Gå til hovedindhold

Nytårsaften: Husk dine kæledyr

Årets største fest er på trapperne. Det er selvfølgelig nytårsaften, der er tale om. Der er masser, der skal planlægges. Hvis du selv skal stå for nytårsfesten, så er det på høje tid at gå i gang med forberedelserne. Hvem skal inviteres, hvad skal der serveres, og hvad der skal drikkes.

De fleste mennesker elsker nytårsaften. Men hvad der er en glad og sjov aften for de fleste mennesker, kan være et mareridt for kæledyrene. De færreste dyr synes nemlig, at nytåret er den bedste aften på året. Du kan dog hjælpe til, så det bliver knap så slemt.

Husk både de store og små dyr

Der har været meget fokus på hunde, når det er nytår, fordi det er tydeligt at mærke på hunden, når den er bange. Andre dyr reagerer slet ikke, når det går amok udenfor, og røgglimt fylder himlen. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er bange.

Også katte, gnavere og andre smådyr kan nemlig også blive bange, når fyrværkeriet brager derudaf. Derfor er det en god idé også at holde øje med dem, når festen løber af stablen. Derfor får du herunder et par gode råd til, hvad du kan gøre for at skabe de bedste rammer for dit kæledyr, når nytårsfesten er på sit højeste.

Sådan skaber du de bedste rammer for dit dyr

  • Rul gardinerne ned i de rum, hvor dyrene opholder sig. Brug eventuelt et mørklægningsgardin, så dyret ikke kan fornemme de mange blink.
  • Hunden eller katten skal helst være træt — gå en lang tur med hunden eller leg med din kat, inden gæsterne kommer.
  • Undgå at bruge bordbomber indenfor.
  • Sørg for at hunden eller katten har andet at tage sig til. Køb et stort kødben, noget god hundemad eller kattemad — eller et nyt stykke legetøj, der kan optage dyret.
  • Mæthed vil samtidig give dyret en træthedsfornemmelse, så de ikke stresser så meget over bragene.
  • Giv dyret opmærksomhed i løbet af aftenen. På den måde kan du berolige det, hvis der er noget.