Gå til hovedindhold

Skilte fylder stadig i bybilledet

Internettet er i konstant og rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye måder, at tjene penge online. Specielt er online annoncer populære, og webshops fylder mere og mere. Men selvom vi handler mere og mere online, fylder gammeldags markedsføring som skilte og reklamer, stadig i bybilledet.

Der var engang…

I ”de gode gamle dage”, var der ikke noget, der hed internet. Det var dengang, hvor man rent faktisk måtte søge ud i virkeligheden og ned i ”rigtige” butikker, hvis man ville købe et eller andet. Det kan man selvfølgelig stadigvæk, men internetbutikker og webshops er stille og roligt ved at overtage markedet.

Det har tidligere sendt kuldegysninger gennem de butiksdrivende, men udvikling er svær at stoppe, og i dag har langt de fleste butikker således både en fysisk- og en virtuel butik. Men selvom det i den moderne verden virker fuldstændig vanvittigt med analog reklame, så har internettets fremmarch ikke reduceret antallet af skilte i bybilledet.

De moderne skilte

Vi har talt med firmaet Skiltex.dk, der er en af Danmarks største leverandører af skilte, og her melder man om travlhed i butikken. ”Vi har ikke mindre at se til, men folk har nogle andre ønsker til deres skilte, ende de havde det for ti år siden.”

I kraft af, at de fysiske butikker ikke har helt samme tiltrækningskraft som tidligere, er det blevet uhyre populært at have skilte med QR koder, der kan guide folk ind i den virtuelle butik, hvorfra der så kan handles. Det kan også være QR-koder, der udløser en eller anden form for rabatkode, som så enten kan bruges i butikken eller online. Hovedsagen er, at selvom det i langt højere grad end tidligere er nettet der dominerer, så er vi ikke villige til at give slip på det analoge marked endnu – og Gudskelov for det. Det ville nemlig have stor indflydelse på vores turisme og bylivet i al almindelighed. Så til trods for, at vi handler mere og mere online, er det svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle droppe de ”rigtige” butikker fuldstændigt.

Vi webshopper som aldrig før

Ifølge FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, har vi herhjemme brugt 50,4 milliarder (50.400.000.000 kr.) i første halvår af 2016. Pengene er fordelt på 78,1 mia. transaktioner, hvilket betyder, at vi i gennemsnit handler for lige knap 650 kr., hver gang vi gennemfører et køb online. I årets første 6 måneder, var det marts der var den mest E-handels aktive. Ifølge tallene fra FDIH, er vores online shopping (sammenlignet med samme periode sidste år) steget med 12% i forbrug, mens antallet af handler er steget med 15%. Ret imponerende når man tænker på, at internethandel ikke længere er et nyt fænomen.

De samlede prognoser for internethandlen i Danmark, i 2016 estimeres – ifølge eksperterne hos FDIH – til at ende på 160 milliarder handler, og et samlet forbrug i kroner og ører på 100 mia.

Især forventes hhv. november og december at blive de helt store måneder, takket hhv. Black Friday (sidste fredag i november) og så selvfølgelig julegaveindkøbene i december.