Primære faneblade

Hvor er statens økonomiske moral?

Annonce

Kommercielt

I starten af denne måned tikkede en glædelig nyhed ind i de fleste politikeres mailboks og nyhedsfeeds; Danmarks Statistik havde valgt at opjustere nøgletallene for dansk økonomi, hvilket førte til, at vi som nation fra den ene dag til den anden, pludselig blev 40 milliarder rigere – hvilket ændrede alle forudsætninger for den politiske debat. For efter denne opjustering gik vi fra at være blandt de lande, der hurtigst kom ud af finanskrisen, hvorimod vi før denne opjustering lå og roede i bunden af samme skala, sammen med de sydeuropæiske lande som Portugal, Spanien og Grækenland. I nærmest samme åndedræt proklamerede socialdemokraterne, at det nu måtte være tid med et reformstop for nu var alting jo godt.

Ud fra denne logik bør man i så fald også tage et kritisk blik på en lang række af de reformer, vi har lavet igennem de sidste år – for selvom der har været gode reformer som dagpenge- og efterlønsreformen, så har der også været en lang række politisk drevne reformer der har handlet mere om moral end økonomi. Og det er et problem, for økonomi bør kun handle om økonomi, hvis man virkelig ønsker at skabe mere velstand, flere jobs og ikke mindst friere og lykkeligere mennesker. Men for skiftende danske regeringer er det vigtigere at tage udgangspunkt i moral end økonomi. Lad mig give et par eksempler:

Kviklåns reformer – mere moral end økonomi

En af de mange små reformer som var drevet af en moralsk dagsorden fremfor en økonomisk var reformen af kviklån. Her har man lige inden jul valgt at lave en række ændringer af lovgivningen, der skal gøre det sværere for almindelige mennesker at optage kviklån. En af de nye tiltag er blandt andet en ’tænkepause’ på 48 timer. Her håber man at det vil medføre at færre vil tage et lån – selvom der kan være mange gode grunde til, hvorfor folk skal tage et lån. Derudover glemmer man at tænke på alle de mennesker, der lever at at levere ydelser til disse virksomheder, der opererer inden for denne branche. Det er besynderligt, men disse arbejdspladser er måske ikke gode nok – selvom vi alle før eller senere får brug for at tage et lån, og om det så er til lave eller høje renter – det må markedet vel afgøre. Men for regeringen handler det mere om at sige at kviklån og lån i det hele taget er noget skidt og det vil man ikke se på.

Dobbeltmoralen – gambling er fuldt lovligt

Dobbeltmoralen kommer dog hurtigt til syne for danske regeringer. For selvom man siger med sine nye tiltag, at man ikke vil have at folk tjener penge på at låne penge ud, så har man ingen problemer med at tjene milliarder af kroner hvert år via statsejede virksomheder som Danske Spil der lever af at friste folk til at satse deres hårdt tjente penge, selvom chancen for at de går på røven og mister det hele er ganske stor for de fleste.

Men her er der åbenbart ingen moralske problemer for de penge som danskerne bruger på at gamble ender jo i statskassen og bruges på velfærd, ikke? Måske var det netop derfor at man for to år siden valgte at liberalisere markedet for spil herhjemme, så flere varsomheder kunne få lov at byde ind og tjene penge på danskernes spillelysten. Og siden den reform er trådt i kraft har man både kunnet se en stigning i mængden af kroner og ører som danskerne gambler for, takket være en række nye online kasinoer såsom Maria Casino, der har haft været meget synlig via Tv-reklamer, hvilket har medvirket til at hele 1% af danskernes privatforbrug går til gamling. Derudover er antallet af ludomaner steget i samme periode. Hvor er moralen her. Hvordan kan man med den ene dag sige, at folk genre må hælde deres penge ned i et stort sort hul og gå på røven, men de må ikke optage lån, hvis de har akut brug for penge, eller mangeler penge til at lave investeringer for?

Staten skal ikke være moralsk vogter over dansk økonomi – det skal borgerne

Pointen burde i hvert fald være, at hvis vi skal tage udgangspunkt i tal når vi afgør om noget er godt eller skidt, så giver det ikke mening at staten skal være moralsk vogter over økonomien. Det skal forbrugerne. Hvis forbrugerne bliver utilfredse med et produkt eller en service skal de nok fortælle andre at der er ugler i mosen og komme efter det. Når politikerne stiller sig op drukner alt i moralske diskussioner, men det vigtigste her er jo de økonomiske resultater eller konsekvenser af givne tiltag. Sådan som det er lige nu så er det dårligt for dansk erhvervsliv, at vi har regeringer som mener at de skal lege moralske vogtere fremfor at varetage vores alle samens interesser, og når det kommer til økonomi bør man lade det være op til borgerne at træffe deres egne valg. Sådan som det er lige nu er der ingen stringent moral. Hvis der var en stringent moral ville man i hvert fald ikke kunne have lavet disse to reformer der peger i hver sin retning. 

annonce
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn