Gå til hovedindhold

Hvem orker at beskæftige sig med PISA?

Af Jens

Lige om lidt vil det vælte frem med udtalelser fra såkaldte kloge hoveder der bruger PISA-resultaterne til at forme forslag til politik. Der vil, i år, udspille sig to scenarier:

Enten vil politikerne, de som elsker spidserne fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) så som Lars Qvortrup samt internationale anerkendte John Hattie, fortælle os alle at det sørme er skolereformen fra 2013 der er skyld i Danmarks gode placering.

Eller også vil kritikken hagle ned over grundskolen med ytringer om at det slet ikke er godt nok, og at enkelte undervisere ligefrem har modarbejdet reformen; en reform som sikrer konkurrencestaten dens berettigelse.

Denne skribent mener at vi skal glemme alt om PISA-undersøgelserne. Det er spild af tid.

I virkeligheden er en masse af det de kloge hoveder render rundt og laver spild af tid.

Udfordringen er bare at de virkelige hverdagens eksperter; eksperterne der står ude i virkeligheden, de kan ikke fremvise målbare resultater i form af statistikker der kan forstås af et system der kun fatter 1 og 0. Det er ikke alt der skal måles. Og det er langt fra alt der kan måles.

Det er bare underordnet når nu det eneste vi tilsyneladende gør netop er at måles os med andre OECD-lande. Men hvorfor?

Danske elever i grundskolen er verdensmestre på mere end et område. Mere om det senere.

Livsduelighed er et begreb som filosof og nestor, tidligere leder af DPU, Lars-Henrik Schmidt forsøger at forstå og forske i. Ifølge Schmidt er det noget af det der skal redde os i fremtiden.

En anden nestor, Steen Hildebrandt, taler om verdensborgerkundskaber som udgangspunktet for løsninger der kan være til gavn for menneskeheden.

Er der en læser som kan forklare undertegnede hvordan man måler livsduelighed og kundskaber som verdensborger? Og i det hele taget måler noget der er så langsigtet? Nej, vel?

Danske elever er fantastiske når det kommer til almen dannelse. Vores elever bliver kontinuerligt dygtigere i naturfagene. Eleverne i de danske grundskoler forstår sig på fremtiden. Vores elever er overvejende dygtige læsere.

Ovenstående er ikke ytringer uden belæg. Diverse undersøgelser bekræfter udtalelserne. Forskersammenslutningen IEA, TIMSS-undersøgelser, PIRLS-undersøgelse, International Civic and Citizenship Education Study og Eurofound Social situation of young people in Europe. Tjek dem selv.

Det kan godt være at OECDs PISA-undersøgelse ikke er værd at forholde sig til, men det ændrer ikke på at en anden OECD-undersøgelse, Society at a Glance, lister danske unge som de der er mest interesseret i politik, og dermed kan anskues som værende meget samfundsbevidste.

Så de der beskæftiger sig med PISA-undersøgelserne har enten mangel på indsigt, eller vælger at bruge resultaterne manipulativt. Min tiltro til ungdommen er stor. Min tiltro de som tager beslutningerne er forsvindende lille.