udgangspunkt for begge dele – både at give en mere alsidig belysning, og at skabe en reel debat, hvor publikum præsenteres for begge vinkler, og ikke kun den ene.

        Så jeg håber at jeg hermed kan bidrage til at I gør alvor af den alsidighed, som I er forpligtet til.

 

 

Med venlig hilsen

 

Lic. Scient., biolog

Kåre Fog

Hesselholm 107, 3670 Veksø

<[email protected]>

 

 

 

Svar på email 30./9.:

Kære Kåre Fog,

Tak for din henvendelse.

Det er klart at vi skal have fokus på alsidighed også i køns debatten.

 

Vi køber og viser mere end 1000 dokumentar programmer årligt og vi gør os umage med at vi over tid sikrer diversitet, alsidighed og indsigt. Dette velvidende at alle historie om det er på print eller film defineres af det område filmens præmis sætter fokus på.

 

Vedrørende filmen Voldtaget af Elitens sønner, så er der ikke usikkerhed om at disse hændelser finder sted. Vi har fulgt debatten i USA også efter vi har købt filmen på Sundance Film festival. Og vi har vurderet at filmens indhold er korrekt men også velvidende at netop voldtægt jo oftest kun bevidnes af 2 personer, nemlig anklageren og den anklagede. Det meste af debatten i USA er læserbreve, altså ikke journalistiske indlæg og kendetegnende blev de fleste tilbagevist i andre indlæg. Herudover er indlæggene ikke relateret til filmen men til emnet.

 

Vi mener filmen giver et retvisende billede inden for den præmis, der definerer netop denne film.

 

Tusind tak for din interesse for vores programmereg er altid glad for at få  reaktioner, således at vi løbende kan skærpe vores redaktionelle formåen.

 

Med venlig hilsen,

Mette

 

 

31./10.:
Jacob Mollerup, der indtil denne dag har været ”lytternes og seernes redaktør” på DR, sendte følgende svar:

 

”Kære Kåre Fog,

 

Undskyld mit sene svar. Jeg har nu set nærmere på sagen.

 

Der er tale om en film, der endnu ikke er vist af DR. Jeg har intet sikkert grundlag for at konkludere, at den skulle være så propagandistisk og uvederhæftig, som du hævder - endsige at dens dybere formål ligefrem skulle være ".. at skabe had til mænd generelt".

 

Det vil være et meget vidtgående skridt at indstille til DR's ledelse, at en bestemt film slet ikke kan vises. Jeg har ikke grundlag for at lave en sådan indstilling.

 

Man skal generelt være opmærksom på, hvordan man præsenterer dokumentarfilm, som omhandler omstridte emner. Er dele af dokumentationen særlig omstridt kan der i nogle tilfælde være grund til at fremhæve dette i forbindelse med visningen af dokumentaren.

 

Hvordan denne præsentation vil blive i det konkrete tilfælde, kan jeg af gode grunde ikke tage stilling til, før den er lavet.

 

Jeg må derfor henvise dig til at tage sagen op med Mette Hoffmann Meyer og event. min efterfølger, når dokumentaren er blevet vist. Som det fremgår er redaktionen opmærksom på din forhåndskritik.

 

mvh  ”

 

Kåre Fog svarede som følger:

 

” Tak for svaret. Jeg har dog nogle kommentarer.

 

 "Der er tale om en film, der endnu ikke er vist af DR. "

Det er jo ikke helt sandt. DR2 har vist den ved to offentlige arrangementer allerede.

 

"Det vil være et meget vidtgående skridt at indstille til DR's ledelse, at en bestemt film slet ikke kan vises."

Det har jeg heller ikke anmodet om. Det jeg har noget imod, er at den sendes UKOMMENTERET. I mit første brev til Mette Hoffmann Meyer skrev jeg: " De synspunkter der fremlægges i den nævnte film og de nævnte avisartikler, får således meget medieopmærksomhed i Danmark.     

Det kan jeg ikke have noget imod; men jeg kan have noget imod at det modsatte synspunkt ikke får en tilsvarende eksponering i medierne. "

 Jeg anerkender således at nogen ønsker at vise filmen. Det jeg har noget imod, er at filmen vises uden at blive ledsaget af kommentarer der viser, at filmens påstande er tvivlsomme. Det fremgår ikke mindst af det link, jeg bragte i min seneste henvendelse, altså dette link:

 

http://www.slate.com/articles/news_and_politics/doublex/2015/06/the_hunting_ground_a_closer_look_at_the_influential_documentary_reveals.single.html

 

Det er en link til en journalistisk behandling af filmens indhold i det seriøse Slate Magazine. Her har journalisten set nærmere på den ene af filmens to centrale voldtægsthistorier; det fremgår at den pågældende sag er blevet behandlet først af en intern instans på Harvard, og derefter ved en amerikansk domstol. I modsætning til hvad der fremgår af filmen, er sagen blevet behandlet seriøst og omhyggeligt begge steder. Og konklusionen var begge steder, at der næppe har fundet en voldtægt sted. Når en amerikansk domstol når frem til, at der formentlig IKKE foregik nogen voldtægt, så er det ikke OK at bringe en film som påstår at der var en voldtægt. Eller, som et absolut minimum må der være en kort foromtale før filmen vises, hvor det siges, at ifølge den amerikanske retshandling er der ikke foregået de ting, som beskrives i filmen.

 

D. 30./9. skrev Mette Hoffmann Meyer i sin email til mig: "Vi mener filmen giver et retvisende billede inden for den præmis, der definerer netop denne film. " Det kan hun ikke tillade sig at skrive, når det amerikanske retsvæsen er kommet til en anden konklusion.

 

Som sagt, det er OK at DR2 viser filmen - men kun hvis det sker på en måde, der giver publikum mulighed for selv at danne sig en mening ud fra de foreliggende oplysninger. Og det jeg protesterer over, er at publikum ikke gives denne mulighed. Man vil øjensynligt vise filmen uden overhovedet at omtale, at der findes modstridende oplysninger, herunder også efter en omhyggelig behandling ved en domstol. Hvis man gør det, så vildleder man publikum aktivt. Hvordan skal de der ser filmen, nogensinde få at vide, at de er blevet bildt noget ind ? DR2 vil jo øjensynlig ikke bringe nogen efterfølgende debat, og selv hvis det skulle lykkes mig at få et læserbrev i en avis nogle dage efter forevisningen, så vil dette være stort set uden virkning.

 

Som sagt er sagen ikke enestående. Sidste efterår var der en meget omtalt sag i USA, hvor magasinet Rolling Stone havde skrevet en beretning om en studerende kvinde ved University of Virginia der angiveligt havde været udsat for gruppevoldtægt af mandlige studerende. Sagen vakte røre og blev også refereret i danske aviser. Sidenhen viste det sig, at historien var pure opspind, og University of Virginia har nu rejst et kæmpestort erstatningskrav mod Rolling Stone.

 

Hos et dansk publikum bundfælder der sig det indtryk, at der er en voldtægtskultur ved amerikanske universiteter. Dryp for dryp danner der sig dette indtryk. Men dementierne af historierne slår ikke rigtig igennem, og folk ender med at danne sig et forkert indtryk - et indtryk som er til fordel for en bestemt part, nemlig rabiate feminister.

 

Det er ikke i orden at et medie som DR med public service forpligtelse bidrager til dette.”

 

TILFØJELSE:

Her bringes nogle links der giver belæg for kritikken mod filmen

 

https://www.youtube.com/watch?v=5uTqR-PUf4Y

 

http://www.slate.com/articles/news_and_politics/doublex/2015/06/the_hunting_ground_a_closer_look_at_the_influential_documentary_reveals.single.html


http://www.nytimes.com/2015/11/14/movies/professors-dispute-depiction-of-harvard-case-in-rape-documentary.html?_r=0

 

http://www.nationalreview.com/article/427166/smoking-gun-e-mail-exposes-bias-hunting-ground

 

http://www.nationalreview.com/article/415269/cinematic-railroading-jameis-winston-stuart-taylor-jr


http://hlrecord.org/2015/11/19-harvard-law-professors-defend-law-student-brandon-winston-denouncing-his-portrayal-in-the-hunting-ground/

 

 

Her er nogle links der har at gøre med den påståede høje forekomst af voldtægter:

 

www. thedailybeast.com/articles/2015/09/21/how-misleading-is-the-new-one-in-four-campus-rape-statistic.html

 

http://www.thecollegefix.com/post/24285/


Derudover findes der en udførlig redegørelse om de kunstigt oppustede tal for voldtægter i bogen "Humaniora - videnskab eller varm luft" af Kåre Fog fra 2015. Her er det især side 362-365, men også side 384 til 389. Her er der yderligere referencer.

 

Kåre Fog er biolog og forfatter
Tak fordi du læste et debatindlæg på Folkets Avis

Du kan støtte Folkets Avis som debat- og blogplatform ved at blive abonnent.

Se mulighederne

Følg os på Facebook