Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

332

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Kvindekampen har sejret ad helvede til

Antal

Debatindlæg af Mikkel Boye

Disse marcher – kaldet Womens march – var dog til tider en uskøn blanding, hvor kun bestemte holdninger måtte komme til udtryk. Især de feministiske dogmer fyldte meget, hvor man blandt andet i USA kunne opleve rige hvide kvindelige Hollywood-stjerner for fuld udblæsning.

Madonna vil for eksempel sprænge det hvide hus i luften, og rasede desuden mod objektiviseringen af kvinder som sexobjekter.

Ja. Madonna.

De der 800 millioner dollars, hun har tjent som syngende sexobjekt, er åbenbart begyndt at gøre ondt på hende.

Især Trumps udtalelse for 10 år siden i et tv-program – "grab them by pussy" – var et tilbagevendende tema for flere, herunder Miley Cyrus, Madonna, Katy Perry og Rhianna. Sådan en udtalelse sendte et forkert signal (helt enig) – hvilket man skulle tage afstand fra – hvilket de selv lægger megen vægt på til egne Koncerter.

Et andet tema var kvinders rettigheder, som man må forstå er under afvikling i Vesten grundet Trump.

Det er nok en stramning af de større, for er der noget vi som samfund bakker op om, så er det kvinder og deres rettigheder/ligestilling.

Især hvide kvinder har vel aldrig været mere privilegerede på noget tidspunkt i verdenshistorien, mens det kniber noget mere for kvinder i den tredje verden. Jeg har dog aldrig oplevet demonstrationer i tusindtal stå foran den Saudiske ambassade i Washington DC, København, London, osv.

Faktisk synes demonstrationerne – hvis vi ser bort fra modstanden mod Trump og dennes rædderlige udtalelser – at handle mere om kvindebevægelsen i Vesten og dens tilbagevendende dagsordner, hvor vestlige kvinder ses som undertrykte, diskrimineret og underbetalte.

Samfundet har simpelthen (hvide) kvinder på hjernen og kvindebevægelsen insisterer på, at fastholde kvinder i en offer- eller martyrrolle, som samfundet så skal "empower".

Herhjemme i Danmark – et af verdens mest lige samfund, hvor ligestillingen vel næppe har været længere fremme på noget tidspunkt – vil Enhedslisten og Alternativet fremme danske kvinders politiske virke ved at diskriminere mod mænd.

Det er åbenbart ligestilling anno 2017. Køn skal batte mere, fremfor kvalifikationer og engagement.

Ligeløn er også stadigvæk et tilbagevendende emne sammen med kvinders repræsentation i bestyrelser og i politik:

Godt nok har vi ligeløn, hvis vi sammenligner lønnen indenfor samme fag og i samme stilling – alt andet er ulovligt - men kvindebevægelsen og fagbevægelsen bliver ved med at insistere på at regne tingene ud på en sådan måde, at man sammenligner æbler og pærer, da det trods alt gir et alibi for forsat kamp.

Der er også et problem med, at mandefag aflønnes bedre end kvindefag. Også her er der tale om en meget søgt virkelighed. Faktum er, at man forhandler om en pose penge, hvor man typisk indenfor mandefag bruger pengene på lønforhøjelser, mens man indenfor kvindefag bruger de fleste af pengene på bløde tiltag, såsom ekstra fridage og en bedre balance mellem job og fritid.

Kønnene prioriterer ganske enkelt forskelligt, hvilket muligvis kan forklares ud fra kultur, muligvis ud fra psykologi eller biologi.

Vi har også masser af kvindelig repræsentation i det politiske virke, hvor flere partiformænd er kvinder, folketingets formand er kvinde, den tidligere statsminister og vicestatsminister var kvinder, osv. Denne repræsentation er i øvrigt også i fremdrift i USA, hvor unge kvinder i dag er på vej frem med stor fart. Faktisk tjener unge kvinder nu mere end mænd i gennemsnit i flere lande. Det er bare ikke godt nok for kvindebevægelsen.

Man sidder ganske vist tungt på kønsdebatten og samfundets opbakning, men man vil meget hellere sidde tungt på den politiske magt og bestyrelsesposter i erhvervslivet. Det er fair nok, hvis man tror, verden bliver bedre af det, men det skal ikke ske på bekostning af reel ligestilling.

Sexisme er også et forsat tema.

Faktisk er alt efterhånden sexisme, så snart udtalelser og meninger ikke stemmer overens med kvindebevægelsens dogmer. Den har en rummelighed nogenlunde på størrelse med et partimøde i DDR. Kvinders sexisme mod mænd er dog undtaget. Man kan ellers finde megen af den i diverse artikler, kronikker og lignende.

Både herhjemme og ved demonstrationerne i USA mener man ligeledes, at kvinders lyst og seksualitet bliver udskammet. Det er der sikkert noget om – især i USA – men hvad med feministbevægelsens udskamning af mænd?

Mænd skal høre på, at mænd er privilegieblinde sexister og undertrykkere, der burde skamme sig over blandt andet deres maskulinitet, som er giftig (toxic masculinity).

Hvis mænd eksempelvis reagerer på 100.000 års evolution og ser kvinder (også) som sexobjekter, så er man med til at fastholde kvinder i en undertrykt rolle, hvor had og disrespekt er et omdrejningspunkt. Det er alligevel et stort åg at ligge på mænds naturlige lyst og begejstring for kvindekroppen. Kvinder derimod må gerne sidde og tale om mænd, trænede maver og store pikke.

Hvis mænd derimod er mere engageret i debatter, politisk virke, vælger vellønnede jobs, mere overarbejde, har holdninger som går imod kvindebevægelsens dogmer – så skal de skamme sig. De opretholder et ondsindet patriarkat, som undertrykker og diskriminerer alle andre via usynlige strukturer.

Udskamningen af mandekønnet er et tilbagevendende tema for kvindebevægelsen. Den har INTET at lade andre høre.  

Man talte ligeledes også meget om ligeværd, men dette synes ikke at gælde for hvide mænd eller drenge. Kvinder og piger er stærke, seje og selvstændige, mens drenge/mænd SKAL være gode mennesker, som om de ikke var det.

Gud nåde trøste hvis drengen på billedet havde skrevet ”boy-power” på skiltet. Det var næppe blevet modtaget positivt, mens det naturligvis er okay for piger/kvinder at dyrke en kønslig power. Den dyrkes så til gengæld også i overflod og i et sådan omfang, at det mere minder om kønslig narcissisme.

I 2017 er der meget lidt, som holder kvinder tilbage. Det skulle da lige være feministernes konstante talen eget køn ned, som værende ofre, konstant udsat for diskriminering, undertrykkelse og uretfærdigheder. De bruger en masse energi på at tale om kvoter til kvinder, fremfor at hylde en kvindekultur, som potentielt kunne give os en kvindelig Steve Jobs eller Bill Gates, eller en kvindekultur som kunne give os flere kvindelige nobelpristagere og iværksættere, som kunne udvikle, skabe og gøre en forskel. Mænd er forsat det skabende køn, hvilket næppe ændrer sig med den nuværende indstilling til kvindekamp.

Det er en kvindebevægelse uden ambitioner på vegne af eget køn – andet end som et undertrykt, underbetalt og uretfærdigt behandlet køn - hvor den kønslige pærevælling handler om luksusskat på hygiejnebind, udskamning af mænd, et ondsindet patriarkat, idiotiske udtalelser i tv-udsendelser for 10 år tilbage, kvindelige oplægsholdere til politiske landsmøder, kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som i ramme alvor sidder og siger, at hvis man giver danske kvinder mere i løn, så giver det mere ligestilling i Afrika og Mellemøsten.

Det eneste, som holder kvinder tilbage, er kvinder selv.

Ingen mand med respekt for sig selv og eget velbefindende tør ellervil holde kvinder tilbage. Kønskampen i Vesten er vundet. Kvinder har de samme rettigheder som mænd, og de har i stigende omfang endda bedre muligheder end mænd, når det gælder deres forsatte fremmarch.

Det samme kan ikke siges om muslimske kvinder, men vi får måske tusindvis af hvide vestlige kvinder at se i march og demonstration foran Iran eller Saudi Arabiens ambassade her i 2017?

Tillad mig at tvivle på det sidste.

Kvindekampen – også i 2017 – handler mest af alt om vestlige kvinder og deres påståede undertrykte rolle, hvorfor ligestillingen skal kæmpes med fornyet styrke.

I Frankrig er de næsten i hus. Her ser vi måske snart en kvindelig præsident, og de har vist også indført en lov som skal skære 15 % af prisen på tamponer.  Kvindekampen har sejret af helvede til. Det ville være rart hvis offerrollen og egoismen også blev gemt af vejen og i stedet afløst af en kamp for mennesker i den tredje verden. De har nemlig langt vej igen.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

29/01/2017 - 08:47

Seneste ændring: 

13/02/2019 - 14:29

Del eller citer med linket her