Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Tilhører Bengt Holst en uddøende race?

Antal

Mens det medieskabte massehysteri over aflivningen af Marius var på sit højeste, sad Zoo-viceleder Bengt Holst helt roligt i orkanens øje og gav tålmodigt den måbende omverden en lektion i fattet faglighed.

I bund og grund skulle Bengt Holst forklare det umiddelbart paradoksale i, at det nogle gange er nødvendigt at gøre et enkelt dyr fortræd - eller endda som i tilfældet, slå det ihjel - nu og her for på længere sigt at sikre artsfællernes overlevelse.

Ikke just nogen nem opgave. Men Bengt Holst løste den til UG. Hans stærke faglighed kom ham til gode. I ryggen har Bengt Holst nemlig en solid videnskabelig tradition, der giver ham det skridsikre fodfæste, der i vor tids omskiftelige og fragmenterede verden er meget få mennesker forundt.

Biologien er en moderne, praktisk funderet videnskab, som hele tiden må være i kontakt med virkeligheden for at kunne levere brugbare resultater. Biologi er studiet af levende væsner og disses levevis og samspil med omgivelserne. Det forstår Bengt Holst meget vel. På den anden side er han samtidigt en del af Zoologisk have. En forretning der løber rundt ved konstant at levere nye tilbud til børnefamilierne i en post-moderne oplevelsesøkonomi.

Truet i eget habitat

Selv inden for organisationen Zoologisk have i København er konflikten mellem den gennem århundreder opbyggede faglighed og by-menneskets mangelfulde og kortsigtede naturforståelse nemlig tydeligt tilstede. Når kommunikationsafdelingen forsøger at lokke gæster til haven ved at navngive dyrene eller på anden måde menneskeliggøre dem, så er kimen lagt til de irrationelle følelsesudbrud, Bengt Holst så formidabelt satte til vægs i det nu berømte interview med en britisk TV-vært.



Når Zoo bombarderer egen facebook-side med billeder af dyreunger og laver konkurrencer til børn, hvor præmien er en "nuttet isbjørnebamse", så kan det næppe komme bag på virksomheden, at en del mennesker får et urealistisk og forskruet forhold til naturen. Der er en lang vej fra denne disneyficering af havens mange dyr, til de barske genetiske realiteter om overlevelse og uddøen på det populationsbiologiske plan, som Bengt Holst er blevet så dygtig en formidler af.

Man kunne sagtens hævde, at de værdier, Bengt Holst så fornemt oppebærer her under Marius-krisen, er truede selv inden for mandens eget habitat i Zoologisk have på Valby Bakke. Fagligheden er truet af sensationslysten og det evige lefleri for publikums umættelige behov for cuteness fra dyreverdenen.

Bengt Holsts videnskabelige, overordnede og langsigtede forståelse for dyrenes ve og vel er truet af en tankegang, der lægger mere vægt på at give publikum "gode oplevelser" i stedet for indsigt og forstand. Når Holst skal tage hensyn til en langsigtet plan for bevarelse af en art og dens genetiske variation, forbliver Marius én brik blandt mange i et større puslespil. For andre er Marius først og fremmest en sød giraf, der med sin nuttede fremtoning tilfredsstiller deres behov for en god følelse i maven.

Kan disse aspekter - det kortsigtede fokus på det enkelte dyr som underholdning for familiens børn og dagens børnede voksne og det langsigtede arbejde med at sikre dyrebestandenes eksistens fremover - balanceres, eller er det store påstyr omkring Marius-sagen udtryk for, at den videnskabelige og langsigtede tilgang viger for de kortsigtede impulser og "feel good"-tendenser i samfundet?

Midlertidig sejr til videnskaben

I denne omgang sejrede Bengt Holsts faktuelt baserede langsigtede tilgang til dyrelivet over by-menneskets uforstandige og kortsigtede følelsesudbrud, men det er ikke sikkert, at videnskaben på sigt kan holde stand i takt med at flere og flere mister forbindelsen til naturen og dermed forståelsen for de mekanismer, der hersker der.

Det kræver mænd og kvinder af Bengt Holsts kaliber at holde stand mod den uforstand, som urbanisering har medført i de udviklede landes befolkninger. En uforstand som understøttes af massemediernes evige jagt på sensation og skandale - og en uforstand som får frit løb på de sociale medier, hvor "memes" spreder sig med lynets hast, hvadenten der er reel substans i dem eller ej.

Kan Bengt Holst og andre mennesker med faglighed og praktisk erfaring i længden modstå det følelsernes tyranni, der udfolder sig hæmningsløst i en digitaliseret tidsalder? Kun tiden kan vise om sund fornuft vinder indpas igen eller om råben og skrigen og føleri helt overtager scenen og forviser den vestlige tradition for nøgtern og kølig stillingtagen til de evige jagtmarker.

I alle fald skal herfra lyde en salut til Bengt Holst for ikke at stikke hovedet i busken:

Du er en hædersmand, der tør stå ved faglighed og videnskab i en tid, hvor de fleste tror, det rigtige altid bare er det, der føles godt.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

14/02/2014 - 08:12

Seneste ændring: 

28/03/2019 - 09:36

Typer: 

Ledere

Emner: 

Debat

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper