Et åbent brev til Det Radikale Venstre efter Camilla Hersoms udtalelser i P1 Debatten tirsdag d. 11. februar:

Partiet fortjener stor tak for den modige stillingtagen i den voksende folkelige debat om den fortsatte frihed til at foretage medicinsk ubegrundet forhudsamputation på små drenge med henvisning til religiøst tilhørsforhold. Men i den i øvrigt forbilledligt styrede debat mellem Leo Milgrom og Camilla Hersom blev det krystalklart trykket op, at vi må have nuanceret den lovmæssige definition på begrebet religionsfrihed.

Den ellers engagerede Camilla Hersoms stemme blev påfaldende energiforladt, hver gang hun udtalte: ”men vi har jo religionsfrihed”. Når man som politiker lander på dén sten, så står man dér og banker hovedet imod en mur og kan kun gå tilbage, til der kan ikke nuanceres videre. Forestil jer at det umulige skete: En jødisk far kommer pga. forbytning til at omskære en dansk ikke-jødisk dreng. Hvorledes vil retten se på det? Hvorfor er det sådan, at drengebørn, der fødes i danske jødiske eller muslimske familier, ikke er omfattet af den samme retsbeskyttelse som alle øvrige drengebørn er det her i Danmark?

Når en gruppe danskere, der finder på at køre rundt og kidnappe småbørn og skære noget af deres krop, uden nogen som helst formildende omstændigheder ville blive dømt (vi kalder det ”tilfælde A”), hvorfor må de jødiske og muslimske familier så straffrit have lov til at lemlæste deres børn (tilfælde B)? Svaret er: Vi har religionsfrihed.

Og samme ”frihed” bevirker, at vi netop omkring de religiøst begrundede omskæringer må høre på alle disse endeløse diskussioner om skadelige eller ikke-skadelige virkninger af indgrebet, som ville være aldeles utænkelige – og helt unødvendige at fremføre – i en retssag i tilfældet A. For her ville selv nyuddannede dommere have let ved at finde juridisk støtte for en dom i vores lovgivning. Vi ser heller ikke incest-forbrydere gå fri for dom under henvisning til at ”jamen det har vi da ellers gjort i tusinder af år”, selvom incest historisk set formentlig har været en endnu mere udbredt og traditionelt betinget form for børnemishandling end omskæring.

Så er det ikke på tide, at vi får nuanceret det lovmæssigt formulerede begreb ”religionsfrihed”, så det kommer til at indbefatte de allerede vedtagne konventioner, der beskytter børn?

Med venlig hilsen
,
Steffen Kjærulff

Grafiker og musiker
Jagtvej 70, 4tv.
2200 København N